Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hjælp til selvhjælp

Indsendt af Den stædige
Den stædige
Hjælp til selvhjælp
20 Mar, 2017 15:17
Hej

Jeg er en mand på 51 år, med et godt og stabilt job, en utrolig hustru som jeg har kendt +25 år, 2 voksne børn. Det korte version - jeg har alt hvad jeg kan ønske.
Men jeg har også en dæmon - eller hvad jeg skal kalde det. Jeg drikker i smug - i weekenden. I hverdagene har jeg sjældent problemer - men når vi rammer weekenden, kan jeg ofte ikke styre mig.
Vi drikker vin til maden - så supplerer jeg lige med et eller andet stærkt i 'hemmelighed'. Det er jo så ikke så hemmeligt, for min hustru fornemmer straks når der er ugler i mosen. Hun har konfronteret mig adskillige gange med problemet - og jeg har også gentagende gange lovet at det skulle have en ende. Det har så før lykkedes mig i kortere eller længere perioder, men desværre er jeg igen i problemer.
Jeg er efter egen mening en rimelig intelligent mand. Jeg synes jeg er meget oplyst, og jeg er ikke bange for at tage en holding - også om hvad andre burde gøre.
Derfor er det så svært for mig at forstå, at jeg ikke kan håndtere dette alene. Jeg er ikke en der ønsker at snakke følelser, eller egne problemer - det er jo nok ikke særlig optimalt i denne situation.
Jeg har jo læst mig til, at jeg et et ret klassisk problem, og ganske givet kræver behandling! Men jeg er også en stædig person. Det kan ikke passe at jeg ikke selv kan løse mine problemer!
Så derfor: Er der ikke nogle teknikker eller metoder, med hjælp til selvhjælp. Jeg vil sindsygt gerne ud af mit misbrug - men jeg vil også løse det selv!!
Håber på forståelse - og et par gode råd til en desperat mand, der skylder sin hustru ærlighed og værdighed.
Re: Hjælp til selvhjælp
22 Mar, 2017 14:21
Kære "stædige" mand.
Hvor dejligt at læse, at du er glad for hvad du har og at du føler dig privilegeret sammen med din kone gennem så mange år.
I har de perfekte rammer for at få et godt liv og noget tyder på, at det kan blive et liv uden alkohol for dit vedkommende. Det er den bedste måde, at du kan løse dit på problem på og bedste måde at få has på din alkohol dæmon.
Hvis du kan bruge din stædighed til at være din egen behandler, så er det jo fint.
I givet fald jeg vil råde dig til, at dele dine tanker med din kone, der allerede har gennemskuet dig. Det vil kun knytte jer tættere sammen og give din kone en tillid til, at du gerne vil gøre noget ved dit problem. Det har hun brug for kan jeg forestille mig.
Jeg vil anbefale dig at søge professionel hjælp, men jeg kan forstå, du vil helst vil klare det selv.
Det bliver hårdt at klare alene, men hvis du kan åbne dig og tale om dine følelser overfor din kone, så kan det hjælpe dig.
Prøv at give helt slip på flasken og giv dig selv en måned. Hvis du kan klare en måned uden alkohol, så er du stærk nok til at hjælpe dig selv. Hvis ikke, så søg noget hjælp.
Du kan ringe til os på Alkolinjen på tlf.80 200 500, så kan vi guide dig til et sted, hvor du kan få professionel hjælp eller give dig nogle støttende samtaler over telefonen.
Med venlig hilsen
Charlotte
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: