Velkommen! Log ind Lav ny profil

Bare i dag

Indsendt af JørnL
Re: Bare i dag
05 Aug, 2014 14:28
Tak Lisbet

Hvor er I søde :-)

Jeg er ædru. Dette var en situation og nogle følelser, jeg ville have drukket på tidligere. Men denne gang er det fan'me nej, nu vælger jeg at føle det, jeg gør og finde ud af, hvorfor.

Jeg har fået rigtig god hjælp i dag på mit arbejde, hvor de er terapeuter. Det handler om, at jeg går ind i en offerrolle - nøjagtig som jeg gjorde, da jeg var barn, i forhold til min far - og så fryser jeg fast og går ud af min krop, og kan ikke komme ud af offerrollen igen og tilbage i min krop.

Jeg ved også nu, hvad jeg skal gøre i stedet, så det skal jeg til at øve mig på. Jeg har drukket rigtig meget på offerrollen, og kan også se, hvordan det hænger sammen med de sidste ca. 17 år. Sikke en øjenåbner.

Kh Helle
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 8:12
Hej alle

Jeg må sige denne tråd er en af de bedre, den fortæller mig meget godt om hvor forskellige vi er som mennesker og derfor også om hvor forskelligt (vi i min verden) skal behandles, og den forskel der er på vores vej ud af alkoholens klør.

Der er en fare for mig når der kommer en "tag hvad du kan bruge og lad resten ligge" - udfordringen er at sortere, vælge det rigtige for mig - og det var meget mere svært i starten end nu.

I starten, havde jeg en nedtrapning over et år, det var en sejr når jeg ikke havde drukket i en situation hvor jeg tidligere havde gjort det, brugte det til at sige jeg godt kunne klare noget ædru, men var bare ikke mentalt klar til at klare alt fra dag 1.

På sigt virkede denne strategi, ved ikke om andre har prøvet den, men havde det mere eller mindre OK psykisk gennem processen. Har oplevet mange som havde det aht. den første periode - mistet arbejde, familie, kone m.v. - måske grundet en for stor personlig omvæltning fra dag til dag, det ønskede jeg ikke.

Og der er desværre nogen af os alkoholikere der lider af andet end alkoholisme og for mig et mareridt at havde her, Hvad skal der så satses på i behandlingen, måske betyder det ene at principperne i AA ikke lige er det bedste at arbejde med.

Men erkendelsen og villighed til at gøre noget er under alle omstændigheder første vigtige skridt - eller er den. Har hørt folk er blevet placeret i en behandling af deres familie, de var helt sikre på det ikke var dem, at de ikke havde et problem, men meget glade for det bagefter, hvad var første skridt her ???
- at de kom i behandling
- da de begyndte at tænke på at der måske var noget om snakken
- da de erkendte det

Thjaaaa - ikke så relevant for mig, det vigtigste må være at de kom videre

/ Bjarne
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 10:12
Hej Bjarne

Dejligt indlæg. Min proces mod at komme ud af alkoholismens klør kan også betragtes som en nedtrapning. I virkeligheden er det en mere positiv måde at anskue det på, end som en vej med mange huller ... Noget af det, der er farligt (for mig i hvert fald) ved AA og Minnesota-modellen er, at tilbagefald betragtes som noget nær en katastrofe og et nederlag, og så er den indre fordømmer fodret og kan banke løs i hovedet på mig om, hvor uduelig og skvattet jeg er. Og det er IKKE godt for mig i hvert fald. Det er heller ikke godt for mig, hele tiden at skulle gå og være bange for at falde i. I mit liv gælder det i hvert fald, at det jeg kæmper mest imod, virker som en magnet. Så AA's principper og Minnesota-behandlingsmodellen tager for mig at se i stor udstrækning udgangspunkt i at skabe paranoia, skræmmescenarier ud over, at menneskesynet er destruktivt og nedgørende (magtesløs, defekt, etc.). Jeg har haft stor glæde af at læse på Stanton Peeles hjemmeside (http://www.peele.net/). Stanton Peele er psykolog og Ph.d. og har forsket i afhængighed i over 40 år og er blandt verdens førende eksperter i afhængighed. Ifølge ham er alkoholafhængighed ikke en sygdom, og der foreligger heller ikke nogen videnskabelig dokumentation for, at det skulle være en sygdom. Jeg synes, Stanton Pelle har et noget mere positivt og opmuntrende menneskesyn.

Jeg tror, det er helt rigtigt, Bjarne, at ikke 2 mennesker skal behandles ens - heller ikke når det gælder alkoholafhængighed. Og, som du skriver, det vigtigste at finde den hjælp og de skridt, der kan bringe en videre.

Kh Helle
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 11:47
Interessant, sygdom eller ej, nogen tager sygdomsbegrebet til sig for at kunne komme videre, jeg har aldrig rigtig gjort det.

Den med at "Jeg var/er syg - derfor drak jeg, jeg var så syg at jeg ikke kunne se at det var forkert - derfor var det på en måde OK".

Hvad med dem der slagter folk nede i Irak p.t. - i mine øjne er de syge på en måde, men derfor er det ikke OK at de gør hvad de gør. Heller ikke senere og der vil mange nok være enige.

Men igen, nogen bringer det videre, nogen kan ikke bruge det, og i mine øje så dem der siger det er en sygdom, siger samtidig at lægestanden i Danmark er inkompetente på dette område, jeg mener ikke at alkoholisme er en anderkendt sygdom herhjemme.

Og lad os endelig sprede det m3ed at fokusere på det positive - det tror jeg mange ville have godt af at tænke på

/ Bjarne
Henriette
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 13:08
Hej Bjarne
Bare et lille offtopic pip herfra: alkoholafhængighed samt somatiske og fysiske tilstande eller skader forårsaget af alkohol er i Danmark anerkendte sygdomme.
Så anerkendte at de har deres egne diagnosenumre i DF-systemet som sundhedspersonale, læger og sygehuse anvender.
Alle DF-koder startende med DF10 vedrører således forskellige alkoholrelaterede diagnoser.

Hvordan man i fx AA regi eller som enkeltperson så vælger at anvende eller fortolke ordet sygdom er en ganske anden sag....

Venligst
Henriette
JørnL
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 13:14
Lad mig lige følge op på det med anerkendt sygdom.

Alkoholisme ER anerkendt som en sygdom. WHO har for en hel del år siden anerkendt det, og på et tidspunkt er Danmark fulgt trop.

Hvis ikke vi her i landet havde godkendt sygdomsbegrebet, var der jo heller ikke behandlingsgaranti, som der vitterligt er, under vores sundhedssystem.

v.h. JørnL
Henriette
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 13:31
*skrev "somatiske og fysiske", men mente selvfølgelig "somatiske og psykiske".
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 17:04
Jeg ved godt, at alkoholisme er kategoriseret som sygdom herhjemme og andre steder, men der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det er en sygdom. Det er bare noget, man har valgt.

I min verden er det ingen sygdom, lige så lidt som afhængighed af tobak, sukker spil, pc, arbejde, sex, powershopping mv. er det. Afhængighed er en biologisk mekanisme i alle levende væsner, som hos mennesker stammer tilbage fra dengang, hvor knaphed var dagens ret. Det blev gennemgået ret grundigt i den programrække, der blev sendt tidligere på året på DR3, og som handlede om afhængighed.

Men enhver har, her hvor vi bor i hvert fald, lov til at have deres egen mening og tro på, hvad de vil.

Kh Helle
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 20:54
Sidste PIP i denne sag.

Rart at få fastslået at det er en anderkendt sygdom, har bare hørt det andet flere gange.

Bemærker dog at der nævnes skader forårsaget af alkohol. Ikke selve det at drikke men følgevirkningerne.

Så når jeg klarede det egentlig OK da jeg drak, det gik ikke rigtig ud over nogen, passede familie og arbejde. Helbredet var også rimelig OK. Nok ikke noget der var værre end for dem der ikke drak.

Så var jeg syg eller ej ?

Er jeg stadig syg efter mange år uden alkohol ?

Thjaaaaaa, jeg stopper her, ved hvad jeg skal for at have det godt, og det gør jeg bare, syg elelr ej.

/ Bjarne
Sorgen
Re: Bare i dag
10 Aug, 2014 21:30
Jeg har en psykisk sygdom, eller har jeg, hvad er det egentlig, hvis jeg nu siger at det dybest set er indlæring, er det så sygdomsbenægtelse eller er det sandhed, og er det nødvendigt at komme ind under begrebet "sygdom" i dette land for at få muligheder for støtte, hjælp og evt. hensyntagen mht. krav, - i så fald kan man kalde det en nødvendig byttehandel.
Det samme kan man måske sige mht. alkohol, personligt kan jeg godt forstå definitionen "sygdom" det er når det er ude af personens kontrol, ligesom at en allergisk reaktion er kroppens immunforsvar der er ude af kontrol, dette kunne jeg så udvide til også at gælde på det mentale plan, så er vi igen tilbage til indlæggets begyndelse.
Personligt mener jeg det er en slags sygdom, når man ikke selv styrer længere selvom man ønsker det, så er det da i hvert fald sygt at nedbryde sig selv hver dag helt øh "frivilligt".

Så kan man sige at der er mange afhængigheder, men her vil jeg så personligt mene der er grader af alting og at tale om en sygdom er først aktuelt når det har et vist niveau, - gælder indenfor det meste.

Begrebet "sygdom" åbner ofte for en masse muligheder og stopper en del af fordømmelserne, - bagsiden kan så være at det også kan fratage noget af personens eget-ansvar og ligeværdighed.

Ja det var lige hvad jeg fik lyst til at skrive :-)
lisbet
Re: Bare i dag
11 Aug, 2014 10:18
Kære alle.
Ja, jeg kom igennem en regnfuld sommerfest weekend uden alkohol. Også uden humør, nå, men lidt er bedre end ingenting.
Faktisk tror jeg nok, at jeg mere eller mindre havde skumle planer om at deltage i festen..og drikke... men lod altså være. Større var fristelsen ikke. Det er jeg i dag selvfølgelig vældigt tilfreds med.
Det er nu ved at være 50 dage siden jeg sidst smagte alkohol. Forud for det.....var jeg ædru efter nytår med 3 undtagelser.... det er ikke så dårligt synes jeg selv.... kun mangler humøret
Hilsner
Ædru i seng i aften som sædvanlig
lisbet
lisbet
Re: Bare i dag
11 Aug, 2014 10:50
Tilføjelse.
Jeg vil lige tilføje, at det er første gang i denne sommer, jeg er mødt op til en fest i haveforeningen.... bortset fra sankt hans aften som mere var en familieaften for os, kun bålet var fælles. Jeg har simpelthen ikke turdet møde op til disse meget våde ..og sjove ....arrangementer. Ikke tillid til min modstandskraft. Der er i denne sommer ikke flere planlagte fester på kalenderen, så jeg er kommet godt igennem. Til gengæld bekræfter jeg med mit dårlige humør og min uselskabelighed alle fordomme om, at der ikke er noget så trist som en tørlagt alkoholiker. Hvor længe tror I, at det varer ved....har I erfaringer med at blive muntre og glade igen i festsammenhæng.....
Dødtrist lisbet i offerrolle? selvmedlidende.... kort sagt, med det hele....
Sorgen
Re: Bare i dag
12 Aug, 2014 12:40
Mht. fester så er de svære synes jeg, for tiden vælger jeg dem simpelthen fra, jeg kan sagtens være sjov og skør og glad uden alkohol, nogengange endda endnu mere fordi jeg ikke behøver tænke "pas nu på du ikke er for meget fordi du har drukket", men det kan være svært hvis man er i et selskab hvor de andre er påvirkede, så er man ikke længere på helt samme bølgelængde, og kommer let til at virke kedelig/kede sig, fordi man er forskellige steder bevidsthedsmæssigt.

Så hvis man skal vurdere sit eget humør, synes jeg også man lige skal kigge på sammenhængen og hvor gode muligheder der egentlig var for at folde sig ud præcis som sig selv.

Jeg kan da godt sidde og være frøken meget kedelig til en festlig lejlighed, men jeg er ikke kedelig som person, måske bare lige dén aften i lige dén sammenhæng.
Skal jeg så drikke for at være sjov og glad på den helt rigtige måde til deres fest og slippe for at høre for "du drikker aldrig noget, du ville have godt af det", eller lade være, de andre er for længst blevet ædru igen når jeg bruger næste uge på at smugle indkøb hjem fra købmanden.

Så hellere være "kedelig" ; jeg har masser af gode og glade følelser, men jeg har også mange negative, og jeg tænker jo det hænger sammen, når man gør plads til det hele og ikke dulmer det grimme når det popper op, så får man mere både af det gode og det svære rent følelsesmæssigt, det er i hvert fald sådan jeg selv føler det.

Fester, - skal jeg være så fræk at sige - gør livet til en fest og du behøver ikke feste - hehe, lidt for sjov, men på en god dag kan det godt føles hen i den retning.
På en dårlig dag føles det slet ikke sådan, men nu vælger jeg lige at fokusere på det positive ;-)

Good vibes herfra i hvert fald :-)
Re: Bare i dag
12 Aug, 2014 17:09
Kære Lisbet

Jeg kan kun tale for mig selv. Og hos mig er humøret ved at vende tilbage efter 10 næsten helt tørre måneder, altså med lidt huller hen ad vejen ligesom hos dig. Jeg oplever i denne periode spontan latter over noget, der er sjovt. Det er maaaange år siden, jeg sidst har formået det. Stress, som jeg har lidt meget af over de sidste 15 år gør humoristisk sans til en by i Rusland. Jeg kunne godt se og høre, at noget skulle være morsomt, jeg syntes bare ikke det var det. Inden var jeg meget lattermild. Det lader til, at lattermildheden er ved at vågne igen.

Dårligt humør kan man have ind imellem, ligesom man kan have godt humør. Ingen af delene varer ved, ligesom alt andet i livet ikke varer ved. Alt er i evig bevægelse og forandring.

Jeg tror ikke, jeg skrev noget om at gå ind i en følelse. Jeg skrev om at være i den. Dermed mener jeg at være i sådan som man har det, lade dét være, som (alligevel) er. Acceptere, at lige nu har man det, som man har det. Selv oplever jeg, at det først bliver et problem, når jeg ikke kan acceptere, at jeg har det, som jeg har det. Så jeg øver mig i: "OK, lige nu har jeg det skidt. Og så har jeg så det. Det ændrer sig (ligesom alt andet)." Og så forsøger jeg i øvrigt, at gøre det, jeg skal alligevel. Det er ikke altid, det lykkes, for der er ikke så meget energi, når jeg har det skidt. Men jeg forsøger også ikke at gå ind i følelsen på den måde, at jeg dyrker den. Den skal IKKE dyrkes. Den skal bare have lov at være - så vidt muligt som en baggrundsstemning, der bare er der lige nu. Jeg prøver selvfølgelig at finde ud af, hvorfor jeg har det skidt. I dag f.eks. har indtil videre været en øv-dag. Jeg startede i morges med at banke min lilletå ind i en træplade. Jeg kan næsten ikke gå, så ondt gør det. Jeg tror, den måske er brækket. Så tog jeg på arbejde og havde først en god oplevelse, senere en dårlig, som gjorde mig i dårligt humør, fordi den aktiverede min "forkertheds-følelse". Så var der en bus, der tilsyneladende ikke kom. Jeg skulle nå et tog kl. 13.00. En kollega kørte mig, men toget kørte lige for næsen af mig. Det stressede mig til næsten-panik-stadiet. Jeg skulle have været i tankefeltterapi kl. 14.00. Jeg kunne ikke få fat i terapeuten. Hvis han kunne skubbe til kl. 15.00, kunne jeg tage toget kl. 14.00. Han ringede tilbage 14.05. Øv, øv og 3 gange øv. En af de dage, hvor man kan tænke, det havde været bedre slet ikke at stå ud af sengen. Jeg har åbenbart været de forkerte steder på de forkerte tidspunkter og blandt de forkerte mennesker det meste af dagen. Hvad kan jeg gøre ved det? Ikke en pind. Sådan er i dag bare. Så jeg føler, jeg har brug for bare at slappe af og tage det roligt resten af dagen. Sådan nogle dage har der altid været i mit liv - også før jeg drak. For ikke så længe siden, ville jeg have drukket på det. Det har jeg ikke følt behov for eller trang til i dag. Det er jo ingen katastrofe - bare en øv-dag.

Kh Helle
Maja og Jonas
Re: Bare i dag tak Jørn L
22 Nov, 2017 20:56
Tusind tak Jørn L
Det var noget vi kunne bruge.
vi vil tage det ind og med os vidre
på denne smukke rejse gennem
livet
Vh Maja og Jonas og den lille ufødte pigewinking smiley
Re: Bare i dag tak Jørn L
28 Nov, 2017 13:53
Selv tak, hjælp til selvhjælp, om man vil ....

Jeg tilegnede mig det i 1991, hvor jeg var i 4 ugers Minnesota-behandling for min alkoholisme.

Evigt gyldigt 'for sådan nogle som os', og til at tage frem når der er behov for det.

Venlig hilsen, og tillykke med den ventende familie forøgelse smiling smiley

Jørn L
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind