Velkommen! Log ind Lav ny profil

Ondt i maven efter alkoholstop

Indsendt af OneCanopy
Ondt i maven efter alkoholstop
14 Sep, 2016 12:02
Hej - jeg er for en god uges tid siden stoppet med at drikke alkohol efter at det var blevet til alt for meget gennem alt for lang tid.

Jeg har det fint nok mentalt og også helt generelt rent fysisk. Dog døjer jeg noget med ondt i maven/kvalme - jeg ville blot spørge, om dette er en normal bivirkning i forbindelse med alkoholstop og i så fald om der findes noget jeg evt kan gøre for, at mindste generne indtil min krop er helt "normaliseret" ?

Mvh

OC
Re: Ondt i maven efter alkoholstop
15 Sep, 2016 0:26
Kære OC

Tak for din mail og hvor er det godt gået, at du er holdt op med at drikke alkohol. Du skriver, at det var blevet til alt for meget gennem alt for lang tid og det kræver derfor en del, at ændre på vaner og livstil.
Du skriver ikke noget om dine madvaner før og efter dit alkoholophør. Mange med et stort alkoholforbrug er ikke altid så gode ved sig selv hvad kost og ernæring angår. Dine mavegener kan derfor sagtens skyldes, at din krop, som du også selv er inde på, først skal vænne sig til at få ordentlig mad og blive normaliseret. En anden ting er, at for meget alkohol kan vanskeliggøre optaget af vitaminer. Særlig kan kroppen efter en lang periode med for meget alkohol komme til at mangle B. vitaminer, hvilket ofte kan give mavegener. Det er dog fortrinsvis diarre og oppustethed.
Endelig kan kvalmen være et udtryk for abstinenssymptomer. Flere døjer med netop kvalme efter brat alkoholophør. Nogle blot i få dage, andre i længere tid. Normalt vil det dog fortage sig i løbet af en uge. Andre abstinenssymptomer kan i øvrigt være rastløshed og uro, hovedpine og svedetur. Det virker ikke til, at dette gør sig gældende for dig og jeg nævner det derfor blot for god ordens skyld. Er nogle af symptomerne genkendelige, er det nemlig godt at rådføre sig med sin læge. Det samme gør sig naturligvis gældende hvis kvalmen ikke aftager.
Du skriver til gengæld, at du har det fint mentalt. Det er rigtig godt. Flere kan opleve at føle sig deprimeret i starten, men hvor langt de fleste beretter om en positiv forvandling i både krop og psyke efter noget tid i takt med at krop og hjerne restituerer.
Så for at svare så konkret som muligt på dit spørgsmål, så er god og regelmæssig kost, godt med væske særligt i denne septembervarme og endelig et dækkende vitamintilskud rigtige vigtige elementer. Sidstnævnte kan apoteket vejlede omkring under hensyntagen til alder, køn m.v.

Endnu en gang GODT gået og rigtig god bedring. Skriv endelig igen hvis der er behov for opfølgning på spørgsmål og svar.

Med venlig hilsen
Anya rådgiver



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 15/09/2016 0:31 af Anya rådgiver.
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: