Velkommen! Log ind Lav ny profil

Mor til vores fælles barn er alkoholiker

Indsendt af kurt
Dette handler om min søn, men først lidt forhistorie.

Jeg og min eks. gik fra hinanden, da vores fælles søn var 2 år. Vi har fælles forældremyndighed og har altid kørt en 7/7 ordning. Jeg fandt sammen med min nuværende samlever efter 6 mdr. og hun har en datter på nu 16 år, ligeledes i en 7/7 ordning, hvor vi har begge børn samtidig. Jeg ser min familie som en kernefamilie med to delebørn, som har et søskende forhold.
Min eks. boede alene de første 2-3 år, hvorefter hun fandt sammen med en noget ældre mand end hende selv. Men vores søn Mathias var/er glad for ham, hvilket er det vigtigste. Siden dengang hvor vi gik fra hinanden og årene frem, har jeg haft en stærk bekymring om at hun begyndte at drikke, dette blev jeg efterfølgende bekræftet i, da jeg blev kontaktet af nogle af hendes veninder, som havde samme mistanke, og nogle havde enda set hende drikke. Men da jeg ikke kunne mærke noget på vores søn, valgte jeg at lade det ligge, grundet jeg ville lade tvivlen komme hende til gode. Det endte så med for cirka to år siden, at hund stang stiv kl. 08.00 på en hverdag, kørte ind i en parkerede skraldebil. Der kom selvfølgelig politi på sagen, hun fik taget en blodprøve, og mistede sit kørekort i 3 år. Hun mistede samtidig sit job som skolelære, da hun havde være fuld flere gange på job.
De næste 1,5-2 år syntes jeg faktisk er gået rigtig godt med hende, men her den sidste mdr. er min bekymring kommet igen. Jeg er igen blevet kontaktet af en af hendes nu få veninder tilbage, omkring hvordan hun flere gange inden for de sidste 6 mdr. har ringet til hende stang stiv, samt sendt div. sms. Hun udebliver for arrangementer på skolen, hun lyver, og i dag mødte hun så op til vores søns fødselsdag med klassen, som var slået sammen med to andre fra klassen i et nærliggende legeland piv stiv.
Jeg to i dag under fødselsdagen så fat i hendes noget ældre samlever, for at høre lidt ind til problemet, hvorefter han indrømmede og gav mig ret i det hele. Hun sover hele dagen og er oppe om natten i modsætning til ham, det er ham som passer og ser efter vores søn, samt ham som generelt tager sig af ham, hvilket jeg også selv havde hørt ude i byen, og selv havde på fornemmelsen. Men dejlig på en måde at blive bekræftet i ens fornemmelser. Hun var udeblevet fra et skole arrangement i Fredags i forbindelse med halloween, fordi hun ikke havde været i stand til at møde op, men hun sendte blot en sms til vores søn på 8år, at hun ikke kunne komme, da hun blev nød til at køre ind til moster. Dette fik jeg bekræftet dagen efter af moster, at ikke var sandt.
Nu går mit spørgsmål så på, hvordan jeg bedst for min eks. tilbage på sporet igen. Jeg føler mig ikke tryk ved at aflevere vores søn til hende hver anden uge, men jeg har heller ikke nogen intensioner om at tage ham fra hende permenent. Hun nægter selvfølgelig alt når jeg konfrontere hende omkring problemet, men nu ved jeg jo det passer. Jeg vil bare gerne have at vores søn for sin gamle mor tilbage, og er godt klar over det ikke sker over natten. Jeg tror hun er så langt ude, at det eneste der kan få hende på andre tanker og i behandling, er hvis jeg tager vores søn fra hende, ind til hun er sig selv igen. Sidste gang da hun kørte galt, sagde jeg til hende, at hvis ikke hun stoppede med at drikke, så ville jeg tage vores søn fra hende i en periode, men det er åbenbart glemt nu.
Jeg har brug for hjælp til at komme videre, skal jeg kontakte et behandlingshjem, skal jeg tage fat i statsamtet, kommunen skolen mm. Skolen nævnte selv på sidste forældrekontaktmøde, at vores søn havde givet udtryk for at han var bekymret for sin Mor, da hun tit var "syg" hun sover meget mm. Skolen kunne mærke på ham når han var bekymret omkring dette, da han så godt kunne blive op faren, sur, ked mm. Jeg er bare ikke interesseret i at sætte noget igang f.eks. med kommunen, da jeg har hørt om ligende eksempler, hvor der stadig intet er sket efter flere år, og jeg er virkelig utryk ved at overlade vores søn i min eks varetægt. Jeg ved også at hendes forhold til den ældre mand ikke går for godt, og at de sikkert inden for en kort periode nok går fra hinanden, hvilket nok ikke gør hendes problem mindre. Jeg kunne blive ved med at skrive, men tror du nu har en ide om problemets omfang samt min bekymring. Jeg ser derfor nu frem til at høre fra dig.

Mvh. en bekymret Far.
Re: Mor til vores fælles barn er alkoholiker
31 Oct, 2017 11:08
Hej Kurt.
Jeg kan godt forstå at du er bekymret og det er med god grund.
Den nuværende situation med din eks er uholdbar og det går udover din søn. Han skal helst ikke vokse op med en mor, der drikker, da det kan give ham nogle alvorlige følgevirkninger.
Der er allerede tegn på, at hans mors drikkeri påvirker ham og derfor er du nødsaget til at handle. Helst havde jeg set at du havde søgt støtte hos kommunen, så det er trist at du kun har hørt om dårlige erfaringer. Jeg ved godt at de kan have meget travlt, men de er forpligtede til at gå ind og støtte din søn, hvis han har det svært.
Din eks har brug for behandling, hvis samværet med jeres søn skal fortsætte. Især set i lyset af at hendes nuværende mand er ved at forlade hende. Hvis ikke hun får hjælp, så kan jeres søn risikere at blive en lille voksen, der passer sin mor og ikke omvendt.
Jeg vil anbefale dig at kontakte din eks og helst tidligt på dagen, så hun er ædru. Fortæl hende at du har konstateret at hun har et seriøst alkoholproblem, som hun er nødsaget til at gå i behandling for, hvis samværet med jeres søn skal fortsætte som hidtil. Det er vigtigt at hun får chancen for selv at gøre noget ved sit problem, for hendes egen skyld.
Hvis hun fortsat benægter og ikke vil samarbejde, så må du orientere hende om at du er nødsaget til at kontakte Statsforvaltningen. Du kan i givet fald søge om den fulde forældremyndighed med diverse begrundelser og orientere om at du ikke udleverer jeres søn, såfremt hun fortsat drikker og er alene. Det er vigtigt at påpege at du udelukkende tænker på jeres søns tarv og at du håber at kunne genoptage samværet, når ekskonen har søgt hjælp og er blevet ædru.
Jeg så gerne at skolen skriver en underretning til kommunen, så de også kan kræve at hun går i behandling og at deres Familieafdeling på sigt kan støtte mor og søn og sikre at det fortsat går godt. Det er jo ikke din opgave!
Jeg håber at det vil lykkes at trænge igennem til din eks, da det er ved at være sidste udkald.
Det er en stor udfordring for jer alle, så det er vigtigt at du er konsekvent og fastholdende.
Du skal først og fremmest tænke på din søns ve og vel, men han har også brug for sin mor,
med venlig hilsen
Charlotte
Hej Charlotte.

Tak for dit svar.
Lige et par supplerende spørgsmål. Jeg kan sagtens tage fat i kommunen, jeg er bare bange for at der går demokrati i det, og at der stadig efter 6 mdr. ikke er sket noget i sagen, hvilket vil sige vores søn stadig vil bo hver anden uge hos sin Mor, på trods af hendes sygdom, hvilket jo ikke lige frem vil hjælpe min søn, da jeg jo helst så ham væk fra hende, indtil hun igen bliver sit gamle jeg.

Hvis jeg vælger at søge om den fulde forældremyndighed, hvor lang tid vil der gå med det cirka ? For man kan jo godt sige det er lidt en haste sag, men det ved jeg ikke om der er noget der heder inde i statsforvaltningen ? Skal jeg skrive til dem i min ansøgning, at jeg ikke vil udlevere min søn til hans Mor, så frem hun er påvirket ? Må jeg egentligt gerne det sådan rent lovmæssigt ? Vil jo helst ikke sætte mig selv i en dårlig position, og slet ikke hvis jeg søger om den fulde forældremyndighed samtidig.

Hvis jeg bedes skolen skrive en indberetning til kommunen, kræver det så at jeg samtidig også selv henvender mig til kommunen ? Kan jeg søge om den fulde forældremyndighed, samtidig med at jeg henvender mig til kommunen, eller er det dumt på nogen måde, at sætte flere ting i gang samtidig, både med kommunen og statsamtet, eller kan det måske lige frem være en fordel ?

Talte med hendes samlever i dag, og han fortalte mig at hun var gået igang med noget hjemmebehandling, hvor han skal give hende noget antabus, men det ved jeg hun har prøvet før uden held. Nu tænker jeg så bare at hvis jeg sætter alt ovenstående igang, og myndighederne så henvender sig til hende, så vil hun jo bare sige til dem, at hun er gået igang med en behandling, og hvordan står sagen så ?
Nu er jeg faktisk nervøs for at min søn er hjemme hos dem, hvis hun nu er gået igang med en behandling. For det syntes jeg da bestemt ikke at han skal opleve på nærmeste hold, eller er det bare mig ..... ?

Jeg ser frem til at høre fra dig igen omkring ovenstående. 1000 tak for dine svar, hvilket jeg føler allerede har hjulpet mig.
Vh. Kurt
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: