Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hvordan kan jeg hjælpe min kæreste

Indsendt af Jesper
Jesper
Hvordan kan jeg hjælpe min kæreste
05 Dec, 2017 23:49
Hej
1.5 år og det bliver slemmere og slemmere. Jeg var så heldig, at finde den dejligste kvinde for 2.5 år siden. Vi har begge vores historier med forliste ægteskaber og utroskab, mm. Jeg røg desværre i en depression, meget tidligt i vores forhold. En trist start, for jeg var og er stadig den dag, smask forelsket. Men i min depression og måske også præget af fortiden blev jeg pludseligt voldsomt jalou. Jeg var ikke pæn i mælet over for hende altid.
Jeg har arbejdet med det, og jeg er kommet mig over min depressive tilstand, men jeg ved ikke om jeg har taget en flig af hende.
Vi var gode til at feste sammen. Hygge os. og var måske i byen en til to gange om måneden. og nogle gange var vi da også fulde.
Min kæreste har en ven, som jeg altid har set som en fritidsalkoholiker. Har aldrig været på besøg uden at skulle drikke mindst to øl, og hans afslutningsreplik er altid. "og så lige en til, for balancens skyld"
Jeg er afsted 2-3 aftener om ugen og jeg kommer desværre oftere og oftere hjem til en meget negativ, dinglende og snøvlende kæreste. Og da vores tid sammen i forvejen er meget begrænset er det virkelig sørgeligt.
i 1.5 år har det været sådan, at så snart jeg er ude af huset, så kigger vennen forbi, og selvom jeg har sagt at jeg ikke ønsker druk i huset, også til vennen. så er det desværre det jeg oplever i stigende grad.
Hun ser ikke at det er et problem, og jeg får på puklen når jeg påtaler det. Jeg er bare jalou, siger hun, når jeg siger at jeg ikke bryder mig om at vennen skal sidde og drikke med hende. Jeg gidder ikke engang feste mere, fordi jeg er bange for at hun tager det som et friløb for druk.
Hvad gør jeg??? Hun er så dejlig men hun har set sig sort i alt. og ja måske er jeg en del af problemet, hun gav alt hvad hun kunne, da jeg bar nede. Jeg vil så gerne kunne gøre det samme for hende. men det føles sværere og sværere.

Kh
Jesper
Re: Hvordan kan jeg hjælpe min kæreste
08 Dec, 2017 13:55
Kære Jesper
Sikke et flot indlæg du skriver her; man bliver hel varm om hjertet af den kærlighed du beskriver. I har da også en historie bag jer, og jeg håber meget, at I kan finde en fred og ro, og støtte hinanden i hver jeres bagage igen. I skal blive en tomandshær, og du kan helt sikkert godt støtte hende Jeg vil blot sige; uanset hvordan hun har støttet dig i tidligere og hvad du har sagt, kan det aldrig være din skyld, at hun vælger at drikke med vennen.

Dét at hun bebrejder dig, at du er jalous, er sikkert en forsvarsmekanisme, da det kan være svært at skulle til at se på sig selv. Det kan evt. være en hjælp at beskrive dét du ser, og ikke tale så meget om vennen, hvis hun 'stritter' på det. Fx; 'det bekymrer mig, at jeg kommer hjem og du ser beruset ud...' eller, 'det er flere gange denne uge, at du virker fuld, jeg bliver trist og bekymret og vil gerne hjælpe dig'..Eller bare; 'hvad er det alkoholen giver dig? Er der noget positivt i det for dig?'.

Hvad tænker du om at opsøge et tilbud, hvor du kan få gode råd til, hvad du kan sige til hende?
Det skal selvfølgelig også være en balance, hvor du passer på dig selv og sparer på kræfterne ind i det...Det er hårdt at være pårørende - både til depression og storforbrug af alkohol. Det er her, jeg har forhåbninger til at I 'mødes' og taler åbent om det, frem for at blive slidt på skift.

Du kan som pårørende få en samtale i rusmiddelcenteret i jeres by (du kan søge info her på siden), eller du kan også ringe til Alkolinjen på telefon: 80 200 500.
Hvad mener du om det hele? Skriv endelig igen, og pøj pøj med din kæreste.

De bedste hilsner Anita
Navn (gerne opdigtet):

Overskrift:
Spam filter:
Løs venligst det matematiske spørgsmål og indtast løsningen i feltet. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
Spørgsmål: Hvor meget giver 22 plus 11?
Overskrift: