Velkommen! Log ind Lav ny profil

Søskende til misbrugere

Indsendt af LineABC
LineABC
Søskende til misbrugere
02 Nov, 2016 10:44
Hej.

Jeg er søster til en afhængig, og jeg synes ofte, det er er lidt svært at finde min rolle i det hele. Vi er begge voksne og udeboende, og det er i perioder med ugers eller måneders mellemrum, at misbruget står på.

Det fylder ekstremt meget for mig, og jeg vil meget gerne høre fra andre søskende til misbrugere, hvordan de navigerer i det. Jeg har forsøgt at trække mig lidt, men det giver mig også dårlig samvittighed, og det fylder stadig meget i min hverdag. Mine forældres sorg over det er også en stor faktor, og jeg bruger meget tid på at aflæse og afkode, om de er ok.

Er der andre søskende derude, som har nogle gode råd?

Mvh. Line.
Tinna
Re: Søskende til misbrugere
10 Jan, 2017 19:37
Hej Line

Står selv i samme situation som dig - også søster til en misbruger og har som dig svært ved at finde min rolle i dette. Min bror er nu i behandling, men hvordan støtter jeg - hvor meget eller hvor lidt?
Ikke mindst mine forældres rolle har jeg svært ved at tackle - de er dybt ulykkelige og tackler det vidt forskelligt...

Jeg har selv tænkt på at gå ind og få noget hjælp og vejledning på centret, da det efterhånden fylder meget i mit hoved.


Hilsen Tinna
Line igen
Re: Søskende til misbrugere
07 Apr, 2017 13:52
Hej Tinna.

Jeg kender så meget følelsen ift. dine forældre. Jeg er så bekymrede for mine forældre, og det gør ondt at se dem være i sorg.

Jeg kan anbefale dig selv at få noget hjælp. Det hjælper. Men det er stadig svært.

Hvor længe har din brors misbrug stået på?

Knus.
Citron
Re: Søskende til misbrugere
04 Jun, 2017 0:21
Det er noget rod at være søskende. Er selv søskende og jeg oplever ikke meget fokus på søskenderollen. Kan kun give dig det råd, at du ikke skal bruge din energi på dine forældre. Brug den på dig selv. Erkend at det også er en sorg for dig og at din relation til din bror også er vigtig. At du er vigtig. Dine forældre er voksne mennesker og kan tage ansvar for sig selv. Du skal ikke tage det fra dem. Gør du det reducerer du dem og påfører dig selv en belastning. Hjælp dig selv og fokuser på det der er dit ansvar, nemlig dig selv og din relation til din bror. Husk dine forældre har også hinanden. De skal nok klare det.
Citronen.
Line igen
Re: Søskende til misbrugere
13 Jun, 2017 23:43
Tak for dit svar, Citronen. Det gav stof til eftertanke. Må jeg spørge, hvordan du navigerer ift. at være søskende til en misbruger? Hvordan ser din situation ud? Mvh. Line.
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind