Velkommen! Log ind Lav ny profil

Sindsrobønnen - den lange

Indsendt af Karen
Sindsrobønnen - den lange
13 Aug, 2008 22:13
Jeg tænker meget i denne tid - jeg syn's, at mit 'psykiske tankemylderi' er svært at få has på - jeg ledte efter den lange Sindsrobøn - tænkte, at I måske også gerne ville læse den, så den kommer her med kærlige hilsner fra
Karen

*
Sindsrobønnen – den lange version
*

GUD – GIV MIG SINDSRO:
Sindsro til roligt at overveje enhver situation
sindsro til en nuets selvransagelse før jeg reagerer
sindsro til at skelne mellem positiv og negativ kritik
sindsro til at skønne situationens betydning
sindsro til at give andre ret til deres meninger
*
TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ÆNDRE:
Acceptere at det eneste menneske jeg kan ændre er mig selv
acceptere at jeg har mine begrænsninger
acceptere at knust glas ikke lader sig hele
acceptere at jeg ikke kan leve fortiden om
acceptere at vrede er et tegn på min egen ufuldkommenhed
*
MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN:
Mod til at gå i rette med mig selv
mod til at erkende mine fejl – og sige undskyld
mod til at erkende min egen del af opstået ufred
mod til at stå fast på mine synspunkter – om end alene
mod til at leve trygt denne dag – og glemme i morgen
*
OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN:
Visdom til ikke at "skyde gråspurve med kanoner"
visdom til at tale kort – og tie når det er påkrævet
visdom til at søge forsoning – frem for at få ret
visdom til at indse at min sandhed er min alene
visdom til at forstå nuet og evigheden som ét og samme.
Re: Sindsrobønnen - den lange
14 Aug, 2008 8:45
Hejsa - ikke dårlig - takker

Det sætter lidt mere mening på det hele, den korte version har som jeg har nævnt før, ikke stået helt klart for mig, men skulle fortolkes lidt

Bjarne
Hans Henrik Møller
Re: Sindsrobønnen - den lange
02 Nov, 2012 8:28
Véd man hvorfra den lange version stammer?
JørnL
Re: Sindsrobønnen - den lange
27 Dec, 2012 13:15
Vedr. Sindsrobønnen, så gengiver jeg her følgende indlæg fra AA's Blad BOX 334, december 2012, så er kildeangivelsen også på plads:

'SINDSROBØNNENS HISTORIE

Den kære Sindsrobøn holder vi jo meget af. Den har gennem tiderne haft lidt varierende ordvalg, men har utvivlsomt været af samme oprindelse. I BOX 334 har der også været søgt af flere gange om nogen kender til dens oprindelse.

I BOX 334 december 2011 anfører Vibeke S i en artikel at nogen mener, at det er Franz af Assisi som oprindeligt har skrevet den, men at det er mere sandslynligt at det er Reinhold Niebuhr (amerikansk teolog, der levede 1892-1971). I artiklen beskriver Vibeke S også, hvordan sindsrobønnen blev tilført USA.

I en artikel i Kristeligt Dagblad tirsdag den 12. juni 2012 fandt jeg en for mig ny oplysning om Sindsrobønnens oprindelse. Det er journalist Jannie Iwankow Søgård, som i et interview med Uffe Ellemann-Jensen bl.a. skriver - og jeg citerer fra artiklen:

"Jeg er med tiden blevet så meget realpolitiker, at jeg har lært, at der er visse ting, man er nødt til at skubbe til side, fordi man ikke kan ændre det alligevel", siden den i dag 70 årige Uffe Ellemann-Jensen, som igennem mange år har haft et citat fra den romerske kejser og filosof Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.) liggende i sin tegnebog. Citatet handler netop om dette tema.

"Giv mig sindsro til at affinde mig med de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen"
Marcus Aurelius (121-180 e.Kr.)

Det er den hidtil ældste datering af Sindsrobønnens oprindelse, jeg har hørt, og så er det vel nok tvivlsomt, at der kan komme ældre dateringer. I hvert fald ikke, hvis det var Marcus Eurelius, der var den første, der udtænkte den.

Der kan dog også søges på Google ved at indskrive "The Serenity Prayer by Reinhold Niebuhr". Her anføres Reinhold Niebuhr som forfatter til Sindsrobønnen. Tilbage står så, om Reinhold Niebuhr er blevet inspireret af at læse kejser Marcus Aurelius' filosofi.

Det er for mig af en mindre betydning hvor den stammer fra. Det er af meget større betydning at jeg kender Sindsrobønnen, og frit kan bruge den lige så ofte jeg har brug for den.

Kærlig hilsen, Hans Peter'

-----

Personligt holder jeg også meget af Sindsrobønnen, som jeg lærte i 1991 under min første alkoholbehandling. I starten brugte jeg den flere gange daglig, og jeg husker altid at bruge den, når det er oplagt, den dag i dag.

Desuden fremsiger jeg den for mig selv hver aften, inden jeg lægger mig til at sove, som afslutning på mit daglige 10. trin, den daglige selvransagelse.

Og - naturligvis, og som altid - slutter alle AA-møder med Sindsrobønnen.

Jeg ønsker alle et godt og glædeligt nytår, uden alkohol.

JørnL
Ljf
Re: Sindsrobønnen - den lange
25 Aug, 2016 22:37
jeg vil øve mig på, at leve udfra det der er skrevet. Det giver så meget mening. Uanset hvor jeg er henne i mit liv
Steen
Re: Sindsrobønnen - den lange
20 Jul, 2017 23:08
Karen Skrev:
-------------------------------------------------------
> Jeg tænker meget i denne tid - jeg syn's, at mit
> 'psykiske tankemylderi' er svært at få has på -
> jeg ledte efter den lange Sindsrobøn - tænkte,
> at I måske også gerne ville læse den, så den
> kommer her med kærlige hilsner fra
> Karen
>
> *
> Sindsrobønnen – den lange version
> *
>
> GUD – GIV MIG SINDSRO:
> Sindsro til roligt at overveje enhver situation
> sindsro til en nuets selvransagelse før jeg
> reagerer
> sindsro til at skelne mellem positiv og negativ
> kritik
> sindsro til at skønne situationens betydning
> sindsro til at give andre ret til deres meninger
> *
> TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ÆNDRE:
> Acceptere at det eneste menneske jeg kan ændre er
> mig selv
> acceptere at jeg har mine begrænsninger
> acceptere at knust glas ikke lader sig hele
> acceptere at jeg ikke kan leve fortiden om
> acceptere at vrede er et tegn på min egen
> ufuldkommenhed
> *
> MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN:
> Mod til at gå i rette med mig selv
> mod til at erkende mine fejl – og sige undskyld
> mod til at erkende min egen del af opstået ufred
> mod til at stå fast på mine synspunkter – om
> end alene
> mod til at leve trygt denne dag – og glemme i
> morgen
> *
> OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN:
> Visdom til ikke at "skyde gråspurve med kanoner"
> visdom til at tale kort – og tie når det er
> påkrævet
> visdom til at søge forsoning – frem for at få
> ret
> visdom til at indse at min sandhed er min alene
> visdom til at forstå nuet og evigheden som ét og
> samme.
Re: Sindsrobønnen - den lange
23 Jul, 2017 20:58
Hej Steen

Tak for det - kan ikke huske jeg har set den ør men tilføjer altid et ELLER BØR i den korte version

GUD – GIV MIG SINDSRO:
TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ELLER BØR ÆNDRE

MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN ELLER BØR:

Der er alt for mange ting jeg kan ændre, men ikke bør - tænker bare jeg er ædru, det kan jeg nemt ændre.

Men den lange version giver lidt mere mening

/ Bjarne
Re: Sindsrobønnen - den lange
25 Jul, 2017 21:36
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind