Velkommen! Log ind Lav ny profil

Alkoholikere er patologiske løgnere

Indsendt af MA
MA
Alkoholikere er patologiske løgnere
20 Dec, 2009 16:16
Alkoholikere er ufravigelige, altid fulde af løgn, professionelle patologiske løgnere, der er i stand til at lyve for sig selv, så de selv tror på det og de kan med akuratesse overbevise andre om, at det er dem der er problemet.

Jeg troede altid jeg var et stærkt menneske. Men nu kan jeg se, hvor svag jeg i virkeligheden har været.

Men uanset styrke, er det ødelæggende at komme i kløerne på en patologisk løgner. Desværre var jeg naiv og valgte at tro på det gode, at tro på at himlen var blå.

Som tiden gik, fandt jeg hurtigt ud af, at manden havde et stort alkoholproblem, som måtte ligge langt tilbage i tiden. Alkoholen havde total styring over hans tilværelse - og fik det også over hele familien.
Han var et menneske med mange fejl. Patologisk løgner, alkoholiker og en økonomisk katastrofe. Men jeg elskede ham på trods af dette.

Manden jeg mødte formåede at stille et fantastisk livsbillede op af sig selv og alle de mange bedrifter han havde udført igennem sit liv. Ligesom han selv kunne underholde om, hvor dygtig han var til både det ene og det andet. Jeg forelskede mig i ham, for hvor var han dog klog, dejlig og charmerende - jeg havde aldrig oplevet lignende mand.
Jeg hørte på alle de fantastiske historier om hans bedrifter, men også de voldsomme anklager mod alle os andre når noget gik ham imod.
Det var altid de andres skyld, og han var et stakkels offer som måtte lide med de mest urimelige ting.
Vi var tvunget til at høre på ham, for han kunne ikke lade være med at lyve og pynte på historierne.

Jeg holder efterhånden op med at spørge ham om hans liv, da jeg ikke kan tage hans løgne. Men han fortæller gladeligt selv.
Som tiden gik, fandt jeg ud af, at mange af historierne slet ikke passede og at det billede han havde malet af sig selv og andre mennesker ikke passede.

Jeg begyndte systematisk at samle oplysninger om ham, fra hans egen familie, venner og bekendte - og fandt til min skræk ud af, at jeg havde forelsket mig i en patologisk løgner, en sygdom der stammede direkte fra hans mangeårige alkoholisme.
Jeg fandt også ud af, at han bevidst havde "misbrugt" adskillige kvinders tillid og penge ved at sælge sig selv som et offer de skulle hjælpe.

En dag vågnede jeg op og så, at han havde overtaget mit liv.
Jeg betragtede udefra hvordan han havde taget kontrollen - og jeg varr for svag til at handle. Mit liv blev nu levet i apati. Jeg forsøgte ikke engang mere at finde noget liv frem i mig, for hvad nyttede det alligevel?
Jeg stod og betragtede mig selv ude fra. Hvordan kunne jeg dog havne her?

Min stædighed holdt mig oppe. Jeg vidste at jeg var et godt menneske - uanset hvor meget han fortalte mig at jeg både var psykisk syg og at det var mig der var løgneren og bedrageren. Han projicerede det hele over på mig og behæftede mig med den ene psykiatriske diagnose efter den anden.

Jeg vidste, at der var masser af godt liv til mig, hvis jeg bare kunne komme ud af mit "fængsel". Jeg havde bare lyst til at leve.

Jeg havde bevidst isoleret mig i de år jeg var sammen med ham. Jeg vídste ikke længere helt hvordan man lever. Vidste ikke længere, hvor jeg kunne finde styrken til at kæmpe mod ham.

Jeg kæmpede meget i det første år. Apatien vandt og snød mig for en masse liv, en masse kærlighed, en masse glæde. Jeg varr kun en skygge af mig selv.

Jeg tillod mig selv at blive afhængig af den mand, der skader mig allermest. Fordi jeg ikke var stærk nok til at træffe de rigtige valg. Fordi jeg gav op og lod ham manipulere med mig og overbevise alle om, at det var MIG der var løgneren.

Det var det ikke.

Jeg ville ønske jeg havde taget en anden beslutning dengang.

En patologisk løgner er en fantastisk manipulator, og han formåede at manipulere mig vel. Brugte mine egne følelser og min godhed imod mig.
Jeg formåede ikke at få ham op at stå.

Forsøg ikke at redde en alkoholiker og patologisk løgner, men red dig selv! Uanset hvor meget du har ondt af dette menneske, kan du aldrig være andet end et offer for hans sygdom.
Man kan opgive meget i troen på at man gør det rigtige. Men der er grænser. En grænse, jeg fik lært alt for sent.
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
21 Dec, 2009 9:31
Jeg genkender godt løgnen. Den har altid undret mig. Jeg tror ikke at de lyver for sig selv, tværtimod ved de godt, at de lyver - i hvert fald hvad angår deres misbrug.

Det håbløse er, at de angriber dem (oftest partneren) der forsøger at hjælpe. Som partner skal man stå for skud i urimelig grad. Man får at vide, at det er en selv, den er gal med, og at det hele er ens egen skyld. Enten er man ikke kærlig nok, for sur, for trist, for meget, for lidt - men aldrig stiller alkoholikeren sig selv spørgsmålet: Hvorfor er hun/han sådan...kan det have noget med mig at gøre? Uha nej - så hellere angribe.

Løgn er dog det værste. Man kan som partner opleve gang på gang, at alkoholikere står og lyver én lige op i ansigtet. Både i ædru og påvirket tilstand. Som partner er det rædselsfuldt, fordi man (når man har oplevet det tilstrækkeligt mange gange) helt mister tilliden og troen på, at noget kan forandres. Det er jo ikke en indrømmelse man søger, men en åbning, så man kan redde sin familie, sin hverdag, sit liv. Men alkoholikeren er ligeglad.

Man skal trække en streg i sandet. Det kræver mod, styrke og planlægning. Fx tror jeg at mange ser frem til en jul/nytår, hvor man pr definition ved, at man skal igennem et helvede med en partner, der i dén anledning drikker som en svamp. Det er jo ikke lige dér, midt i gaveræset, at man forlader ham med et barn under armen, vel? Og hvor flytter man hen?
Så endnu engang tier man og endnu engang skal man skrue op for serviceniveauet - uden tak, uden et klap på skulderen.

Det er helt rigtigt at man skal droppe sin evindelige godhed - inden det er alt for sent.
Ja, jeg står midt i det.

Jeg forlod min mand for 5 uger siden. Med vores 3 uger gamle barn og en datter på 12, vores nerver hang i laser.

Han har stadig ikke indset sit problem. Han har drukket siden ungdommen.
Han benægter alt og kalder mig for en løgner og en bedrager, dvs. at alt projiceres direkte over på mig.
Det er afskyeligt.

Han forsøger stadig at manipulere med mig. Senest i dag hvor han skriver til mig, at såfremt jeg trækker mine udsagn til venner og familie om hans alkoholisme tilbage vil han gerne indtage en formildende tone overfor mig.
Han har bare ikke indset, at både familie og venner allerede kender alt til hans alkoholmisbrug og løgne og projiceren over på mig.

Han er gennemskuet, den eneste han ikke har gennemskuet er sig selv.
Så han har lang vej igen før han når sin bund.
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
21 Dec, 2009 21:32
ja også jeg genkender det, dog tror jeg der er både løgne som de selv tror på og andre hvor de godt ved de lyver. de tager både røven på os og sig selv. og desværre kan dette fortsætte selvom de er ædru og har været det igennem flere år. den der selvfølge andre mennesker er for dem og den barnlige ynkelige adfærd når nogen tager røven på dem eller andet går dem i mod. ren King Baby...
ja jeg mærker alt stritte i mig bare ved tanken om den utrolige egocentrerede adfærd de bærer rundt på.

åhhh hvor er det da rart at kunne skrive dette helt uden at skulle forsvare dette...

jeg må for god ordens skyld da også skrive at jeg kender rigtig mange dejlige ædru mennesker også..
Det jeg synes er værst er, når alkoholikeren tillader sig at projicere sine løgne over på mig. Han prøver lige for tiden meget aktivt på at overbevise alt og alle om at det er MIG der er løgneren og bedrageren og at jeg har opfundet at han skulle være alkoholiker.
Fakta er dog, at manden har drukket i over 20 år og at det er alment kendt at manden er alkoholiker....
Det er trist at blive angrebet, men som jeg kan læse herinde, er det jo det samme vi alle er ude for.
Den endeløse projektion af deres egne dårligdomme over på os andre...
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
22 Dec, 2009 16:50
der er faktisk en løsning på det...
;-)
flyt måsen.
det gjorde jeg for snart 3 år siden og det har været det hele værd, for selvværdet stiger når man tager sig af sig selv og giver sig selv værdi..
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
22 Dec, 2009 20:26
Jep. På et tidspunkt går det op for os alle, at vi IKKE kan forandre. Og SÅ skal vi flytte måsen. Derfra og til at vi rent faktisk gør det, er dog en længere vej. Man skal lige have selvværdet med...(som er blevet nedbrudt efter mange års konflikter, og evig fortællen om, at det er os, der er noget i vejen med - frygten- håbet osv).
Derefter, skal man finde et sted at bo, konfrontere alkoholikeren, familien og vennerne. Det er en lang proces - og vanskelig.
Men det kan lykkes! Tror jeg på!

Glædelig jul til alle jer tapre ægtefæller/kærester/
familiemedlemmer.
Fluka
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
27 Mar, 2011 22:21
Hej
jeg har et forhold til en mand, som ligner din eks så meget, at man skulle tro, at det er den samme vi er - var forelsket i. Dog med den krølle at han ikke bruger mine penge, snarere tværtimod er han meget gavmild og giver gerne sin sidste krone væk. Når han ingen penge har, drikker han ikke, men så snart der er penge på kontoen kører toget igen, det skal også tilføjes, ar han har et stort hash forbrug.
Han lyver så meget om mange ting, at det er helt utroligt. Han har en misbrugskæreste, som han skriver hede sms'er til. Heldigvis har jeg allieret mig med hende , så hun sender dem til mig. Spørger jeg ham, hvem de er til, kommer han med den tykkeste løgn om, at det er til en kammerat som han joker med el lignede. Hans løgne er så utrolige, og han gør det uden at blinke, kender man ham ikke, ville ingen tro at han løj.Jeg kan ikke konfrontere ham med misbrugskæresten, da han er voldelig overfor hende, og hun er bange for ham, og prøver (når hun er ædru) at slippe for ham.
Jeg kan ikke få ham til at indrømme den mindste lille ting, selv med beviserne i hånden. Tværtimod hævder han at have et meget højt moral kodeks omkring det at lyve, og at han aldrig nogensinde kunne finde på at lyve. Det skal tilføjes, at han ikke er og aldrig nogensinde har udvist voldelig adfærd overfor mig, og jeg er ikke bange for ham. Jeg er heller ikke i tvivl om, at han elsker mig meget og er bange for at miste mig, men det afholder ham bare ikke fra alt det andet.
Vi har været sammen i halvandet år, og det har taget mig lang tid at gennemskue ham, men jeg er slet ikke i tvivl længere. Og - så kan man spørge sig selv ? Hvorfor bliver jeg ? Tja, han et en utrolig dejlig kæreste, sød sjov, kærlig og charmerende og ja - et kæmpe røvhul ! men jeg må udleve det, for er godt klar over, at jeg skal ud af det.
Kom endelig med kommentarer.
Kære Fluka
Du skal væk. Og jeg taler af erfaring. Siden ovenstående indlæg har jeg forsøgt at flytte tilbage, men nåede heldigvis aldrig så langt. Alkoholikere har mange psykopatiske træk, nogle udvikler også psykopati, uden at have den voldelige del.
Prøv at låne bogen "Charmør og Tyrran". Du vil helt sikkert genkende en hel del.
Aktuelt er jeg "offer" for endnu en charmeoffensiv fra min alkoholikermand, men jeg er nu ganske godt klædt på til hvordan jeg skal omgås ham.

Læs bogen!!
Smokeyeyes
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
29 Mar, 2011 23:49
Hejsa.

Sidder her og læser Jeres indlæg/historier.

Min kæreste har omsider erkendt, at han har et problem og han er kommet i døgnbehandling. Det var ikke helt det han ønskede - mente det kunne klares med dagbehandling.

Han har løjet overfor mig som kæreste, familie og garanteret også venner.

Han benægter, at have løjet om noget som helst - og jeg kan blive i tvivl om han har været klar over det.

Mit store problem er, at jeg ANER simpelthen ikke om jeg nogensinde kan stole på ham igen. Hver gang han åbner munden tænker jeg "Ja ja, og det vil du have jeg skal stole på".

Bliver man nogensinde i stand til, at glemme, tilgive, komme videre, stole på ham ??
Nej, det vil altid ligge der og lure, og det varer mange år før de kommer helt ud af deres misbrugsadfærd, selvom de er holdt op med at drikke, kommer der en lang periode med det der kaldes "tørdrikkeri" hvor de har samme adfærd som mens det var værst..
Alenemor
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
29 Apr, 2011 1:36
Hej med jer !

Hvor er det mærkeligt at høre min historíe fortalt af andre smiling smiley
Jeg forlod for to år siden min kæreste som både var alkoholiker og tyran, og er nu alene med vores to børn på 2 og 4 år.
Det begyndte med, at han gav mig opmærksomhed i form at besøg, sms´er, fortalte hvor omsværmet han var og om sine fine fremtidsplaner vedrørende uddannelse. Økonomisk havde han altid klaret sig selv og hvor var det mærkeligt, at han skulle blive kæreste med mig, fordi jeg slet og aldeles ikke var hans type. .....og mens jeg åbenbart svævede på den blå sky fik jeg stykvis fortalt hvor skuffet han var over størrelsen af min røv, bryster... Om jeg ikke kunne tabe lidt i vægt (vejede 51 kg og er 169 høj). hann kunne ikke døje min hårfarve, så håret skulle farves. Mine venner var ikke gode nok og jeg skulle være tidligt hjemme. Det var ikke noget han sagde til mig, men han sørgede for aat ringe til mig lige inden lukketid, således at jeg var nødt til at gå hjem så han kunne få sit marsbar eller hvad det nu end var som var så vigtigt.
Da vi flytte tilbage til den by vi begge kom fra sørgede han for at blive fornærmet, hver gang vi havde aftalt at mødes med mine venner og ringede således at jeg kun kunne være ude til kl 23 osv...til sidst havde jeg mistet kontakten vennerne og ingen gad besøge mig da han gik i seng midt i et besøg og var meget asosial.
Da vi boede det andet sted var vi tit i byen især med hans venner, men når vi flyttede var han slet ikke sammen med nogle venner overhovedet. hvis vi var til fest sad han for sig selv og drak sig fuld og gik hjem, når de andre gik i byen. Gik jeg i byen uden ham fik jeg altid sms´er om at jeg var en luder og lignende.
Hver gang jeg var blevet så træt af han og var ved at gå, fik jeg at vide at han havde det ikke godt. Hna havde dårlige nerver, hans forældre var dumme, .....det er så synd i mig.......så var der en tid hvor han var sød og så begyndte tyraniet igen.......

Vi fik vores første barn, hvor jeg havde veer i 2 døgn, så snart barnet var ude eller max 1 time efter gik han hjem for at drikke selvom jeg bad ham om at blive for jeg var så udmattet at jeg ikke magtede at tage mig af barnet.......men drikkeriet var vigtigere..............
Vi fik barn nr 2 og så blev det for meget for mig.
Siden min første graviditet var han fornærmet ca. en trejdedel af hver måned, dvs. han talte ikke til mig.........eneste måde at få ham til at tale igen var via sex og det var mig det skulle lægge op til det........jeg væmmes ved tanken i dag.........
De næste 3 år foregik med at jeg havde børnene inde hos mig og han sov for sig selv. Jeg skulle være i seng inden kl 10 :30 fordi ellers blev han forstyrret.........han kunne blive fornærmet over at jeg havde åbnet et skab kl 23 og så var han igen fornærmet i ca. 1-2 uger.......
Han var nærmest kronisk hysterisk mens jeg havde orlov med børnene og uddelte mig opgave og skændte ud, hvis middagen ikke var klar i hans pause fra arbejde.............jeg gik bare der og havde fri, hvorfor vasker du ikke køkkenskabene... Havde jeg glemt at lukke et skab, ja så stod alle skaben åbne, når jeg kom tilbage............
da jeg gik med det næste barn var jeg så stresset at jeg gjorde op med migselv at så snart barnet var ude af min krop, så måtte han holde op med a drikke eller gå, idet det andet barn snart ville tage skade af hans opførsel.
han tog på studeirejse og vendte døddrukken tilbage........det ældre barn spurgte ham og hun skulde følge ham i seng og det var dråben som fik bægeret til at flyde over!!!
Han fik at jeg aldrig ville se alkohol i huset igen for så gik jeg..............han gik i antabubehandling i september.......................i januar kom jeg tilfældigt ned i kælderen og fandt 13 flasker divers alkohol .........jeg konfronterede ham og spurgte om han havde drukket og han skeg mig i ansigtet at det havde han FANDEME ikke............hvad laver alle de flasker så i kælderen..........jamen dem havde han drukket til julefest bla bla. Igen blev der alkoholforbud...

Økonomisk var han et rodehoved der altid have overtrukket kontoen og så overførte penge fra min konto til sin egen.

I februar havde jeg det så dårligt fysisk også i det at mit mindste barn skulle til at begynde i vuggestue og da jeg havde skiftearbejde måtte overlade hende til ham.........ogdet ville jeg under ingen omstændigheder..........Mit blodtryk røg i vejret og min puls var så høj at jeg måtte sætte mig ned for at få luft. Jeg ringede til et alkoholcenter og gik det til vejledning 2 gange i ugen.............vejlederen anbefalede mig kraftigt til at forlade min kæreste, dvs. efter flere møder. Jeg bad ham om at gå i behandling, dvs. i 6 uger og det ville han ikke. hvis du ikki vil det, så flytter du og det gjorde han. hans sidste bemærkning til mig var: du er godt nok ikke perfekt, men jeg kan godt leve med det.................OG SÅ VAR HAN UDE!!!!

Mit blodtryk blev hurtigt normalt igen og jeg har fået ny bolig. Det har været hårdt idet jeg var på barsel uden barselspenge og skulle starte arbejde i skiftevaget indtil jeg fandt nyt arbejde.
Han skule selvfølgelig have fjernsynet og møblerne skulle sælges + biles, så vi fik nærmest intet for tingene og jeg skulle til at starte igen fra bunden.
Det har været det hele værd og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund.
Held og lykke til jer alle smiling smiley))
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
03 May, 2011 15:09
Uuuhh hvor det gyser i mig..tråden som er startet her vækker ubehagelige minder frem .
Hvad jeg selv gennemgik i en tid af mit liv, vil jeg aldrig kunne genfortælle uden at få det rigtig skidt!

Men jeg vil gerne fortælle at jeg fik at vide, af både læger og psykologer, at mennesker med disse karakterbrister, ikke har noget somhelst at gøre med pårørendeproblematikken. Tværtimod ! Med andre ord...hvem som helst kan være så uheldig at møde sådan et menneske på sin vej, uanset hvor sund man iøvrig selv er i sit følelsesregister. Grunden er så simpel, at man ikke kan gennemskue hvad man er oppe imod, før det er forsent, og selv da, er alt for sent.

Patalogiske løgnere, personafvigere, mennesker med en udpræget personlighedsforstyrrelse har en adfærd og afvigelser som i den grad vil undre een og langt ind i marven, hvis man udsættes for det. Man skal dog passe lidt på med at udtale sig om hvorvidt en person er hvad, men det hjælper som offer at kalde typen for det der er kendetegnende : psykopat.

Stockholmsyndrom var bare en lille del af hvad jeg fik konstateret, som resultat af at være blevet psykisk mishandlet i mine følelser og i øvrigt ellers normale og sunde opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert.

Ingen i hele verden kan kurere psykopater eller karakterafvigere som det også kaldes...INGEN.! Der findes ingen psykologer, ingen psykiatere, ingen læger, ingen medicin mod dette. Spørgsmålet om hvorfor det kan ske, at nogen mennesker er sådan ”skruet sammen” ,vil også være rent gætværk. Det kan være en medfødt skade i hjernen, det kan være miljøfaktorer igennem opvækst, det kan være kemisk pga alkohol/stoffer........men vi ved det ikke og vi får det aldrig at vide...INGEN kan sige det med sikkerhed og INGEN kan behandle det væk.
Men man ved´,at mennesker der udsættes for disse typer af menneskers ”syge sind”, vil blive slemt skadet.

Hvem er det så lige der udsætter sig selv for det´? Ifølge de mennesker der har repareret på mig, så er svaret : det kan ske for ALLE, uanset baggrund. Der er ikke tale om noget karekteristisk pårørendemønster ej heller at man skulle være ”særligt disponeret” ! Vrøvl og vås, det er og bliver gak og kuk og forbandet uhyggeligt nedbrydende at være i kløerne på, eller rettere, blive udsat for disse persontyper.

De vil misbruge ALLE og på 1000 måder og uden at føle det mindste, alene af den grund at de KAN. De har lært at afkode deres ofre og ved´hvad der skal til, for at opnå hvad de vil. Nogen er endda ret dygtige til at ”efterligne”/kopiere en normal adfærd, en adfærd som normalt forventes, af et menneske i bestemte situationer. Derfor vil de også kunne vise sorg eller udtrykke deres medfølelse, men føler bare intet! I næste åndedrag kan de tale negativt om den person de ellers lige har udtrykt deres empatiske evner for, så man finder ud af, at intet der blev sagt var ment, men blot skuespil fordi det var passende til lejligheden !!!! Og lige under overfladen , ligger noget helt andet ustyrligt, grimt og grumt, og som ALLE der bliver ofre, får kendskab til.
Der findes ingen grænser for hvad disse persontyper kan og vil tillade sig, i deres vej for egen vindings skyld og er du blevet offer for sådan en persons afvigelser vil du lide stor skade.

Den lille skala:
Hvis du nogensinde mærker det somom en sten i din mave vokser og blive større, for tilsidst at gøre rigtig rigtig ondt
Når du mærker en nagende tvivl, en isnende kulde i nakken.
Når du føler det somom du har fået et chock, eller chock på chock. Når du føler dig rystet i dine egne opfattelser og meninger. Når du bagatelliserer eller tilgiver det utilgivelige, istedet for at sige fra, fordi sandheden den er for grim.

Når dine tanker konstant handler om relationen som fylder ALT.

Så er Mit allerbedste råd : get the **** out !
Sophia
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
04 May, 2011 1:31
Jeg er rigtigt glad for at høre fra en, som har været i kløerne på sådan en karakterafgiver, at det ikke nødvendigvis har noget som helst med alkoholisme at gøre. I "Åbent rum" er der en lang tråd, hvor dette diskuteres - fordi jeg blev SÅ ked af at læse trådstarterindlægget, som er identisk med første indlæg i denne tråd.

Jeg har flere alkoholikere i nærmeste familie, og de kommer ikke i nærheden af at være, som det er beskrevet i første indlæg. Ja, de er alkoholikere, og ja, de har løjet, men der er milevid forskel på at være et "normalt" menneske, som bliver alkoholiker med deraf følgende løgne mm. og så at have en uhelbredelig og meget uhyggelig karakterbrist som den, der beskrives her. Alle mine alkoholikere besidder fx empati, noget en psykopat - som du rigtigt nok skriver - ikke gør. Jeg blev ked af at få smidt i hovedet, at sådan er alle alkoholikere. De er patologiske løgnere osv. osv. Det passer ikke!

Jeg blev også ked af at læse indlægget, fordi jeg jo godt ved, at den slags mennesker findes og at det er ubeskriveligt hårdt, nedbrydende at være i kløerne på sådan en person. Hvis vedkommende så ovenikøbet også har et alkoholmisbrug, så tør jeg slet ikke tænke på, hvor grimt det har været! Det gjorde virkelig ondt i mit hjerte at læse beretningen (som jeg har læst mange gange, men nu ligger den jo også her flere steder).

Til dig, Anica: Godt at læse, at du er blevet "repareret på". Jeg ved, det sætter dybe spor at være i sådan et forhold....

Tanker fra
Sophia
Ingrid. B
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
04 May, 2011 8:01
Alt andet lige Sophia, så ville jeg da hellere høre at du blev SÅ ked af at læse HELE denne tråd, her på pårørende. Frem for at hænge dig i èt eneste ord i trådstarterindlægget.

Her ser du kvinder som er SÅ forfærdelig kede af det, og meget nemt kan følge trådstarter - og som kan beskrive stort set de samme oplevelser og følelser selv om deres alkoholiker i flere tilfælde ikke er patologiske løgnere.

Jeg forstår ikke, at du kan gradbøje f.eks løgnen. Det at blive løjet for, på den måde en (aktiv) alkoholiker kan være mester i, er da lige så slemt og ødelæggende for en familie som hvis vores alkoholiker var patologisk løgner. Jeg ser ikke forskellen på patologisk eller ej, for en pårørende.

Forskellen er simpelthen ikke eksisterende, det er forbløffende hvad aktive alkoholiker kan, for retten til at drikke i fred.

Empati skriver du også. Det er virkelig et sært ord. Det er en af de ting, der gør det meget meget svært at være f.eks partner/barn til. Vi ved godt at vores alkoholiker er empatiske, vi ser det til overflod når de er ædru - men alt det empatiske og følsomme forsvinder som dug for solen, når f.eks drikketrang popper op. Lige i dèn situation, er forskellen på patologisk eller ej, (også), ikke eksisterende, for en pårørende.

Og dejligt Anica er her, hendes tråde er bestemt værd at læse, da nærmest det samlede Hope i sin tid er i hendes tråde og hvor rigtig mange nemt kunne genkende situationerne, og det uanset de var alkoholikere eller pårørende. Anicas tråde viser også, at metoderne for pårørende er nøjagtig de samme, patologisk eller ej.

Vh Ingrid
Sophia
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
04 May, 2011 23:12
Hej Ingrid

Som du selv har skrevet, så er det vigtigt, at vi skriver ud fra vores egne oplevelser, og det er, hvad jeg gør.

Jeg har ikke oplevet at "mine" alkoholikere har været fuldstændigt blottet for empati eller været patologiske løgnere.

Jeg har rigtigt nok ikke læst HELE denne tråd, som du skriver, idet jeg stadig er (relativt) ny her på HOPE, og derfor ikke har haft tid og overskud til at læse samtlige indlæg. Denne tråd er jo ret "gammel", men poppede pludselig op, fordi nogen skrev videre på den, så jeg har læst de seneste svar plus det første indlæg.

Jeg er nødt til at tage én ting ad gangen.

Du forstår ikke, at jeg kan gradbøje løgnen. Jeg forstår omvendt ikke, at du/nogen kan sætte lighedstegn mellem den måde en typisk alkoholiker lyver på og den måde, som en psykopat lyver på. Sidstnævnte har en svær karakterbrist. En alkoholiker lyver fordi, han er alkoholiker - medmindre han samtidig også har en uoprettelig brist.

Mennesker, der er, som beskrevet i startindlægget samt af Anica, behøver ikke være alkolikere - og alkoholikere behøver ikke at være som dem. En patologisk løgner lyver om ALT. Kan ikke lade være. Selv (for andre) ubetydelige småting lyves der om. Det har jeg ikke oplevet med "mine" alkoholikere. Anica skriver vist også, at hun kender alkoholikere, som ikke passer på den beskrivelse?

"Mine" alkoholikere har løjet for at dække over, at de var syge, og det som sygdommen medførte. Ikke om alt mulig andet. De har løjet med fuldt overlægt. Det gør en patologisk løgner ikke på samme måde. Her er der tale om løgn for løgnens skyld.

Jeg forstår ikke, hvad du mener med: Alt andet lige, så ville du hellere høre, at jeg var blevet ked af at læse HELE denne tråd og så videre, for deet vil jeg sikkert også blive, når jeg læser hele tråden. Det går lige ind i hjertet på mig, når nogen har været udsat for noget "grimt", men jeg forstår så omvendt ikke, at enkelte ikke kan forstå, at de pårørende hvis alkoholikere ikke passer på beskrivelsen af en psykopat, bliver rigigt kede af det, hvis andre stempler deres nærmeste som psykopater - når det nu ikke er det, de er!

Husk på, jeg skriver ud fra egne følelser og erfaringer. Du har selv pointeret andetsteds, at det er det, som vi gør her på Hope :-)

Bedste hilsener
Sophia
Ingrid. B
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
05 May, 2011 6:16
Sophia.

Jeg tror bare jeg lader debatten ligge. Det er umuligt at nå hinanden.

Jeg havde dog håbet lidt på, at pårørendevinklen i hele denne debat, her på pårørendesiden, kunne få en mere central plads i debatten.

Også at andre pårørende måske kunne komme på banen her, det lyder vældig interessant om andre, lige i alkoholsituationerne, også mener at deres aktive alkoholikere midt i alle løgne og manipulationer er så empatiske. Jeg personligt har aldrig erfaret eller hørt om det (før nu, fra dig)

Empatisk aktiv alkoholiker - gid det var så vel, for rigtig mange kone/mand/barne pårørende der skriver her.

"Bare" alkoholiske løgne og ikke patologiske - jamen, hvad har jeg (og andre) så hylet for. (skrevet med ironi)

Ikke engang tanken om, at min mor heller ikke var patologisk løgner kan trøste, jeg tror næppe at det overhovedet ville have ændret en svær barnesituation, som har rakt meget langt ind i min voksne tilværelse.

Vh Ingrid.
Jeg er enig med Ingrid og enig med selve indlægget øverst på siden.
En alkoholiker lyver og manipulerer sig igennem tilværelsen, mange af os herinde har voldsomme ar efter mange år med en alkoholikers net af løgn og manipulation. Hvorfor den hårdnakkede påstand at det forholder sig anderledes i lige præcis din situation Sophia? Størstedelen af alkoholikere med mange års alkoholisme bag sig udvikler psykopatiske træk uden at være psykopater i diagnostisk forstand. Og alkoholikere ER patologiske løgnere: "jeg har ikke drukket noget som helst", "jeg har ingen problemer", "jeg har kun fået 2 øl" etc. - lyder det bekendt? At være patologisk løgner er en sygelig trang til at lyve, at man er alkoholiker er en sygdom hvor et af hovedtrækkene netop er den patologiske løgnagtighed og benægtelse af realiteterne. At Sophia er så stejl i sine meninger kan jeg intet gøre ved, kun undre mig over at hun ikke selv kan se ligheden når så mange af os andre tydeligt kan.
Camilla
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
13 May, 2011 23:58
Jeg er så helt på bølge med de ting Sophia skriver, jeg er vokset op med misbrug, har kendt en del misbrugere og gør det også stadig, uanset nogle af dem ikke længere er her, - men ingen af dem passer til det med at skulle være patologiske løgnere.
Der findes sikkert misbrugere der lever på løgn efter løgn, men dem jeg har kendt sådan helt tæt på, har været meget ærlige mennesker sådan dybest set.
De har også haft en næsten uhyggelig selvindsigt i hvad de gjorde ved sig selv ved den måde at leve på.
Intelligente mennesker der desværre havde givet op i forhold til at passe på sig selv.
Hej Camilla
Så du mener ikke at benægtelsen er patologisk løgn?
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind