Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hvad skal jeg vælge

Indsendt af Cirkeline
Hvad skal jeg vælge
12 Jul, 2017 15:00
Jeg er opvokset med druk og vold i hjemmet. Krænkelser både psykisk, fysisk og seksuelt.
Men jeg har altid talt med mine forældre på normal vis, og ligesom "glemt" de ting der har været forgået. For sådan var det jo bare.

Jeg fik konstateret PTSD og en svær depression da jeg var 22 år. Som blev udløst af en ulykke hvor jeg så min bedste kammerat dø. Der flød bægret bare over.
Siden har jeg gået til psykolog og psykiater og har taget antidepressiv i kort tid, og har egentligt fået det bedre.

Men for at gå lidt tilbage i tiden.
Min stedfar var min fars bedste kammerat, og pludselig havde min mor valgt at hun ville være sammen med min stedfar. Det udløste en del ballade mellem min mor og far, de sloges voldsomt, mens jeg sad på mit værelse og kunne høre det hele.
Min mor valgte at tage mig med på krisecenter i en periode.
Da vi flyttede hjem igen, så gik der ikke mange uger før min stedfar flyttede ind. Det brød jeg mig bestemt ikke om, men det var jo ikke noget jeg bestemte.

Men så en dag skete der en "ulykke" og min stedfar blev fængslet i 3,5 år for vold med døden til følge med våben. Min mor var knust, huset gik på tvang, vi skulle flytte og jeg skulle skifte skole. I den periode blev jeg mor for min egen mor.

Min stedfar blev løsladt og han skulle tilbage til os.
Men en dag fik jeg beskeden fra ham om at der var ikke plads til mig mere.
Min mors eneste kommentar til det var at det eneste jeg ikke måtte rykke var min adresse.
Så i en alder af 15 år, blev jeg smidt ud hjemmefra.
Og måtte bo hos en voldelige kæreste, indtil jeg havde penge nok og var gammel nok til at få min egen lejlighed.

Jeg har altid haft kontakt til min mor og stedfar. Så da jeg så i en alder af 23 år manglede et sted at bo i et par måneder spurgte jeg min mor om jeg kunne bo der, og det måtte jeg gerne.
Lige indtil en dag hvor de havde drukket ret meget en hverdags aften hvor jeg kom hjem. Min stedfar ville skændes med mig. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor. Jeg kørte bare derfra, og valgte at blive væk den nat. Da jeg kom dagen efter var intet ændret. Min stedfar sagde til mig at hvis jeg ikke flyttede så gjorde han. Min mor sagde ingenting.
Så jeg måtte bo i min bil indtil jeg havde et sted at bo.

Igår besøgte jeg så mine reserve bedsteforældre, som er en del af familien. De fortalte mig så at de ikke talte med min mor og stedfar mere. Det havde min stedfar ødelagt. De havde en dag været på besøg hos min mor og stedfar og havde fået lidt at drikke. Og pludselig rejser min stedfar sig op, og giver manden en kæberasler uden grund. Og siden har de ikke talt sammen.
Ligeledes har jeg talt med et af min mor og stedfars vennepar, de taler heller ikke med dem mere, fordi de synes at min stedfar er meget ubehagelig og har en meget dårlig opførsel. Og at min mor lyver rigtigt meget.
Og hele vores familie har faktisk vendt dem ryggen, af samme årsager som deres venner.
Min stedfar har 4 børn, og ingen af dem vil heller ikke tale med dem. Og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg tænker at der er en ret god grund.
Så i realiteten, så er jeg faktisk den eneste der "gider" tale med dem. De har ingen andre, alle andre har fået nok af dem.

Jeg er bange for at hans vrede og ustabilitet en dag går ud over min kæreste eller mine børn, hvis han lige pludselig får et flip.
Og min kæreste er selv utryg ved det nu efter det vi har fået at vide.

Jeg kan ikke tale med min mor og stedfar om det, da min mor og jeg aldrig taler alene sammen. Og jeg tør ikke snakke med min stedfar om sådan nogle ting.

Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal tackle det, om jeg bare skal vente og se tiden an og håbe på at der aldrig sker noget. Eller skal jeg vælge den sikre og ikke lade den mand komme ind i mit hjem igen?
Re: Hvad skal jeg vælge
13 Jul, 2017 13:38
Kære Cirkeline
Hold nu op hvor er det sejt gået, at du får fortalt din historie både for dig selv (og hvor er du god til at formulere dig), men også ift. at nedbryde tabuer og ensomhed hos andre her på siden, der kan genkende sig selv i din beskrivelse. 1000 tak for dit brev.

Først får jeg lyst til at sige; ’sådan var det jo bare’. Ja, det er din historie, du har ikke været vant til andet, men du har lidt under virkelige store belastninger, så det er 100 procent natuligt og normalt, at du nu får nogle heftige reaktioner på dét, der er sket i dit liv.

At vokse op i en familie med alkoholproblemer (og dertil overgreb både seksuelt og fysisk) kan være så belastende, at børn/unge udvikler de samme symptomer som soldater i krig og torturofre. En undersøgelse blandt 100 unge fra alkoholfamilier viser, at 54 led af post-traumatisk stress. Så din vens dødsulykke var sikkert dråben der fik det hele til at flyde….Jeg er ked af at høre om dit tab. Det må være meget sorgfuldt og traumatisk.

Jeg er til gengæld super glad for at høre, at du får hjælp fra psykolog/psykiater, og at du er i bedring. Her kan du godt være rigtig stolt af dig selv, for det er faktisk ikke altid nemt at modtage hjælp, især ikke når du har været vant til at stå på egne ben og klare alting selv siden du var 15 år og blev smidt ud. Når jeg taler om ensomhed, er det mest i forhold til, at man står så pokkers alene med det hele, når ens forældre er fuldstændige optagede af kaosset i deres eget liv. Jeg håber at du øver dig rigtig meget i, at fortælle dig selv, at dine forældres trekantsdrama, drikkeri, voldelige og seksuelle overtrædelser ALDRIG nogen sinde kan have noget med dig at gøre, eller være din skyld? Det er heller ikke i orden, at du har skullet være støtteperson for din mor.

Når alt det er sagt, så melder der sig næsten flere spørgsmål hos mig, end svar til dig – for nu.
Så jeg håber det er ok, at jeg stiller lidt spørgsmål:

- Hvem har du af stabile personer i din omgangskreds du kan tale med om din opvækst?

- Hvad får dig til at holde fast i kontakten med din mor og stedfar? Hvad er fordelene og ulemperne ved at holde kontakten? (ja ulemperne har du beskrevet; at I er ængstelige over, hvad han kan finde på).

- Kan du evt. sige til din mor, at du har behov for at være alene sammen med hende? Det kan godt være jeg hører forkert, men måske er hun også nervøs over ham?

- Hvordan er de, når de er allerbedst? Giver de dig noget godt også?

Det er virkelig svært at svare på, om du skal droppe kontakten til dem. Min første indskydelse er; hold dig på afstand og fokuser på at skabe det allerbedste du kan for dit eget liv og din egen lille familie. Det kan være meget skadeligt for dig, at blive ved med at gå og være nervøs for en person tæt på. Men det er jo nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt. Bliv ved med at arbejde med de overlevelsesmekanismer og ’roller’, som alle i din situation bliver mere eller mindre fastlåst i, i løbet af opvæksten. Med roller mener jeg den måde vi regerer på i alle følelsesmæssige og sociale situationer. Vender vi det indad eller udad? Tager vi for meget ansvar og glemmer os selv? Bliver vi lidt virkelighedsfjerne, fordi det er nemmere at gå og dagdrømme? Hvor meget påvirker konflikter og aggressive situationer os? Hvordan kan man få støtte til at blive mere robust, og føle sig normal frem for forkert?

Jeg har lidt forslag til, hvor du ellers kan søge hjælp og støtte:

-Kvisten. Tlf.: 88 44 81 40. De har forstand på seksuelle overgreb.

-Din kommunes socialafdeling. De kan fortælle dig, om de forskellige samtaletilbud til pårørende ift. at have haft misbrug og vold inde på livet.

-Din kommunes rusmiddelcenter eller sundhedshus. De kender til tilbud for voksne børn af misbrugere og evt. ift. depression.

- Din psykolog. Jeg håber også, at du taler med din psykolog omkring gavnlige relationer?

Du kan søge meget mere information her på siden. Du kan blandt andet læse indlæg på Hope Ung.
Skrive endelig igen med flere tanker og spørgsmål.

Mange hilsner Anita



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 13/07/2017 13:41 af Anita rådgiver.
Re: Hvad skal jeg vælge
13 Jul, 2017 13:38
Kære Cirkeline
Hold nu op hvor er det sejt gået, at du får fortalt din historie både for dig selv (og hvor er du god til at formulere dig), men også ift. at nedbryde tabuer og ensomhed hos andre her på siden, der kan genkende sig selv i din beskrivelse. 1000 tak for dit brev.

Først får jeg lyst til at sige; ’sådan var det jo bare’. Ja, det er din historie, du har ikke været vant til andet, men du har lidt under virkelige store belastninger, så det er 100 procent natuligt og normalt, at du nu får nogle heftige reaktioner på dét, der er sket i dit liv.

At vokse op i en familie med alkoholproblemer (og dertil overgreb både seksuelt og fysisk) kan være så belastende, at børn/unge udvikler de samme symptomer som soldater i krig og torturofre. En undersøgelse blandt 100 unge fra alkoholfamilier viser, at 54 led af post-traumatisk stress. Så din vens dødsulykke var sikkert dråben der fik det hele til at flyde….Jeg er ked af at høre om dit tab. Det må være meget sorgfuldt og traumatisk.

Jeg er til gengæld super glad for at høre, at du får hjælp fra psykolog/psykiater, og at du er i bedring. Her kan du godt være rigtig stolt af dig selv, for det er faktisk ikke altid nemt at modtage hjælp, især ikke når du har været vant til at stå på egne ben og klare alting selv siden du var 15 år og blev smidt ud. Når jeg taler om ensomhed, er det mest i forhold til, at man står så pokkers alene med det hele, når ens forældre er fuldstændige optagede af kaosset i deres eget liv. Jeg håber at du øver dig rigtig meget i, at fortælle dig selv, at dine forældres trekantsdrama, drikkeri, voldelige og seksuelle overtrædelser ALDRIG nogen sinde kan have noget med dig at gøre, eller være din skyld? Det er heller ikke i orden, at du har skullet være støtteperson for din mor.

Når alt det er sagt, så melder der sig næsten flere spørgsmål hos mig, end svar til dig – for nu.
Så jeg håber det er ok, at jeg stiller lidt spørgsmål:

- Hvem har du af stabile personer i din omgangskreds du kan tale med om din opvækst?

- Hvad får dig til at holde fast i kontakten med din mor og stedfar? Hvad er fordelene og ulemperne ved at holde kontakten? (ja ulemperne har du beskrevet; at I er ængstelige over, hvad han kan finde på).
- Kan du evt. sige til din mor, at du har behov for at være alene sammen med hende? Det kan godt være jeg hører forkert, men måske er hun også nervøs over ham?

- Hvordan er de, når de er allerbedst? Giver de dig noget godt også?

Det er virkelig svært at svare på, om du skal droppe kontakten til dem. Min første indskydelse er; hold dig på afstand og fokuser på at skabe det allerbedste du kan for dit eget liv og din egen lille familie. Det kan være meget skadeligt for dig, at blive ved med at gå og være nervøs for en person tæt på. Men det er jo nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt. Bliv ved med at arbejde med de overlevelsesmekanismer og ’roller’, som alle i din situation bliver mere eller mindre fastlåst i, i løbet af opvæksten. Med roller mener jeg den måde vi regerer på i alle følelsesmæssige og sociale situationer. Vender vi det indad eller udad? Tager vi for meget ansvar og glemmer os selv? Bliver vi lidt virkelighedsfjerne, fordi det er nemmere at gå og dagdrømme? Hvor meget påvirker konflikter og aggressive situationer os? Hvordan kan man få støtte til at blive mere robust, og føle sig normal frem for forkert?
Jeg har lidt forslag til, hvor du ellers kan søge hjælp og støtte:
-Kvisten. Tlf.: 88 44 81 40. De har forstand på seksuelle overgreb.
-Din kommunes socialafdeling. De kan fortælle dig, om de forskellige samtaletilbud til pårørende ift. at have haft misbrug og vold inde på livet.
-Din kommunes rusmiddelcenter eller sundhedshus. De kender til tilbud for voksne børn af misbrugere og evt. ift. depression.
- Din psykolog. Jeg håber også, at du taler med din psykolog omkring gavnlige relationer?
Du kan søge mere information her på siden. Du kan også læse indlæg på Hope Ung.
Skrive endelig igen med flere tanker og spørgsmål.

Mange hilsner Anita
Re: Hvad skal jeg vælge
13 Jul, 2017 22:06
Tak for det hurtige svar.
Jeg vil helt sikkert undersøge mine muligheder.

Jeg gik hos en psykolog for nogle år siden, hun kaldte mig for et "mælkebøtte barn".
Fordi at jeg har haft sådan en svær opvækst, og har haft alle odds imod mig.
Alligevel har jeg formået at bryde den sociale arv ved at få uddannelse, hus, bil og kæreste. Og her senere børn.
Ligesom en mælkebøtte som skyder op igennem astfalten, selvom den faktisk ikke burde kunne komme igennem der.
Det har jeg tit tænkt på når jeg har haft det skidt, og det har ligesom løftet mig lidt.

Stabile personer i min omgangskreds, der har jeg min kæreste. Han har dog lidt svært ved at sætte sig ind min situtation, da han kommer fra en helt anden opvækst. Men han prøver at være der så godt han kan.
Og så har jeg min moster, som jeg kan tale med om alting. Og nej min moster taler ikke med min mor mere.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad der får mig til at holde kontakten til dem. Den eneste grund jeg lige kan se, er fordi det er min mor. Og så føler jeg nok et vis ansvar overfor min mor at jeg "skal" holde kontakten.
Og så har jeg ekstremt svært ved at sætte grænser og fx. sige nej til at mødes med dem. Og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Men jeg har det meget dårligt med at sige nej overfor dem. Også fordi at de altid vil have en grund til hvorfor jeg siger nej. Så er det med beskeden om "hvad skal i da", og jeg har det bare rigtigt skidt med at sige at jeg fx. ikke har lyst.
Og det er faktisk kun med dem jeg har det sådan, med andre kan jeg sagtens sige fra hvis ikke jeg har lyst til at ses.

Det er faktisk sjovt at du nævner det med at være alene med min mor, for jeg har spurgt hende flere gange om hun fx. vil med ud og shoppe, eller lignende. Og har sagt til hende flere gange at hun bare kan komme forbi så vi kan være lidt alene, og der får jeg bare beskeden om at det vil hun meget gerne. Og så høre jeg ikke mere.
Med hensyn til at hun er nervøs over ham, den har jeg lidt svært ved at lurer.

Når de er allerbedst... det var et godt spørgsmål. Det kan jeg faktisk ikke svare på.
Og det er simpelthen fordi at der selvfølgelig er gode øjeblikke, hvor det er hyggeligt. Og jeg ser mine børn hygger sig med dem. Men alt det negative det overskygger bare det gode.
Re: Hvad skal jeg vælge
18 Jul, 2017 13:13
Kære Cirkeline
Først; mange beklagelser for, at jeg så sent opdagede, at du havde skrevet igen. Tak for dit svar!

Personligt holder jeg meget af udtrykket ’mælkebøttebarn’. Jeg synes det giver en forhåbning om, at man på trods af alt for meget modgang godt kan få sig et godt liv. Det lyder til, at du har en masse dejlige ting i dit liv og gode ’støttere’. Hvad mon der har fungeret som beskyttende faktorer for dig gennem tiden? ..Altså fx robuste personer som din moster, en lærer, eller medfødt robusthed, at du har været god i skolen, stædighed etc.?

Du skiver, at du har det rigtig dårligt ved at sige nej til din mor og stedfar, selvom du faktisk ikke har lyst til at besøge dem. På den anden side er det din mor, og hende vil du jo gerne se. Jeg håber meget, at hun en dag kommer selv, så I kan være lidt alene sammen. Det tror jeg vil give noget helt andet mellem jer. Jeg håber hun opdager værdien i det.

Når alt det negative overskygger det gode, kan det kun være hårdt for dig. Kan det være en mulighed, at skrue ned for kontakterne med dem en periode, og se om dit ’system’ falder mere til ro? Hvis du ligefrem får belastnings reakationer i kontakten med dem, må du til at stille krav om kun at se din mor. Det er jo ikke fair, at andre tager pause fra dem, og at du fortsat belastes.

Ift. til dine børn, er de så store, at de selv kan sige fra og tage hjem, fx hvis de selv besøger dem, og de begynder at drikke eller der er anden uro? Børn synes ikke det er rart at være sammen med berusede mennesker. Hvad skal dine børn opleve? Der er jo alt det hyggelige, og samtidig må man ikke lade de negative påvirkninger blive ’almindelige’. Det er et stort ansvar, både at mærke efter hvor dine egne grænser går (de er jo blevet overskredet, så hvad er normalt?), og tage ansvar for næste generation. Det er så svært at stå alene med, og derfor kunne det som før nævnt være en god idé, at du opsøger en form for pårørendesamtale, der kan hjælpe til at blive klog på dine grænser.

Jeg håber det kommer til at gå rigtig godt, og at du bliver klog på hvordan du passer på dig selv.

Mange hilsner Anita
Navn (gerne opdigtet):

Overskrift:
Spam filter:
Løs venligst det matematiske spørgsmål og indtast løsningen i feltet. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
Spørgsmål: Hvor meget giver 14 plus 10?
Overskrift: