Velkommen! Log ind Lav ny profil

Jeg ved ikke hvor jeg ellers skal sige farvel til ham henne end her

Indsendt af L
Kære L

Vi skulle blive gamle sammen, talte vi så tit og ofte om. Vi skulle have børn sammen. Vi skulle nyde hinandens fælles humør og elske med hinanden resten af vores dage. Du var mit livs kærlighed troede jeg, og jeg din. Alt var muligt og alligevel havde vi fornuftige og rimelig drømme om en kernefamilie. Os to og en lille én. Når bare der lige var gået lidt tid, fordi jeg endnu ikke havde fået tillid til dig helt igen --

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du så inderligt drømte som jeg - og stadig drømmer den drøm. Men du ved sikkert der, hvor du er nu (bag tremmer), at denne gang er der ikke mere at gøre. Virkeligheden taler sit tydelige sprog. Du er jo bag tremmer for helvede, og jeg er blevet vækket fra drømmen. Fra illusionen. Virkeligheden har ramt mig lige så hårdt, som da du tog stoffer igen-igen og handlede ansvarsløst og farligt og skræmte mig fra vid og sans igen og kolliderede med al fornuft og logik!

Du har aldrig gjort mig noget ondt direkte, men du bliver kriminel og utilregnelig på dine forbandende stoffer! Ude af stand til at gøre mig tryg eller glad.

Foran mig ligger nu min indre kamp. Kampen om at holde fast i mig selv. Kampen om at selvom du kontakter mig, som jeg ved du gør, når du kan - så vil jeg holde fast i MIG. Jeg nægter at blive manipuleret mere med!! Jeg vil igen være en fri kvinde. Jeg vil beholde mine drømme og jeg vil et glad og trygt liv!! Jeg ved hvorfor jeg falder i dit mønster. Jeg er barn af misbruger og du vækker gamle mønstre .. - siger min terapeut! Kan ikke bruge den analyse til en skid - eller jo, jeg kan bruge den til, at jeg er sårbar over for dig og allergisk over for dig og ikke kan tåle dig! Du er farlig for mig. Også selvom, du siger, at du elsker mig. Du elsker stofferne mest. - Så det er pisse lige meget hvor meget du elsker mig, når stofferne forpester alt i og omkring dig. Jeg kender dig ikke på stofferne. Du er som en hel anden person, og du skader mig med din afhængighed. Igen og igen. Tre gange har du fået lov til at gøre mig så ondt, fordi du var påvirket.

Jeg vil være fri - også mentalt fri fra dig.

Lige nu er smerten indeni så stor at jeg kun kan tage et kvarter ad gangen. Jeg prøver at holde mig selv beskæftiget, selvom ALT minder mig om dig og os.

Jeg åbnede mig op for dig, jeg lukkede dig ind og jeg elsker dig stadig, ufatteligt nok! Hjertet er ligeglad med dit svigt åbenbart!! Det er bange, men det elsker stadig! Men kærlighed er ikke nok - det har jeg lært. Kærlighed er ingenting, når stoffer er involveret. Fornuften MÅ og SKAL vinde NU.

Når misbrug bliver ved med at være involveret, så kan kærligheden ikke holde til det.

Du er hjernevasket, og du kan ikke se det selv. Hvis bare du så kunne se det selv, som jeg troede du kunne. Det sagde du jo, du kunne - ellers havde jeg aldrig gået tilbage!! Du har løjet for mig og manipuleret med mig og udnyttet min tillid og kærlighed! Så kan du give stofferne skylden, men det er hele tiden DIG, der er fortsat med stofferne. Jeg er færdig med at have medlidenhed med dig! Jeg kan ikke bruge medlidenheden til noget. Den hjælper ikke mig - og den hjælper heller ikke dig.

Der bliver ikke mere.
Vi er ikke mere.

Vil ikke drømme, hvis det kun kan forblive en drøm. - Så væk mig!
- Så tak, L! Tak fordi du vækkede mig! Det var ufrivilligt, du vækkede mig - men nu er jeg vågen.
Kære L.

Hold ud... al den kærlighed,du har i dig, giv den til dig selv- du fortjener den meget mere :-)
Kram fra en der har været der selv og er fri nu :-)
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind