Velkommen! Log ind Lav ny profil

Ny i butikken..

Indsendt af Alkokunst
Ny i butikken..
08 Mar, 2018 8:57
Hej med jer :-)
Jeg er ny og føler virkelig jeg skal tage mig sammen for at skrive herinde - det er virkelig grænseoverskridende.
Men jeg skriver jo selvfølgelig herinde, fordi jeg har et problem. Normalt håndtere man problemer med løsninger, men løsningen for mig har ikke haft den virkning som jeg har troet den ville have.

Langsomt kom slangen snigende, og selvom jeg faktisk troede at jeg måske "bare" var storforbruger, så kom jeg en dag til at sige til min dejlige kone, at jeg måske nok endda ville kalde mig selv for alkoholiker. Og lige netop dér - da var det som om at propperne sprang. En total deroute, nedtur og et fuldstændig håbløst forløb tog sin begyndelse.
Jeg kunne før holde det i skak til at drikke en enkelt gang om ugen, så blev det lidt oftere, og ofte også når jeg vidste vi skulle have besøg af venner og familie. Så blev det ca hver anden dag, da jeg så i det mindste havde så store moralske tømmermænd, at jeg godt kunne holde mig fra flasken. Det kulminerede så Mortens aften, hvor jeg simpelthen faldt om ude i køkkenet. Vi havde hele familien på besøg, både svigermekanikken og min egen, og jeg havde stået i køkkenet hele dagen, for der skulle ikke mangle noget som helst. Jeg havde selvfølgelig allieret mig med en flaske sprut som jeg på fornemmeste vis havde gemt - selvom min kone er god til at finde mine gemmesteder. Men her kombinerede jeg det så også med lidt rødvin, og det gik jo egentlig rigtig fint. Alle satte sig til bords, og jeg ville lige sætte mig et øjeblik i køkkenet. Og pludselig vågnede jeg op ved at min svigermor, stod henover mig og sagde at jeg simpelthen ikke kunne være bekendt at opføre mig sådan her. Jeg havde slået hovedet i mit fald, og jeg kunne høre at vores datter sad og græd. Jeg fattede ikke ret meget af samtalen og pludselig kom min far ud for at snakke lidt med mig, og jeg endte med at smadre et billede der hang på væggen og true ham med gedigne tæv. Forinden denne aften havde vi faktisk haft et par samtaler med begge sider af familien for at gøre opmærksom på problemet, som jo havde været under opsejling længe. Jeg følte mig totalt misforstået og følte meget ofte at folk trak lidt på skulderen og sagde, jamen tag da din Antabus, så går det nok. Og der er ingen der spørger - overhovedet. Det virker som om at de tænker at det går jo nok. Og inde i mig selv raser jeg. Både over mig selv, men også over at vores omgivelser simpelthen ikke anerkender at jeg føler mig totalt forladt og enorm magtesløs. Jeg har siddet og lovet guld og grønne skove, både ifht min kone, men sandelig mest pga vores børn, og mig selv.
Når jeg sidder og læser historierne herinde, så er der nogle fællestræk som går igen, og vi kan alle nikke genkendende til følelsen af tomhed, skyldfølelse og afmagt. Vi føler ikke længere selv vi har kontrol, og vi kan blive rørt til tårer når vi endelig møder een eller nogle der forstår os, eller i det mindste tager sig tiden til at lytte og anerkende.
Jeg forstår ikke hvorfor jeg er endt som jeg er endt, jeg ønskede det ikke, og kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig at jeg skulle sidde her kl 0845 med mit første glas rødvin, fordi jeg var på flasken igår. Jeg ved aldrig rigtig hvad jeg vil opnå udover at jeg nok søger den ro i hovedet som vi alle kender til - bare lige dét der lille buzz der gør at man kan tro lidt på sig selv igen, at man kan sige fra og vælge til.

Det er som om at jeg skal tage tilløb hver eneste gang, og hver eneste gang jeg siger " NU STOPPER JEG ", så er det med baggrund i en proportional eskalerende ubehagelig situation. Man får lige det der "gok" i nødden, og så vågner man op og tænker, 'det her er altså for meget nu', og så kan man lige tage en uges tid, hvorefter tankerne komme snigende igen. Det vár vel heller ikke SÅ voldsomt, og jeg kan jo sagtens styre det. Jeg hader den slange, jeg hader når den hvisker og lokker. Jeg vil gerne være kaptajnen der styrer skibet, og det skal ikke være Kaptajn Morgan, men mig.
Jeg havde en fantastisk hjælp i et forløb jeg fulgte, hos en meget meget dygtig mand ved navn John. Det var samtaleterapi, og det gav mig indsigt og overblik - det var rigtig godt. Men så skulle jeg jo ud og prøve kræfter med en psykolog, som stod og skrev på et whiteboard, og vi skulle sammen kortlægge min barndom og svigt. Det var ikke det rigtige tidspunkt, så jeg stoppede og tog igen kontakt til John. Han fortsatte over i sin private praksis i noget der hedder Alcoact, og selvom jeg virkelig havde lyst til at fortsætte, så havde jeg bare ikke råd. Desværre....
Og derefter føltes det som om at det kun kunne gå en vej, og det var ned. Og det var jo kun min egen skyld. Sådan føles det i hvertfald.

Og jeg står hernede nu, nede på bunden og kigger op. Jeg ved godt at det er mig selv der skal tage det første skridt, men hvor går man hen ? Der ér så mange muligheder, men de der ser ud til at virke rigtig godt, de koster mange penge.
Jeg beklager min lange tekst, men håber at få lidt kontakt med ligesindede, så jeg ikke længere skal gå og føle mig utilstrækkelig og ansvarsløs, for jeg vil jo så gerne kunne holde igen...........
Re: Ny i butikken..
09 Mar, 2018 13:15
Jeg kan i hvert fald sige så meget som, at der er mange herinde der er kommet videre i livet, uden at det har inkluderet et dyrt behandlingsforløb.
Så det behøver ikke være et must at det koster mange penge at komme ud af afhængighed.

Vejene er forskellige, det der virkede for mig var at gå til lægen og starte med samtaler dér, senere kom jeg i terapiforløb - det kan koste noget men intet i sammenligning med fx et behandlingsophold.
Og så tog det lang tid, det var en proces over flere år, hvor jeg havde mange mange mange af de dér gange du beskriver hvor man har været ude hvor der var skræmmende dybt, og SÅ stopper det NU! og så går der ... ja højst en uge, så var det jo nok alligevel ikke så slemt og det hele gik jo overordnet set fint nok sårh..... skål.
Men over tid kan man arbejde fornuften tilbage bag roret, men det tager tid at få styr på alle de "alko-disciple" der har bosat sig i ens hjerne.

Du har jo haft stor glæde af samtaleterapi, så det kunne måske være muligt at gå videre af den vej, hvis du kunne få tilskud til psykolog, kunne du måske prøve en anden psykolog, de er jo lige så forskellige som alle mulige andre mennesker og det lyder ikke til der var den rigtige kemi i det forløb du prøvede.

Det er synd ham du omtaler åbenbart koster så meget, jeg har kigget på deres hjemmeside og det ser jo fantastisk ud med den indsigt og rummelighed de giver udtryk for at have.

Jeg tænker også I måske kunne have glæde af noget pårørende-arbejde, det lyder ikke som om din familie & co. har det mindste begreb om hvad afhængighed er for en størrelse, og så bliver det forståeligt nok en endnu hårdere og mere ensom kamp, når man også skal slås med dét.
Jeg tænker de har sådan noget i den kommunale behandling, men jeg ved det ikke, da det ikke er et sted jeg kender så meget til, men det de tilbyder dér er så vidt jeg har forstået gratis i hvert fald. smiling smiley
Re: Ny i butikken..
10 Mar, 2018 14:44
Hej
Godt indlæg du har skrevet, jeg har kunne se mig selv i de samme situationer som du har været i.
Fint at du overskred grænsen og skrev herinde, så er du allerede i gang.
Helt rigtigt som Sorgen skriver behøver det ikke at koste mange penge at komme tilbage på sporet. Det har ikke kostet mig nogle penge, og alt er sket anonymt. Jeg har i snart 1 år kommet hos Novavi og det har været super.
Kæmp for det det er det hele værd.
MOCCA
Re: Ny i butikken..
11 Mar, 2018 16:59
Hejsa

Jeg er også en af dem der ikke har været i behandling, jeg startede i AA, har gået på det kommunale alkohol ambulatorium, men dog taget lidt selvbetalte timer ved en terapeut, nok under 3000 kr i alt.

Det der hjalp mig videre var hjælp til at se jeg var god nok, at der var noget værd at samle på + at jeg fik nogle værktøjer / nye måder at tænke / reagere på. Og bagefter har AA hjulpet mig meget med at her kan jeg dele om mine følelser og andet der fylder.

Stor respekt for dem der tager en behandling, eller to, eller flere - men jeg tror ikke at jeg umiddelbart er af den type, at jeg på bare 5 uger kunne komme til at se på mig selv på en anden måde.

Hører desuden at folk spøger med al den kaffe der drikkes + rygningen, begge dele som jeg synes er et minus. Og glad for jag ikke valgte at udsætte mig selv for dette.

Men jeg tror også det kan have noget at sige hvor man er, for mig som havde jeg jo stadig et fungerende arbejds og fritidsliv. Noget som måske hindrede mig i at gå helt amok i drikkeriet.

Men også hvor meget familie og venner ved om det, for mit vedkommende skulle der gå noget tid inden de fik det at vide. Jeg skulle lige selv være klar. Og også det med at skulle trække 50.000 eller mere ud af familiens budget, det kunne jeg ikke bære at skulle ske.

Men jeg tror på der er mange veje ud af alkoholen, og du skal bare tage den som du mener er den bedste for dig.

/ Bjarne
Re: Ny i butikken..
11 Mar, 2018 18:10
Hej.

Dejligt indlæg du har skrevet. Åh jeg står der også nu igen, igen, igen.confused smiley

Jeg står også pt og har lovet at tage antabus igen imorgen tidlig, efter en uges druk. Og kæmper med dæmonerne for ikke drikke. Og jeg forstår heller ikke hvorfor det skal være så svært. For mig går det fint i ca en måned og så ud af det blå kommer den lille alkohol-djævel og lokker - og så mister man pludselig sin sunde fornuft. Jeg har prøvet terapi, psykolog, den kommunale og clairevoirance. Det sidste havde faktisk en forbløffende god virkning, så jeg tror jeg tager et par seancer igen sammen med antabus - og håber endnu engang at det virker. Og min mand har lovet at hjælpe med overholde antabussen denne gang. Det er når vi glemmer at djævlen kommer frem. Jeg tænker antabus resten af livet - ellers bliver familien nervøse - også selvom jeg ville kunne klare det uden - de vil aldrig stole på mig igen.

Hilsen og varme tanker lizi64
En anden ven
Re: Ny i butikken..
13 Mar, 2018 22:28
Kære kunst, du mig i alkohol spejler.

Du fuck

Hvad jeg savner i din skrift. Er hvordan jeg kan hjælpe dig. Du mangler virkelig at sige hvordan du selv føler mine ære dig ved ikke bare at lytte. Men du må ikke tage disse ord som en livlig gave, cant dø much. I'm broke. Soul anf moneywise.

Vil du vel Tja.

Hvad kan jeg tilbyde dig?



Gå en tur. Næste gang du vil drikke.

Husk din far skabte dig

Ved du godt du kan skrive, og en bog som andre vil læse? Næ du vil sikkert ikke tjene penge på eller måske. Det du skriver er svært at skrive, du må ikke tro folk lytter ikke. Skriv, bliv ved med det. You got it

Dont pray to obay
Værd et lys

Vi og di og og, vi og jeg

Smil

Hvad er det smukkeste digt du kan skrive?

~Kom ud af rollen som ofre kæreste Alko~

Du er kunst bevist for mig med få tænker. Skriv videre. 41817848

Du sender bare en SMS, er der for dig.

Knus og venlig hilsen
Kasper
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind