Velkommen! Log ind Lav ny profil

Klar eller ikke klar til behandling

Indsendt af Sara
Sara
Klar eller ikke klar til behandling
31 May, 2017 13:24
Hej

Jeg er en pige på 25 år. og drikker meget mere end jeg burde. Jeg har vist at jeg havde et problem i 2 år, måske længere, Jeg tror ikke jeg er klar til at snakke ansigt-til-ansigt eller over tlf med en fremmet omkring mit problem, det bliver for virkelig så. Generelt kan jeg ikke se mig selv i en hverdag uden alkohol og jeg har svært ved at se mulighederne for at stoppe, når jeg ikke fungere uden. Dog er jeg begyndt at drikke en del mere end jeg plejer og starte tidligere på dagen med at drikke.
Jeg er efterhånden mere ufokuseret og har nok tømmermænd fire gange om ugen.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skal skrive her til sidst, for jeg ved ikke lige hvad jeg søger.
Re: Klar eller ikke klar til behandling
01 Jun, 2017 15:58
Hej Sara
Tak for din mail. Jeg kan godt læse ud af din mail at du har en del udfordringer. Der er ingen tvivl om, at du har behov for hjælp, da du bruger alkoholen på en uhensigtsmæssig måde, især nu da du er begyndt at drikke en del mere end du plejer. Kan du skrive til mig, hvad er det du bruger alkoholen til i din hverdag, eller hvad er det alkoholen gør for dig? det kunne være rart at høre lidt om.
Dit alkoholbrug kunne måske være årsagen til din manglende fokusering i hverdagen, eller hvad mener du er årsagen til din manglende fokusering?.
Kan du evt. skrive lidt om hvad din hverdag er fyldt med, har du arbejde, læser du eller har du nogle interesser.
Sara
Re: Klar eller ikke klar til behandling
04 Jun, 2017 20:20
Hej Lasse
Alkohollen gør meget for mig, den giver mig mod på de hårde dage, hvis jeg har svært ved at komme i skole. Holder mig fokuseret, når jeg fx læser, bliver det uoverskuelige mere overskueligt hvis jeg får et par øl imens. Jeg er altid glad når jeg har fået lid alkohol, så den trøster mig også tit også til sidst hjælper dem mig med at sove, hvis jeg har problemer med at sove.

Det er mit stigende alkohol forbrug der gør det svære at fokusere tror jeg og det er et problem på de dage hvor jeg ikke kan styrer det, det går ud over min morgen dagen efter.

Jeg er igang med en civil ingeniør uddannelse og det er, det som fylder min hverdag, jeg havde flere interesser som: madlavning, sang, computer spil og træning, men det er jeg helt stoppet med.
Re: Klar eller ikke klar til behandling
04 Jun, 2017 22:02
Hej Sara
Tak for dit svar. Jeg vil rigtig gerne kommunikere med dig. Jeg vil anbefale, at du kontakter Alkolinjen.
Alkolinjen er en fuldstændig anonym telefonrådgivning, som har åben mandag til fredag fra kl. 11 til 15. Jeg er der onsdag i denne uge, hvor du velkommen til at ringe. Jeg synes, du bør kontakte os, så vi sammen kan drøfte de videre skridt i den gode retning. Jeg kan læse ud af dit svar, at du har mange ressourcer, men også at alkoholen er ved at tage overhånd, hvilket du selv er klar over. Hvis du ikke mener, det er en farbar løsning, er du velkommen til at skrive her igen.
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: