Velkommen! Log ind Lav ny profil

dolol misbrug / depression

Indsendt af familieman
Kristine
Re: dolol misbrug / depression
22 Sep, 2015 22:59
Jeg har med stor interesse læst de ovenstående indslag om alle de frygtelige erfaringer, som folk har gjort sig med Dolol. Jeg undre mig dog noget over, at Dolol skulle være afhængighedsskabende da der netop står på indlægsseddel og alle steder, hvor jeg har læst om præparatet, at det( i modsætning til rigtig morfin) ikke er vanedannende......?....så nu er jeg lidt forvirret....
jano
Re: dolol misbrug / depression
22 Oct, 2015 23:23
Der er forskel på psykisk og fysisk afhæninghed. Jeg selv er blandnings misbruger. Har været "clean" i ti år. Jeg har gigt og tre diskusprolaps idag og får dolol. Dolol er noget lort som alt syntetisk medicin. Jeg er nød til at holde pauser for at det ikke ændre min adfærd og alt der hjælper på at psyken kan slappe af for smerter skaber afhæninghed. Selv kaffe te sukker osv osv skaber afhæninghed og hvis man ikke får sin daglig dosis kan man mærke det. Klart alt efter hvor meget og hvor længe. Man skal altid forholde sig kritisk til medicin og hvad der står på indlægsseddelen. Som blandining misbruger igennem 30 år. Ved jeg at læger ikke ved alt omkring det de ordinere og dens bivirkninger. Jeg kan kun sige hvis du er på dolol og har behovet så hold for alt i verden pauser. Også for at finde ud af hvor stor behovet er. Håber for jer der har behovet vil forholde jer kritisk og jeres fornuft. Jeg startede som 12 årig og måtte 6 månder i døgn behandling for at komme ud af mit misbrug af piller. PAS PÅ JER SELV. og erkend over for jer selv hvis i tager det for pillen og ikke smerten. Søg hjælp ved læge eller NA. Der er råd og hjælp og hente.
Tidl. metadon bruger
Re: dolol misbrug / depression
11 Nov, 2015 11:41
Hej Familieman.
Først vil jeg sige at det er flot at du er kommet til den indsigt du er kommet til og det er bestemt det første trin, hvis du skal ud af et misbrug. Jeg er selv lige stoppet med Metadon, som jeg har været på i 6 år pga. en brækket ryg fra en arbejdsskade.(jeg hørte flere mennesker der sagde il mig, at det kom jeg aldrig ud af igen, hvilket blot motiverede mig endnu mere!

Jeg er godt klar over, at vi mennesker er sat forskelligt sammen, men at blive afhængig af medicin er simpelthen bare en biomekanisk proces, som INTET har at gøre med hvor stærk psykisk man er osv. Det sker for alle! hvis de i et bestemt tidsrum har indtaget opioider.

Jeg fik igennem 6 år udskrevet 6x20mg metadon i døgnet, hvilket er en særdeles høj dosis. Da jeg var "på" metadonen og spiste den fast havde jeg ikke rigtig nogen nedtur eller andre problemer - også fordi jeg fik udskrevet så store mængder, at det aldrig var nødvendigt for mig at skulle ud at "skaffe" selv som jeg hører flere begynder på efter et stykke tid. Jeg har dog prøvet at glemme min medicin inden en ferie o. lign. og ved derfor godt hvor slemt man har det uden den kemi, som hjernen har vænnet sig til at få tilført hver dag! Jeg tror også tit at meget af den stress der omgiver folk med et medicinmisbrug, er netop at de tager mere end deres læge udskriver og de begynder derfor at "stresse" over at skulle skaffe den medicin de har brug for, for ikke at føle sig syge.

Desuden tror jeg også at som i din sag, hvor du har en dejlig familie, bliver du enormt stresset af den dårlige samvittighed, du har overfor de folk du elsker. Jeg ved selv et følelsesmæssigt filter man får på af opioider og jeg opdagede det først efter ca. 5 år, hvor dårlig jeg var til at skille begivenheder af tidsmæssigt, der var forgået mens jeg havde indtaget de store mængder metadon.

Det er nok også svært at give en præcis opskrift, der passer til alle, der ønsker at stoppe. Men for mit vedkommende begyndte jeg at træne - først i det omfang jeg nu kunne og senere opdagede jeg at jo mere jeg styrkede min mave- og rygmuskulatur jo mere pres tog jeg fra min rygsøjle og dermed mindre smerter.

Jeg bliver nødt til lige at tilføje at da min skade indtraf, var jeg stilladsarbejder, kampbokser (både klassisk boksning samt thaiboxing) desuden var jeg på vej ind i frømandskorpset og havde bestået de to første optagelsesprøver - så hele mit liv drejede sig om min fysik - og pludselig en dag kunne jeg ingen af disse ting. hvilket var det allerhårdeste ved min skade og medicinen blev da også brugt som en form for virkelighedsflugt i perioder.

Pludselig en dag havde jeg fået nok af den medicin, jeg var begyndt på ingeniørstudiet og havde som sagt fået gang i min træning igen. og det er helt sikker nøglen til at komme ud af et misbrug i mine øjne. Du kan ikke bare stoppe, uden at lave nogle tiltag i dit eget liv. find nogle hobbyer, få en god aftale om nedtrapning med din læge evt med en pariel agonist/antagonist som f.eks temgesic eller subotex . hvor det ikke er muligt for dig samtidig at få virkning ud af dolol, (noget med receptorer og agonister og antagonister som det tager lang tid at forklare)

Efter min mening; pas på med de såkaldte "lykkepiller" det værre sig både SSRI-præparater eller MAO-hæmmere. som tit de første uger kan forvære hele tilstanden og desuden er Truxal et såkaldt "højdosis antipsykosemiddel" Jeg kender som sagt ikke din øvrige psykiske tilstand. men umiddelbart lyder do jo som en ganske normal man.

For at opsummere: så mener jeg at det bedste ville være en fornuftig nedtrapningsplan, som du fastlægger med EN person - med lidt plads til at du nogen gange bliver nødt til at blive på en vis mængde medicin et stykke tid - dog aldrig gå op i mængde igen. Og det vigtigste find nogle ting der interesserer dig, nogle hobbyer som du elsker og er god til. lav en masse hyggelige ting med din familie. Jeg kan fortælle dig at det bedste ved at stoppe med metadon eller andre opioider, er at det filter er forsvundet. Jeg har i flere år slet ikke sat pris på solopgang, fuglesang og andre ting der plejede at glæde mig. det kan man slet ikke beskrive hvordan det føles efter et "misbrug" som jeg også føler mit forbrug havde udviklet sig til. Det kan virkelig være helt overvældende på en meget smuk måde!

Og husk for guds skyld at det kun er i en periode hvor du har det ad helvede til. Kroppen skal tilbage i homeostase (kemisk ligevægt) - og det skal den nok komme af sig selv! Hvis du stadig føler du mangler noget, kan du tale med psykiater om humørstabiliserende præparater, men så længe du er på så store mængder smertestillende kan det være virkelig svært for lægerne at analysere hvad du har brug for, da billedet vil være noget sløret af de store mængder morfika Ingen kold tyrker, men trap ned stille og roligt - det burde altså sagtens kunne gøres uden det store ubehag når du er kommet langt nok ned, kan I igen vurdere om du har brug for noget supplerende.

"lykkepiller" kan jeg f.eks. slet ikke tåle, og føler mig både deprimeret og angst, når jeg tager dem. Så det er bestemt ikke vejen for mig.

Jeg har i forbindelse med min skade været tilknyttet smerteklinik og det er disse råd jeg har fået af både psykiatere og anæstesilæger undervejs.

Jeg ved et helvede det kan være, så jeg håber virkelig du kan bruge bare lidt af det jeg skriver!

Held og Lykke ven!
Jan Flink
AnneDL
Re: dolol misbrug / depression
27 Apr, 2016 14:47
Kan se at jeg ikke er alene om at ønske Dolol'er hen hvor pebret gror. Jeg har fået dem i ca. 3 år - 3 styks om dagen. Min læge ville pludselig have at jeg skulle ud af dem, men gav mig lov til at trappe ned på egen hånd.
Det har jeg så gjort over et par måneder. fra 3 til 1. Men damn, det er stadig hårdt. Kan simpelthen ikke komme af med den sidste pille. Trækker tidspunktet for dens indtagelse og holder abstinenserne ud, så længe som muligt. Vil helst have at der skal gå MINDST 24 timer, men det kan jeg desværre ikke holde hver dag.
Er der ikke noget man kan tage kortvarigt, som fjerner følelsen af at have myrer under huden og rastløshed?
Jeg har stadig smerter (slidgigt flere steder) men vil SÅ gerne ud af mit 'misbrug'.

KH til alle der lider, som jeg.
Mette H.
Re: dolol misbrug / depression
30 Apr, 2016 2:50
Hej Anne.
Puha føler med dig.
Min tanke er dog at du må være nået enormt langt når du er nede på en så lav dosis (1 * 50 mg dagligt). Men den kriblen under huden er bare ulidelig. Uroen i kroppen er ikke til at håndtere - så føler BIG TIME med dig.

Jeg er selv i udtrapning lige nu og kæmper hvert sekund. Jeg har haft 7 syster i hovedet og har derfor fået dolol gennem de sidste 4 måneder, indtil der var en tid til operation. Inden det har jeg fået dolol til akutte smerter gennem de sidste 2 år (60 * 50 mg på 2 år) da jeg her ikke vidste hvad smerten var forårsaget af. Har nogle gange "hyggespist" en pille hist og her på dårlige dage. NU skal det her stoppe!!! Jeg har været i "den anden ende af røret", med en far og søster der har periodevis misbrug og det kan ødelægge alt.

Jeg har 3 dejlige børn, en skøn mand og min ultimative drømmestilling - tænk hvis jeg/dolol fuckede det op!!!! Det vil jeg aldrig kunne leve med.

Nå tilbage til mine råd til min kolde tyrker, for sådan en er jeg i gang med. Jeg er typen der altid flår plasteret af, så smerten er overstået - så nu må jeg se om jeg holder dette ud.

Jeg har tager piller ved smerter dagligt gennem de sidste 4 måneder alt mellem 1-10 dagligt. Oftest 3-5 dagligt. Jeg tog min sidste dobbeltdosis i torsdags kl 12 og en enkelt pille her til morgen. Denne dag har været et mareridt og kæmper virkelig.

Men de råd jeg har fået og som har hjulpet:
Kinin - tager kriblen og får musklerne til at slappe af. Fåes i håndkøb. Dette hjælper mig lige nu.
Benylan giver mig en træthedsfornemmelse til nat.
Kodymagnyl skulle hjælpe mod benkramper.

Hvor langt er du nu og hvordan går det?

Dbh. Mette - som kæmper meget lige nu!
Annahoj
Re: dolol misbrug / depression
21 Mar, 2017 14:05
Hej smiling smiley
Har selv fået dolol i 15 år og har prøvet at stoppe med dem et par gange. Bla da jeg ventede min datter. Det er forfærdeligt og slet ikke til at holde ud sad smiley
Jeg er begyndt at bruge medicinsk cannabis, CBD-olie i dagtimerne og en enkelt dråbe THC-olie til natten. Og det fungerer vildt godt, tager næsten ikke nogle piller mere. Og olien tager totalt abstinenserne
Rikke kristensen
Re: dolol misbrug / depression
30 Mar, 2017 15:50
Jeg føler m dig og lider selv af alkoholisme og depression. Jeg føler med dig og vil bede for dig
Jss
Re: dolol misbrug / depression
28 Feb, 2018 0:01
Har lige fundet indlægget, et gammelt emne men meget aktuelt så vælger at kommentere, er samtidigt nysgerrig omkring bivirkninger jeg oplever men ikke ser beskrevet her!
Er en mand på 45 der har fået dolol fra egen læge med løftet om minimal afhængighed siden jeg var 28, fra 1x3 om dagen til 500-600 mg dagligt.Fast, nonstop, begge mine døtres fødsel,bryllup osv er set gennem filtret som Tramadol er !! En skæv ryg med smerter dagligt efter et forholdsvist kort arbejdsliv i smedebranchen udløste den første recept, i en alder af 36 satte et trafikuheld så det endelige punktum og fuld dosis en realitet derfra. Tramadol har været følgesvend gennem en deroute økonomisk og socialt siden starten så tilsidst valgte jeg at flytte til et andet land, et sted med varme og rare positive mennesker.. Her startede jeg så min nedtrapning, begyndte med 1x3 de dage det var nødvendigt, hårdt og fra dag 1 kramper i lægge og fodled, fødder der drejer rundt hele natten kan det beskrives som. efter 2 uger så ned på 2, efter 2 uge ned på 1, efter 2 mnd 1/2 pille dagligt, jeps..de 25 mg er de værste. Har nu i meget lang tid haft lyn skydende gennem hjernen med en effekts som Luke Skywalkers lyssværd og når de optræder oplever jeg energitab, voldsom dræning og nogengange iltmangel, mistænker præparatet for at fucke dit blodtryk op så vær varsom når du går af.
Nå, er nu stoppet helt og kommer aldrig til at tage dem igen med min gode vilje! Det har taget tid og store kræfter, har siddeløbende trænet i det bedre klima, startede med en kostændring, forsigtig tiltræning af rygsøjlen og oplever ny for første gang i mit liv at kunne løbe mere end 1 minut, at kunne nyde vejret og omgivelserne uden filtre, ingen evendelig kvalmeklump i halsen osv..Sidder og tænker hold da kæft,..har været på det lort i 17 år uden pause og nu er det endelig lykkes. Der var ifølge min overbevisning nogen der burde have et sagsanlæg på nakken, hele mit liv har efter starten på tramadolbehandling været præget af desciderede dårlige beslutninger der har haft kæmpe omkostninger for mig og min famillie men big pharma vasker hænderne igen??
Bivirkninger?? de er der til stadighed, ikke nær så hyppige men pludseligt kommer en dag så dårlig at du kun er på 50 procent i forhold til igår!
Well, ude af tramadoltågen er nu opbygget en ny tiltro på menneskeheden, før var jeg bare kold i røven over alt, gad ikke mænge mig med nogen der aligevel ikke var til at regne med osv, er godtnok taknemmelig over jeg selv har bygget mig et par kugler og taget mig sammen når nu ikke lægestanden har formået det endnu, det stof skulle forbydes!
Til alle jer derude der ønsker at holde op, brug masser fysisk aktivitet, sved på panden får lortet ud! Nyd jeres Famillie, de små glæder osv.
Hav en dejlig dag derude, vil se om jeg kan få lidt nattesøvn efter 2 årtier med spændebånd om hjerneskallen winking smiley
Re: dolol misbrug / depression
20 Mar, 2018 11:18
Godt at høre, du er kommet ud af det Jss. Det er fedt med succeshistorier, piller kan nemlig sagtens være ligeså slemme som alkohol og stoffer. Og ligeså svære at komme af med igen! Der er heldigvis også kommet en del fokus på medicinmisbrug også i medierne, og der findes flere forskellige behandlingstilbud, både i det offentlige og forskellige private, fx har jeg set at Tjele har behandling specifikt for medicinafhængighed. Uanset hvad man gør, er det hårdt arbejde, og det vigtigste er at tage beslutningen om at gøre noget. Jeg håber, I andre her i tråden også er på rette vej!
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind