Velkommen! Log ind Lav ny profil

Ang. det at være sundhedspersonale

Indsendt af Nurse1
Ang. det at være sundhedspersonale
31 Aug, 2016 15:50
Hej

Jeg har haft en meget ubehagelig og rystende oplevelse med at henvende mig til et kommunalt behandlings sted, selvom jeg frivilligt havde henvendt mig og selv bad om hjælp.
Jeg føler mig som en kriminel :-(
Det gjorde jeg ikke første gang, at jeg var der, hvor jeg var anonym, men fra det øjeblik, at jeg fortalte at jeg var sundhedsfagligt uddannet og ansat, følte jeg mig kriminaliseret. Der blev ringet til embedslægerne og i telefonen var der en meget fornuftig og empatisk læge, som ikke gav mig anledning til bekymring, men da jeg fysisk blev indkaldt til et møde, blev jeg mødt af en anden læge (måske ny) og en sygeplejerske (måske også ny), som startede med at give mig et bæger jeg skulle tisse i og derefter drug testede de urinen for ALT! Jeg har aldrig været misbruger af andet en alkohol, og det vidste de godt.
Min oplevelse var at de ikke troede på, hvad jeg sagde og de var meget tæt på at tage kontakt til min arbejdsplads imod min vilje, men jeg tiggede og bad dem om, at lade være, hvilket de så heldigvis efter en pause i samtalen, besindede sig til. Min arbejdsplads stod overfor en større fyrings runde.
De tvang mig herefter til at min egen læge skulle involveres..
De efterfølgende 10 uger skulle jeg hver uge testes med urin prøver, som skulle testes for urin.
Da jeg var "clean" i alle de uger, skulle jeg så fortsat til pusteprøve x 2 ugentligt.
På behandler stedet har jeg været tilknyttet 4 forskellige.. Det eneste, som jeg oplever at de går op i, er om jeg stadigvæk drikker..
På deres hjemmeside, kan jeg se at de har en kognitiv tilgang, hvilket jeg har spurgt dem alle sammen om.. Men ingen af dem har tilsyneladende den tilgang. Min oplevelse er at "behandlingen" mest går ud på tvang og kontrol, og en formålsløs snak der hedder "hvordan går det så"...
I mit hoved må/skal jeg lærer at "gå andre veje", når trangen melder sig, altså danne nye "kognitive" spor indtil videre har jeg ikke oplevet at det er det, der er deres fokus.
Mine spørgsmål er
1) Har behandlingsstederne pligt til at "anmelde" sundhedsfaglige medarbejdere? (trods det at de offentlig tilbyder anonym behandling)
2) Hvis det behandlingssted man er tilknyttet ikke fungerer, hvilke muligheder har man så for at blive henvist til et andet sted, eks.vis Thiele?
3) Hvordan kan man "tro" på i 2016, at 2 "puste prøver" om ugen er en behandling?
4) Mht. pusteprøverne, hvilken forebyggende effekt mener du har du erfaring med at det kan ha`? I princippet kan vedkommende jo gå ud drikke sig fuld bagefter...
5) Min egen læge har ikke reageret, hun opsøger mig ikke og jeg opsøger ikke hende, så jeg forstår ikke, hvad hun skulle informeres for?!?!?
Jeg har altid haft et rigtig forhold til hende og hun har udvist stor empati og respekt for mig i forskellige situationer og nu føler jeg, at det er pinligt og nedværdigende, og når engang embedslægerne og "behandlings stedet" slipper mig, har jeg tænkt mig, at få en ny læge. Jeg kan simpelthen ikke længere se hende i øjnene.. Fordi jeg er bange for at hun ser mig i et helt andet lys..
På forhånd tak
Mvh



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 31/08/2016 15:52 af Nurse1.
Nurse2
Re: Ang. det at være sundhedspersonale
31 Aug, 2016 17:04
Hej
Jeg er ikke rådgiver her men blot bruger som du.
Jeg tillader mig alligevel at svare, da jeg har været i samme situation.
Du kan med fordel kontakte:
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse/Konsulent Lykke Østerlin 46 95 31 11 (nr. er direkte).
Hun rådgiver specifikt om misbrug, behandlingsmuligheder, kontakt til embedslægen, arbejdsgiver etc.
Knus en kollega
Re: Ang. det at være sundhedspersonale
01 Sep, 2016 17:53
Kære Nurse1

Mange tak for dit skriv – som har sat en del tanker i gang hos mig. Det lyder som en voldsom oplevelse og jeg forstår din reaktion. Din beretning understreger på alle måder, hvor vigtig det er, at blive mødt med tillid og forståelse - både generelt, men i særdeleshed i det offentlige behandlingssystem. Som sundhedsfaglig uddannet er det heldigvis en tilgang de fleste af os har, og som vi betragter som helt elementært i enhver kontakt.
Jeg forstår også, at det som sundhedsfaglig kan være angstprovokerende at henvende sig i behandlingssystemet og bede om hjælp. Det ligger i rollen , at man som sundhedsperson skal kunne løse andres problemer - og at stå i en situation og være nødsaget til at bede om hjælp til at håndtere egne problemer, er derfor lidt af et paradoks. Erfaringer viser da også, at sundhedspersonale sjældent henvender sig af sig selv i rusmiddelbehandlingssystemet, men først kommer når de føler sig tvunget til det. Et andet vigtigt aspekt i dette er derfor aftabuisering.

Der findes ligeså mange med misbrugsproblemer indenfor sundhedsfagligt uddannede som i alle mulige andre erhverv. Forskellen her er dog, at der ud over de personlige og sundhedsmæssige aspekter også er patientsikkerhedsmæssige elementer at tage hensyn til. Det ved du naturligvis alt om. Behandlingen af sundhedsfaglige er dermed ikke ensbetydende med, at nogen har interesse i, at de pågældende ikke skal fastholdes i deres job. Tværtimod! Det er jo netop ikke de faglige kompetencer der stilles spørgsmål ved, men omstændighederne og hvor kontakten til embedslægerne derfor skal betragtes som en hjælp og ikke som en trussel.
Du skriver heldigvis også, at samtalen med embedslægen var positiv og ikke gav anledning til yderligere bekymring. Det er virkelig værd at understrege.

Jeg bliver lidt i tvivl om hvor længe du har været tilknyttet behandlingsstedet? Det betyder noget om der er tale om et indledende forløb eller om et længere forløb (de ti uger?) Uanset, vil det være det pågældende sted der bedst kan rådgive dig omkring en evt. viderehenvisning. Din oplevelse af behandlingsstedet, sætter dog uagtet dette også aftabuiseringsperspektivet i spil. Selvom de fleste behandlingssteder forhåbentlig er i stand til at håndtere misbrugsproblemer blandt egne fagfæller, så kan det samtidig også være udfordrende og svært. Vi identificerer os jo ofte med hinanden og på den måde kan det gå tæt på, at skulle hjælpe og behandle en kollega. Om det forholder sig sådan her, er svært at vide og det skal på ingen måde undskylde oplevelsen af en uprofessionel behandling.

Jeg finder det således også voldsomt, at behandlingsstedet fra starten af dit forløb (hvis jeg har forstået det rigtigt) insisterer på at kontakte dit arbejde uden dit samtykke. Helt afhængigt af din situation, vil anbefalingen ofte være en sygemelding - så rammerne for et kommende behandlingsforløb kan tilrettelægges i god ro og orden. At der er et element af kontrol og tvang i behandlingen er dog ubestrideligt. Læger har en særlig pligt til at indberette, når det drejer sig om autoriserede sundhedspersoner. Heraf også kravet om, at involvere embedslægen. Kontrollen med at komme og puste et par gange om ugen, skal derfor ikke betragtes som en behandling, men som en del af helheden. Det er ikke uvæsentligt, at der er kontakt med behandlingsstedet og at der er mulighed for at følge op på spørgsmål. Endelig skal den regelmæssige kontakt gerne bidrage til, at mindske risikoen for tilbagefald. Jeg er dog helt enig i, at det ikke hverken kan eller skal stå alene.

Endelig bliver jeg via din mail optaget af , at man ikke sjældent er sin egen værste fjende. Jeg tror desværre ofte vi dømmer os selv alt for hårdt, særlig i situationer hvor vi som mennesker føler os udsatte. Vi tror derfor, at andre dømmer os på samme måde. Sådan forholder det sig heldigvis ikke og jeg tror således ikke, at din egen læge vil se dig i et andet lys. Når hun ikke kontakter dig, kan det skyldes den enkle årsag, at hun jo er informeret om, at du er i behandling og derfor antager, at du er i gode hænder.

Sidst men ikke mindst, så husk at ros dig selv for at have modet til at gå i behandling, at have modet til at reagere på dårlige oplevelser og modet og energien til skrive om det i dette forum. Det er virkelig godt gået. Som svaret fra Nurse 2 også antyder - så er der flere derude i samme båd og som kan have gavn af dine spørgsmål. Jeg håber meget du kan bruge mit svar. Der er så meget at forholde sig til i din mail. Jeg tænker derfor også, at der kan være flere ting at uddybe. Skriv derfor endelig igen hvis du har brug for det. Jeg kan desuden kun støtte op omkring Nurse2`s henvisning. Gode kontakter er guld værd og kan du få besvaret nogle af dine mange spørgsmål i DSA, så er det super.

Med venlig hilsen
Anya rådgiver
Re: Ang. det at være sundhedspersonale
06 Oct, 2016 20:13
Hej igen

Tusinde tak, Nurse 2 :-) Og knus tilbage til dig :-)


Hej Anya

Nej, embedslægen var bestemt IKKE nogen god oplevelse :-(
De behandlede mig, som en kriminel og bad mig om, at tisse i en kop, som de "druk testede" for ALT, trods det faktum, at jeg var kommet frivilligt og at de var informeret om, at jeg kun havde et alkohol misbrug. Dvs. jeg oplevede, at de ikke troede på mig og mistænkte mig for yderligere misbrug. Et rigtigt dårligt signal værdi, i min optik, for et fremtidigt konstuktivt samarbejde. Herefter fulgte så en decideret afhøring af mig:-( 2 personer, hvis menneskesyn, lå meget forankret i det "naturvidenskabelige", hvori ikke indgik elementer såsom medmenneskelighed, empati og eller et helhedsorienteret perspektiv på mennesker. En totalt frustrerende og næsten surrealistisk oplevelse, som jeg ikke ønsker for mine værste fjende.. Her fik jeg skrevet og påskrevet teksten om patient sikkerhed rigtig mange gange, hvilket de heller ikke lagde skjul på var deres eneste fokus. Det var så også dem, der forsøgte at overtale mig til at min arbejdsgiver skulle involveres, trods det faktum, at vi stod foran en stor fyringsrunde.. Ret skal være ret og de gik så med til at lade min arbejdsgiver være, men tvang mig til at min læge skulle involveres.
Her skal jeg måske lige indskyde, at jeg aldrig har været påvirket på mit job og ingen har nogensinde haft mistanke til mig og/eller der har aldrig været patientklager på mig, eller utilsigtede hændelser.
Ja, jeg er rigtig godt med på, at patientsikkerheden skal vægtes højt. Det har vi arbejdet i så mange år med på mit job, og det er også en integregret del af mit arbejde. Og jeg ville aldrig gå på arbejde, hvis ikke det havde været forsvarligt.

Du skriver om atabutisering.. Jeg synes måske den største tabu er, hvordan støtter og hjælper vi sundhedsfaglige hinanden? Jeg har henvendt mig både til DSR og DSA uden at kunne finde hjælp til noget, bortset fra at jeg kan søge en pulje på 10000 kr. som afhængig af min indkomst og hvad jeg skal bruge puljen til evt. kan udbetales.
Jeg er faktisk så vred og indigneret på det forløb at jeg har haft, at når jeg forhåbentlig er på den anden side vil jeg simpelthen forsøge at råde vores fagforening mv. op.. For hvorfor kan de ikke støtte os.. Men det kan og skal du selvfølgelig ikke tage stilling til..
Jeg kan også undres over, at private arbejdspladser har sundhedsforsikringer på deres medarbejdere, hvilket gør at de kan komme i et døgnbehandlings tilbud, nærmest fra den ene dag til den anden...
Jeg mener dog også, at hvis sundheds personale skal kunne tale frit fra leveren, så forstår jeg ikke, at det skal indberettes til embedslægen.. For hvordan kan behandlere og misbrugeren nogensinde opnå et trygheds og tillids forhold, hvis man frygter at den ene gang man "plumpede" i skal tages op igen forfra i embedslægeinstitutionen?

Apropos skam og skyld, jeg læste et opslag på nettet, hvor det hed, at misbrug er ikke en skam, men det er en skam ikke at gøre noget ved det... Efter "turen" hos embedslægerne så skal jeg love for at jeg fik en oplevelse af "skam" med mig hjem.. Og jeg har lovet mig selv, at oplever jeg nogensinde en kollega have udfordringer med misbrug, så vil jeg klart anbefale et privat sted fremfor et offentligt sted, som melder os, sundhedsfaglige.. Set i bakspejlet, ville jeg selv have opsøgt den mulighed fremfor det her forløb jeg har haft.

Jeg har lige 2 konkrete spørgsmål
1) Ifølge hvilken § skal/forpligter offentlige behandlingssteder til at anmelde sundhedspersonale til embedslæge institutionen?
2) Hvis man via evidens ved, at kognitiv behandling virker, hvorfor er det så ikke en mulighed på de offentlige behandlingssteder?

Mvh
en disillusioneret Nurse1
Re: Ang. det at være sundhedspersonale
07 Oct, 2016 16:52
Kære Nurse 1
Allerførst tak fordi du har taget dig tid til at skrive igen. Det er brugbart på mange måder.
Dernæst så finder jeg det ærgerligt, at du har haft en så dårlig oplevelse i det offentlige behandlingssystem. Tillid er, som du selv understreger, fundamentalt i alle former for behandlingsforløb og det at blive behandlet som en troværdig person, er ganske afgørende.
Jeg forstår derfor godt din reaktion og din harme når embedslægerne vælger at screene din urin for stoffer. Det er jo, som du skriver, slet ikke det du har søgt behandling for. Det bliver derfor også ekstra vigtigt, at understrege, at embedslægerne ved denne handling blot følger lovgivningen. Det er således ikke pga. en særlig mistro til dig som person, men en foranstaltning der er generelt gældende. Du kan læse mere om dette I autorisationsloven afsnit 1 § 6 stk. 2. www.retsinformation.dk
Her fremgår det klart hvilke foranstaltninger sundhedsstyrelsen bedes iværksætte når der er mistanke om, at en autoriseret sundhedsperson befinder sig i en tilstand, der enten varigt eller for en periode kan påvirke den pågældendes faglige vurdering.
I den sammenhæng har det naturligvis betydning, hvordan misbruget påvirker den pleje og behandling man som sundhedsfaglig udøver. Det er de fleste læger og sygeplejersker klar over. De fleste vil derfor også understrege, at de aldrig drikker eller møder op med alkohol i blodet. Ofte er der jo dog i denne sammenhæng tale om jobs som kræver høj grad af koncentration. Det kan med andre ord have alvorlige konsekvenser at overse noget. Ikke at være beruset på arbejdet er derfor ikke nok I sig selv. Et stort alkoholindtag dagen før vil eksempelvis også have betydning for kvaliteten og på det den enkelte kan præstere. Det er det, der er embedslægernes perspektiv og med andre ord en prioritering der netop skal sikre et trygt og tillidsskabende sundhedsvæsen.
Jeg kan som skrevet sagtens forstå, at det er en meget svær situation at være i. Det er jo ikke bare de overordnede retningslinjer det handler om, men også måden de bliver fulgt på. Jeg håber dog alligevel, at mit svar kan hjælpe med at få sat din oplevelse og situation i perspektiv. Det er under alle omstændigheder et perspektiv der i forvejen har øget opmærksomheden på sundhedspersonale med misbrugsproblemer og opmærksomheden på at netop denne gruppe kræver et særligt behandlingstilbud. Jeg kan derfor også oplyse at flere pensionsselskaber, her iblandt PKA som mange sygeplejersker benytter, tilbyder økonomisk hjælp til medlemmer der har misbrugsproblemer. Jeg er ikke klar over hvor længe dette har været en mulighed, men opfatter det som et tegn på en stigende afstigmatisering og et signal om, at misbrug skal behandles på lige fod med andre behandlingskrævende sygdomme. Der er intet at skamme sig over og det håber jeg virkelig du vil tage til dig - uagtet din ubehagelige oplevelse. Du skal tværtimod være stolt over at du har haft mod til at bede om hjælp. Endelig kan jeg oplyse, at rigtig mange offentlige behandlingssteder benytter kognitiv adfærdsterapi, ligesom familiebehandlingsperspektivet er mere og mere udbredt. Der er desuden tale om en frivalgsordning i de fleste kommuner som betyder, at du selv kan vælge hvor du vil modtage evt. behandling.
Så kære Nurse 1. Hold fast I dit oprindelige fokus om at få hjælp til at komme videre. Jeg håber virkelig, at du genfinder tilliden og at du får den behandling du har fortjent.

Med venlig hilsen
Anya rådgiver
Re: Ang. det at være sundhedspersonale
10 Oct, 2016 10:21
Hej igen Anya

Tak, for dine svar og tid til at respondere på min spørgsmål.
Jeg er helt med på autorisations loven, det som jeg ikke kan finde nogle steder er, hvor det står beskrevet at misbrugscentrene skal indberette sundhedsfagligt personale?

Mvh
Nurse1
Re: Ang. det at være sundhedspersonale
15 Oct, 2016 9:13
Kære Nurse1

Det er ikke nemt at finde rundt i lovgivningen, men du kan måske finde svar på det du søger Her

Mange hilsner
Anya rådgiver
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Løs venligst det matematiske spørgsmål og indtast løsningen i feltet. Dette er for at blokere spam-robotter som prøver automatisk at skrive reklamer.
Spørgsmål: Hvor meget giver 1 plus 6?
Overskrift: