Velkommen! Log ind Lav ny profil

Voksent barn af alkoholiker - hvor finder man kvalificeret terapi?

Indsendt af L
Hej
Jeg har brug for hjælp til at få styr på min barndom og mine tanker.. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg så at sige har ret til at føle mig påvirket af min opvækst og føle at jeg famler i blinde efter hvordan man lever et godt liv. Min far er alkoholiker, men aldrig voldelig eller truende - mest sovende, og af og til et overdrevent grin og "åh, lille ven" hvis jeg kom til at sige noget naivt eller dumt selvom jeg burde vide bedre. I ædru tilstand er han spændende at tale med, ved en masse om filosofi, historie og samfundsforhold, kan spille på alle instrumenter og kan lytte nærværende og komme med gode råd. Når han er fuld holder han forelæsning og er meget overbevist om sine egne intellektuelle fortræffeligheder eller også beklager han at min mor ville skilles - han forstår angiveligt stadig ikke hvorfor - og efter kortere eller længere tid sover han.
Der har altid været nogenlunde styr på tingene. Mine forældre var aktive i lokalpolitik og i deres fagforening, og min far spillede i diverse orkestre. Jeg er efternøler, og var sådan en artig og forsigtig lille en, så jeg var med til mange af de forskellige møder og koncerter. Min far var ofte pinlig når vi var ude, og min mor var, især hjemme, irritabel svarende til hans promille. De blev skilt da jeg var ti, og min mor var ret uimponeret over mænd i mange år efter, så jeg kunne ikke rigtig snakke med hende om min far, men ellers havde vi det hyggeligt. Hun var der for mig så meget hun kunne, og vi snakker godt sammen.
Fra jeg var otte år var jeg alene hjemme mens mine forældre var på arbejde hvis jeg var syg mere end et par dage, og fra jeg var elleve var jeg alene hjemme fem dage en eller to gange om året når min mor var på kursus, men det var velforberedt og jeg havde allerede prøvet at være alene hjemme en eller to dage en gang imellem i weekends. Jeg mindes at have gået rundt i vores mørke hus og ledt efter min far, og fundet ham tungt sovende og ikke til at vække, og at have spist hvad der var til aftensmad (yoghurt og slik), men jeg ved ikke hvor tit det var, eller om det var før eller efter mine forældre blev skilt. Da jeg var teenager faldt han ofte i søvn i en stol sidst på eftermiddagen, også når jeg var på besøg hos ham, og jeg blev troligt siddende og læste mens jeg ventede på at han skulle vågne og måske være i snakkehumør, eller bare lave mad. En gang imellem gik han direkte i seng i stedet for, så cyklede jeg hjem til min mor og spiste rugbrød, for det var som regel så sent at hun var gået i seng. Det er nok den periode der gør mest ondt, men omvendt har jeg aldrig været i tvivl om at min far elsker mig højere end noget andet, og han roser mig og er stolt, og en gang imellem havde vi det rigtig sjovt.
Så har jeg vist heller ikke oplevet værre, der er jo mange der er blevet tævet og mishandlet på alle mulige forfærdelige måder, og jeg har da taget en universitetsuddannelse, selvom det ikke var ubetinget nemt, og fået tre charmerende børn med den samme søde mand. Jeg er bare så træt altid så tit orker jeg ikke at lege eller spille med dem, og kommer nogle gange til at skælde voldsomt ud eller skabe en forfærdelig stemning over småting, mens jeg er super-mor når jeg er i balance. Samtidig har jeg skæve arbejdstider og langt på arbejde og er længere tid hjemmefra end jeg gerne ville, så på nogle måder virker det egentlig som om mine børn har det værre end jeg havde det. Det er da for dårligt, og det var ikke det der var meningen. Samtidig har jeg svært ved at tage mig sammen til praktiske ting derhjemme, og til formelle eller administrative opgaver på arbejdet.
Jeg synes det er svært at finde en terapeut som har viden om børn af alkoholikere og måske kan hjælpe med at sortere i det hele. Kender I nogen på Fyn eller i trekantsområdet? Kan rusmiddelcentrene (som er det eneste der henvises til i min kommune) hjælpe ikke-medafhængige pårørende? Jeg har ikke specielt meget lyst til at komme der, men hvis de kan hjælpe gør jeg det.
Med venlig hilsen L
Re: Voksent barn af alkoholiker - hvor finder man kvalificeret terapi?
28 Aug, 2017 14:53
Kære L
Mange tak for dit spørgsmål, og fordi du så malende beskriver nogle af de oplevelser, du har haft som barn. Og selvfølgelig har du ret til at føle dig påvirket af din opvækst! Din meget rammende formulering ’jeg famler i blinde efter hvordan man lever et godt liv’, er bestemt et karaktertræk hos andre unge/voksne, der er vokset op med alkohol i familien. På en måde ’kopierer’ man andre forbilleder i sit voksenliv, fordi man ikke selv har oplevet en harmonisk familie – man kan ikke mærke hvordan det rigtigt skal være. Man kan kun mærke hvordan det ikke burde være, og føler skyld og skam over det.
Du har helt sikkert ret i, at mange har haft det værre end dig, men det gør dig bestemt ikke mindre berettiget til at tage fat og arbejde med dine tanker og dit følelsesliv - og får hjælp til det. Det handler om nu, at du finder mere ind til den balance, hvor du har det godt og kan slippe skylden. Uanset hvor grelt det har været, vil der være bestemte mønstre og roller som følger én gennem livet, for eksempel ’det forsigtige og usynlige barn’, hvor strategien er, ikke at puffe til flere pinlige situationer eller til flere konflikter i hjemmet. Samtidig lyder det til du har en meget spændende far, når han er ædru, og den del skal du endelig holde fast i. Og din mor, som du taler godt med.

Jeg kender desværre ikke nogle konkrete terapeuter med speciale i børn af alkoholafhængige, men jeg hører om flere og flere, der specialiserer sig i det. Jeg håber meget du finder én der passer dig. Alle kan selvfølgelig ikke være supermor og i balance altid, men du ved hvornår du har det bedst, og har mere overskud til familien, og det kan du helt sikkert opnå mere af, når der bliver ’ryddet’ lidt op i følelserne.
Når det er sagt, har rusmiddelcenteret viden omkring børn af alkoholafhængige, og alle de mønstre og følelsesmæssige karaktertræk, der er på spil, når man er vokset op i en familie hvor alkohol har fyldt. Det kan også sagtens være, at de kender lokale terapeuter eller andre tilbud. Det er i hvert fald det rigtige sted at henvende sig - det skal nok få hjulpet dig i gang.
Skriv endelig igen med flere tanker, eller hvis der er noget konkret, jeg kan undersøge for dig.

De bedste hilsner Anita
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: