Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hvilken vej?

Indsendt af Kirsebær
Kirsebær
Hvilken vej?
26 Nov, 2017 21:30
Lidt om min familie.
Min afdøde far var alkoholiker. Min mor og far var skilt. Det blev de allerede da jeg var 2-3 år. Jeg har aldrig haft samkvem med min far. Ej heller den store kontakt. Dog ansattte min papfar min far i hans firma og han var også en del af min families vennekreds, så lidt har jeg set til ham. Det har været svært at vide at min far ikke ville mig eller min søster.
Min papfar og mor drak også en del. Der var altid øl, drinks, rødvin og meget andet i hverdagen. De kunne sagtens indtage 5-7 genstands hver aften. Min papfar er blevet skilt fra min mor og i dag vil også kalde ham alkoholiker. Min mor har fået et fornuftigt forhold til alkohol og drikker kun ved festlige lejligheder.
Min søster er hvad jeg kalder skabsalkoholiker. Hun drikker ikke i hverdagene men i alle weekender. Hun er altid fuld til familiesammenkomster.

Om mig:
Jeg har altid afskyet alkohol. Jeg drikker måske alkohol et par gange om året, til feks julefrokosten. Men alligevel vælger jeg åbenbart partnere som godt kan lide alkohol. Mine børns far drikker alkohol hver dag. Vi havde mange diskussioner om det da vi var sammen. Han respekterede ikke mine grænser og vi blev skilt. Senere mødte jeg en anden som også drak. Vi lavede aftaler for hvornår det var okay at tage en enkelt øl. Det viste sig dog at sandheden var en anden. Han skjulte for mig at han drak hver dag.
Og nu har jeg så igen fundet en alkoholiker kæreste. Han har været alkoholikere 20 år og har prøvet alle behandlinger men intet hjælper. Der er ingen der når helt ind til ham hvor det begynder at gøre ondt og før det sker kan ingen hjælpe ham ud af sit misbrug.

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Hverken med mig selv eller ham. Jeg er så træt af at det samme mønster gentager sig igen og igen. Og spørgsmålet det hele tiden trænger sig på er hvorfor finder jeg sådanne mænd igen og igen?? Er det bare min skæbne altid at været omgivet af alkohol selvom jeg afskyr det.
Og hvad kan jeg gøre for min kæreste? Han har jo prøvet alt og opgivet troen på systemet. Skal jeggå fra ham eller skal jeg blive.

Jeg ved ikke mine levende råd???
Re: Hvilken vej?
29 Nov, 2017 15:36
Hej kære kirsebær.
Livet er ikke altid retfærdigt og du aner ikke, hvad du skal gøre. Du afskyr alt hvad alkohol medfører og alligevel bliver du til stadighed konfronteret med mennesker, der drikker for meget.
Du gentager de samme mønstre, selvom det er det sidste du ønsker.
Du skriver at din far ikke ønskede at have med dig at gøre, så allerede i barndommen lærte du smerten og savnet at kende. Dine forældre drak for meget og havde formentlig nok i sig selv, så der er ingen tvivl om, at du har været en omsorgssvigtet lille pige, der har skulle tage vare på sig selv. Det sætter sine spor i voksenlivet.
Dit selvværd kan have fået et knæk og du har givet længtes efter opmærksomhed og kærlighed gennem årene.
Kvinder i din situation har ofte svært ved at sætte grænser og mærke sig selv. Mange er blevet gode til at hjælpe andre og derfor kan de være ukritiske i valg af mænd. Når først de oplever kærlighed er de tilbøjelige til at gøre sig afhængige af denne og derfor kæmper de for at bevare deres parforhold og gør sig medafhængige i forhold til mænd, der har et alkohol problem.
Der findes mange gode bøger om dette emne, som jeg vil anbefale dig at læse. Kvinder der elsker for meget af Robin Norwood er en god gammel traver, der vedbliver med at være aktuel. Den bør du læse.
Du har brug for at lære at passe på dig selv og få arbejdet med dig selv og din egen smerte fremfor at tage dig af andres. Du kan ikke hjælpe din nuværende kæreste. Han skal lære at hjælpe sig selv og du har rigeligt at gøre i forhold til dit eget følelsesliv og med at tage vare på dine børn. De bliver jo negativt påvirket ligesom du selv er blevet i din barndom og derfor er det vigtigt at du skåner dem for at se dig ulykkelig og optaget af en mand, der ikke kan tage vare på sig selv.
Gør dig fri af andres misbrug er en bog jeg også kan anbefale dig.
Du er ikke skabt til at redde andre mennesker. Hold dig langt væk fra folk, der drikker for meget, indtil du har fået styr på dit eget liv. Den dag, hvor du selv er blevet stærk, så vil du ikke være i tvivl om, hvad du skal gøre.
Jeg håber du vil søge noget hjælp til dig selv som pårørende.
De bedste ønsker for dig og dine børn.
Med venlig hilsen
Charlotte
Kirsebær
Re: Hvilken vej?
29 Nov, 2017 19:13
Hej Charlotte
Tusind tak for dit svar.
Jeg begyndte at græde da jeg læste dit svar, da du ramte fuldstændig plet med hensyn til omsorgssvigt og længslen efter kærlighed og omsorg.

Jeg er et menneske der altid har været der for andre. Altid har jeg taget mig tid til at hjælpe andre. Og jeg selv er altid kommet i sidste række. Folk siger om mig at jeg er så stærk en person med alt det jeg har gennemgået i mit 45 årlige liv. Men jeg føler mig overhovedet ikke stærk. Jeg har ikke mange tætte mennesker i mit liv. Og dem som jeg kalder tætte kender ikke til hvad der foregår helt inde i mig. Jeg føler mig tit ensom.

Jeg gik ned med arbejdsrelateret stress for halvanden år siden og gik i den forbindelse til psykolog. Ved den sidste session spurgte hun til hvad jeg huskede om min barndom og jeg husker nærmest ingenting. Det er som om jeg har blokeret den tid. En ting jeg dog husker er at min søster havde brækket tommeltotter og det var mit ansvar at følge hende i børnehave og passe på at der ikke var nogen der kom for tæt på hende. Jeg var fire eller fem år og min søster et år yngre.

Jeg vil meget gerne gå til psykolog igen men har ikke over 1000 kr. i timen til det. Er der nogen steder hvor jeg kan søge hjælp uden at det koster det store? Og hvor er der hjælp for pårørende? Jeg bor i Vordingborg kommune.

Endnu en gang tusind tak for dit svar. Det er læst flere gange og jeg vil prøve at finde de bøger du omtaler.
Tusind tak
Re: Hvilken vej?
30 Nov, 2017 12:28
Hej igen.
Godt at du kan bruge mit svar til noget.
Hvis du læser de bøger jeg anbefaler vil det være en form for terapi i sig selv. Det vil gøre ondt og der kommer nok mange flere tårer.
Jeg håber for dig, at du vil være istand til at lægge din facade, som også er en hel naturlig overlevelses strategi, når man er vokset op i en dysfunktionel familie.
Det er også en styrke at kunne vise sin sårbarhed og jeg håber at du har en ven eller veninde, som du kan betro dig til. Det vil gavne jeres venskab og kun knytte jer tættere sammen. Måske kender du nogen, der også har været en del igennem.
Du kan kontakte Vordingborg Sundhedscenter på tlf. 55364000. Måske kan de tilbyde noget støtte til dig som pårørende. Det håber jeg.
Du er velkommen til at ringe til mig på Alkolinjen på tlf. 80 200 500. Jeg er der på mandag mellem 11 og 15. Så kan jeg ihvertfald støtte dig telefonisk. Duskal bare spørge efter mig.
Med venlig hilsen
Charlotte
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: