Velkommen! Log ind Lav ny profil

Min mor er afhængig af min far

Indsendt af Sofie
Sofie
Min mor er afhængig af min far
05 Nov, 2017 21:28
Hej,

Jeg skriver til jer, da jeg står i et dilemma. Min far har et alkohol problem og har de sidste 25 år været afhængig af øl - mange øl dagligt.

Mine forældre er indenfor de sidste 5 år blevet skilt (grundet hans alkoholanisbrug), 2 år efter gift igen og i sommers skilt igen (grundet alkohol misbrug). Min far lover gang på gang, at nu stopper han.

Vi valgte som familie (min mor og mine tre søskende) at sætte konsekvensen der hed: du skal i afvænning/få hjælp og ellers ingen kontakt. Dette var efter råd fra en afvænnings klinik.

Jeg finder nu ud af, at min mor kun 3 mdr efter at min far er flyttet taler, SMS og ser min far dagligt og ugentligt. Hun har også indrømmet at de nok er mere end bare venner, men at de ikke skal bo sammen igen.

Jeg synes det er rigtig svært, da jeg fortsat har overholdt konsekvensen overfor min far omkring ingen kontakt med mig og min familie(mand og børn) indtil han søger hjælp. Det samme har 2 af mine søskende.

Hvordan skal jeg forholde mig til at min mor igen ser min far? Skal konsekvensen så også være overfor hende? Jeg kan ikke overskue flere skuffelser eller brud mellem mine forældre.

Ser frem til at høre fra jer

-Sofie
Re: Min mor er afhængig af min far
11 Nov, 2017 8:58
Kære Sofie

Respekt til dig for at søge råd og vejledning om, hvordan du kan håndtere en rigtig svær og kompliceret familiesituation.

Som jeg forstår dig, så er familien er blevet rådet til at stille et ultimatum til jeres far, som ikke har haft den ønskede effekt, for din far er ikke gået i behandling og din mor har genoptaget kontakten.
Skriv gerne hvis det er forkert forstået.

Der er lavet undersøgelser om det er effektivt at familien stiller ultimatum til den der drikker, og det er det ikke, tværtimod splitter det familier endnu mere.
I har som familie stor indflydelse på om jeres far tager fat om alkoholproblemerne og første skridt er at I der er tæt på jeres far får professionel rådgivning om, hvordan I kan motivere jeres far.

I kan få rådgivningen ved at kontakte en af de kommunale alkoholbehandlinger og fortælle om den komplicerede situation I står i.
Hvis I kontakter alkoholbehandlingen i en større kommune, har de flere løsninger at tilbyde jer - ud over selve rådgivningen, f.eks. pårørende terapi og selv-hjælps-grupper.

I kan også ringe til Alkolinjen 80 200 500 alle hverdage fra 11 - 15 og tale med en rådgiver, om hvordan I bedst kan hjælpe jeres far i behandling, på en værdig og understøttende måde.

Skriv meget gerne om du kan bruge mine råd til noget, eller om jeg har misforstået jeres situation.

Med stor hilsen
Allan rådgiver
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: