Skyld og skam . . . hvordan slipper man den dårlige samvittighed? Tilgiver sig selv og får vendt det dårlige til noget konstruktivt. Det plejer jeg sagtens at kunne - jeg er en positiv-tænker

. Men lige her kan jeg ikke.
Jeg har over 2 perioder hver a 2-3 år i mit liv haft et alkohol misbrug. Ikke voldsomt i starten, men som hos mange andre voksede det. Jeg har ikke drukket noget i to år nu og det er fedt. Jeg mangler det ikke og har det dejligt. Jeg har haft nogenlunde fred med mig selv ift misbruget og blot været glad og stolt over at være holdt.
I de seneste måneder - måske halve år - har jeg ligesom "oplevet" forskellige episoder ifm alkoholen igen. De dukker op i min erindring - små og større ting/episoder. Ting som jeg ikke tidligere har tænkt meget over, ting hvor jeg har overskredet skrevne og uskrevne love og normer. Og helt særligt ting, hvor jeg har såret mine nærmeste - og/eller hvor jeg tror jeg har. Jeg oplever det som om jeg bliver mindet om, hvad mit misbrug EGENTLIG var og hvad det medførte. Måske mangler jeg at være helt ærlig overfor mig selv omkring det????
Jeg bliver flov, skamfuld, ked af det, vred på mig selv . . . kan ikke forstå, at jeg har kunnet lade det ske. Altså, at jeg overhovedet kunne blive fanget i et misbrug. Når jeg tænker mig om, ved jeg godt hvorfra det stammer - hvorfor det gik som det gik og det har også hjulpet mig til at kunne være i det nu - uden noget til at tage "smerten" med.
Skyldfølelsen er til tider næsten ubærlig - jeg føler mig lammet, får kvalme, er "lukket" ned i humøret. Og allerværst påvirker det min dømmekraft - at agere med dårlig samvittighed i baglommen giver skæve holdninger/indgangsvinkler/handlinger. Jeg er flov, vil helst gemme det væk og kalde det noget andet . . .
Er der andre, som kender til dette? Som ved hvordan man vender skyldfølelse til styrke og noget man kan bruge konstruktivt? Jeg kan meget i den retning, når det handler om andre. Jeg tilgiver, opmuntrer, komplimenterer, ser "gaverne" som var gemt i det tunge/hårde/dårlige. Jeg har brugt mange timer på at finde den visdom/indsigt, jeg har fået gennem misbruget - som gør, at jeg ligefrem er rigere idag pga misbruget. Er nået langt, men ser endnu ikke klart i alt.
Den smerte jeg har påført mine nærmeste er svær at bære. Skyldfølelsen, den dårlige samvittighed - at jeg er skyld i en smerte de bærer. At jeg af alle, som kun ønsker dem det bedste i livet, har voldt dem problemer og udfordringer. Jeg ønsker og håber, at også de en dag kan vende deres oplevelser om mit misbrug til "gaver", som vil gøre deres liv rigere og ikke sværere. Det er deres opgave nu - jeg har min: at slippe min følelse af skyld, så jeg kan blive en oprigtig og nærværende version af mig selv.
Kan nogen hjælpe?