Velkommen! Log ind Lav ny profil

Pårørende

Indsendt af Gitte
Pårørende
10 Dec, 2017 10:42
Jeg skriver til jer fordi jeg behøver råd. Jeg synes min mand har et usundt forhold til alkohol. Jeg synes han drikker alt for meget, at det betyder/fylder alt for meget for ham og at han ikke selv kan vurdere og styre hans indtag. Alkoholen har medført mange, mange skænderier herhjemme. Mange mange vredesudbrud og irritationer. Hvis jeg bliver ked af det og sur, når han har drukket, bliver han meget vred. Jeg har den anden dag forsøgt at være sød i stedet, og hjælpe ham mens han var syg af druk. Da blev han ikke sur, men ked af det i stedet.

Min rolle er gennem årene blevet, at holde øje, for at holde det nede. Dette har selvfølig givet kæmpe skænderier.
At jeg er observant, er en tilstand der gælder både hverdage, weekender, ved gæster hjemme og besøg ude, samt til fester.
Vi har forsøgt nogle gange at regulere mængderne han drak, når vi var ude ved, at aftale på forhånd at han skulle køre hjem (i starten under pres fra mig med skænderier til følge), vi har undladt at købe dunke mm.
Til fester skal jeg kunne se ham, der hvor han sidder/er. Hvis vi sidder med ryggen til hinanden, er det nok til at han drikker alt for meget. Hvis vi skal overnatte ude går der også galt hver gang. Så skal der ikke kæres hjem, og så er der ingen grænser.
Når han er ude uden mig, går det rigtig, rigtig galt hver gang (polterabend, besøg hos kammerat, julefrokost mm).

Til hverdag holder jeg øje med flaskernes indhold, hvornår de bliver byttet ud, hvor mange tomme der bliver båret ud, hvilke glas der er brugt til rødvin, hvor mange, og jeg vejer dunkene, hvis vi har sådan nogle, så jeg har styr på hvor meget han har drukket.
De første ca 3 genstande han drikker, går lidt hurtigt, og derefter går det meget hurtigt, uden stopklods.

Alle aftaler vi har forsøgt at lave, har kostet skænderier og angreb på mig.
For ham selv, er det f.eks.ikke noget problem at han drikker til hverdag, fordi han ikke synes han drikker meget. Nogle dage er det et par glas, andre en halv flaske og andre igen, især weekender, en hel flaske. Han er sur på mig over, at jeg synes det er et problem, at han drikker til hverdag. Spørger hele tiden, om jeg har lagt mærke til hvor meget (underforstået hvor lidt) han drikker. Han mener at mængderne er under en 'bagatelgrænse', så jeg er hysterisk. Det er mig der har et problem.

Det har jeg også. Jeg er altid på vagt. Altid. Altid bekymret. Altid. Jeg er sikker på, at det er min tilstedeværelse der holder mængden nede. Dvs. jeg er sikker på at forbruget ville eskalere, hvis jeg ikke var tilstede. Det samme gælder ved alle andre lejligheder med alkohol. Jeg ved at jeg skal igennem en hel masse skænderier, hvis jeg ytrer mig om emnet, eller fortæller, hvordan jeg har det.

Jeg behøver hjælp til at komme ud af dette, for jeg har ikke ressourcer til at blive ved sådan. Hvad gør jeg?
Er denne tilstand, både hans og min, normal? Er jeg helt gal på den og hysterisk? Er jeg bare overfølsom? Skal jeg blande mig uden om hans liv og lade ham drikke som han vil? Er jeg nødt til at fjerne mig fra ham? Passer vi bare ikke sammen?

Det skal nok også nævnes, at han et par gange, efter nogle eposoder, har erkendt at han måske nok havde et oroblem. Dér har han lovet nogle gange, at gøre noget ved det. Han sagde at det var noget han selv ville gøre, og da jeg senere spurgte ind til det, fik jeg det svar, at han havde talt med nogen, at han muligvis havde et lille problem, men at det ikke var den vej han skulle. Han kunne sagtens selv beslutte sig for at styre det.
Jens
Re: Pårørende
11 Dec, 2017 3:41
Det er så mig, dette handler om, og dette er ikke et svar til min kone, men en uddybning - eller hvad jeg skal kalde det.
Vi er lige flyttet til det sted vi har drømt om længe. Mine skuldre er begyndt at falde. Jeg kan mærke luften komme. Måske er det den forandring, der skulle til før jeg kunne læse Gittes nødråb som jeg nu læser det.Kan det virkeligt være mig, der bærer skylden og ansvaret? Kan det virkeligt være mig alene? Har hun intet ansvar for alle de skænderier?

Vi har lige haft et skænderi, og udfaldet er katastrofalt.

Når jeg nu læser brevet, så går det op for mig, hvor ligegyldigt det er om fakta er på plads. Ligegyldigt om jeg har reduceret mit indtag. Jeg ER jo misbruger. Jeg er blevet hvad jeg anser for min barndoms forpestelse...

Det fortjener ingen mennesker at leve i, og slet ikke den jeg elsker over alt.

Det er ligegyldigt om jeg skal bære ansvaret... under alle omstændigheder har jeg forårsaget min elskedes ulykke. Det skal jeg råde bod på - uanset udfaldet.

Der er selvfølgelig en stemme derinde, der forsvarer mig... det vil der nok til stadighed være, men den skal ikke forsvare mit misbrug længere.

Jeg vil selvfølgelig være til at stole på. Selvfølgelig vil jeg tage styringen i mit liv.

Klarsyn? Pludseligt opstået eller opstået af omstændigheder - luften omkring os? Lyset, der nu endelig kan ses - fremdrift. Stolen for døren... ?

Der er sket noget, og jeg beder til, at det ikke er for sent VIRKELIG at rette op.
Jens
Re: Pårørende
11 Dec, 2017 11:32
Jeg fik ikke udtrykt mig klart nok:

Skylden ER min. Ansvaret ER mit.

Jeg ser klart hvordan det påvirker min kone. Jeg har ikke lyttet. Jeg er gået i forsvar. Jeg kæmper lige nu for ikke at gå i forsvar igen, men jeg kan høre et utal af diskussioner og skænderier, hvor mit forsvar har været kimen til eskaleringen.

Jeg kan mærke hvordan den manglende tillid ødelægger alt. Den nedbryder.

Jeg er ikke den kæreste jeg ville være kæreste med.

Det er over tid, at blive det.

Min kone siger jeg er fuld af ord. Det har jeg hørt før.

Handling. Jeg vil ikke miste mere.
Re: Pårørende
13 Dec, 2017 12:31
Kære begge to
Jeg vælger at skrive til jer begge to på én gang, det håber jeg er i orden.

Jeg blev rørt, da jeg læste jeres indlæg – et opråb og derpå indrømmelser – det virker meget stærkt; to mennesker, der elsker hinanden, og hvor alkoholen har fået lov at fylde – alt for meget, og i lang tid. Jens siger det så flot; tilliden er brudt og der skal ’rådes bod’ på en masse følelser via handlinger nu. Det lyder som om du, Jens, er parat til at tage ansvar og vil gøre noget ved det? Du vil være til at stole på igen! Og Gitte; dine reaktioner, din fortvivlelse og din overarbejdende tilstand er 110% normal, vi ser det igen og igen.

Nu er det nogle dage siden I har skrevet, og det kan virke stærkt at skrive tingene sort på hvidt; hvad mon der er sket mellem jer de sidste par dage? Typisk er det et tegn på forandring, når tingene kommer lidt mere ud i det åbne.

En ting jeg gerne vil kommentere på: Det lyder meget som om, at I ikke har samme opfattelse af, hvad der er meget og lidt alkohol. Det er sjældent faktisk, at par har den samme opfattelse omkring den sag. Kunne det evt. hjælpe jer at flytte fokus lidt? Uanset hvor meget og lidt alkohol der er tale om, så giver det, som I siger, anledning til skænderier, tærende observationer, bekymringer, dårlig samvittighed, skamfuldhed og sikkert også mindre kærlighed. Og det er måske netop dét, der er alkoholproblemet: At alkoholen er skyld i en masse konflikter mellem jer. Og det er der ingen af jer, der fortjener. Alkoholen skal ikke have lov at styre jeres parforhold, og skabe de problemer mellem jer. Den bedste definition på et ’alkoholproblem’ jeg er stødt på er; når nogen bliver kede af det. Det vil sige, at andre kan synes det er et stort problem, længe før den der drikker selv synes det.

Og så er det fantastisk at få Jens’ svar på sagen; ’handling!’

Jeg kan på det varmeste anbefale at I går sammen i noget alkoholrådgivning. Tit må partnere gerne komme med. Nu nævner I ingen børn, men i de kommunale rusmiddelcentre findes der også alkoholbehandling for familier. I kan altid ringe til det nærmeste rusmiddelcenter, og høre hvad tilbud de har. I kan søge i ’behandlingsguiden’ her på hope.dk.

Jens nævner også noget omkring sin barndom. Det kunne være at parterapi eller psykolog også kunne være en mulighed… det koster selvfølgelig noget.

Skriv endelig tilbage med flere spørgsmål.
Husk: Det giver respekt, at gøre noget ved sit alkoholproblem. Rigtig meget pøj pøj med det.

De bedste hilsner Anita
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: