Velkommen! Log ind Lav ny profil

Abstinenser - vil helst klare den uden medicinsk hjælp.

Indsendt af Anonym
Hejsa smiling smiley

Jeg har besluttet at stoppe med mit alkohol forbrug og har prøvet det en del gange her de sidste par dage men jeg er ved at blive idiot af de abstinenser der kommer. Uro i kroppen, jeg sveder og fryser og får kuldegysninger også rysten på hænderne - sitren i kroppen og jeg sover så dårligt og vågner op på samme tidspunkt hver nat, badet i sved og fryser samtidig

Jeg ved ikke hvor meget jeg drikker sådan gennemsnitligt men jeg drikker alt for meget, en flaske vin kan blive til to eller tre eller jeg gemmer noget til næste dag eller til om natten for at tage et glas for at få dulmet abstinenserne og de er pisse irriterende rent ud sagt, for jeg har ikke lyst mere....

Jeg læser at kroppen kan gå i kramper men er der et tidsestimat hvor de kan komme for jeg bliver sgu nervøs og klokken er ret tidligt om morgenen men de er ikke indtruffet endnu og har haft abstinenser siden i nat kl 1 - lige nu drikker jeg flere kander med kamille the for at dulme min nervøsitet.

Har dog skrevet til min læge angående nervemedicin som evt. kan hjælpe men jeg vil helst gerne komme ud på den anden side og være stolt af mig selv hvis jeg kan uden medicin, jeg har ikke lyst til at gå og være nervøs over at jeg går i kramper, hvis jeg bare tager en kold tyrker som jeg er i gang med nu.
Re: Abstinenser - vil helst klare den uden medicinsk hjælp.
30 Oct, 2017 15:34
Hejsmiling smiley

Jeg beklager, at du ikke har fået svar på dit spørgsmål tidligere, men godt du skrev...

Det er ved at være nogle dage siden, du ville stoppe med at drikke alkohol og mærkede abstinenser. Du skrev til din læge og jeg håber, lægen hjalp dig med behandling?!

Abstinenser er ubehagelige og kan være farlige, derfor behandler man det medicinsk.
Typisk får man behandling en uge.
Du har helt ret i, at der er risiko for kramper. Og ubehandlede abstinenssymptomer kan også føre til delirium tremens, som er livstruende.
Ubehandlede abstinenser bliver også forværret for hver gang og kan afholde en person fra at stoppe med at drikke, som ønsket.

Derfor er det ikke et svaghedstegn at søge hjælp hos sin læge eller i alkoholbehandlingen.
Du kan sagtens være stolt af dig selv. Du ønsker at stoppe med at drikke alkohol og du beder din læge om hjælp. Godt gået!

Har du mon lyst til at fortsætte i alkoholbehandling og få hjælp til at fastholde din ædruelighed?

Håber du er kommet godt over dine abstinenser.
Med venlig hilsen
Louise
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: