Velkommen! Log ind Lav ny profil

Alkoholikere er patologiske løgnere

Indsendt af MA
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
26 May, 2011 11:37
Hej Allan.

Jeg ville nok prøve ACA i stedet for AA. Det er voksne børn af alkoholikere. De holder også møder rundt omkring i landet. Tuba.dk er også en mulighed.

Det er meget almindeligt at lyve - selvom det måske ikke engang er påkrævet - når man er barn af en alkoholiker. Det ændrer man ikke bare på fra én dag til en anden. Prøv evt. at læse bogen: "Voksne børn af alkholikere" af Birgit Trembacz. Din kone kan også have gavn af at læse den.

God vind. :-)
Allan123
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
26 May, 2011 13:01
Hej Ingrid, tak for dine ord. Ved du om der er nogle online grupper man kan komme ind i, for jeg bor i Finland, og har virkelig behov for at snakke med nogen. Først troede jeg det skulle være min kone, men hun er for meget inde i det, og bestiller ikke andet end at svine mig til, jeg kan godt tage kritik, men har ikke behov for at blive jordet. Hvordan kan man gribe det bedst an? For vil virkelig gerne vise hende jeg respekterer hende, men føler ikke hun kan hjælpe mig her? Jeg er forvirret for det er meget nyt for mig. Har aldrig tænkt så meget over det som jeg gør nu.

Mvh Allan
Allan123
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
26 May, 2011 13:03
Hej mille tak for dit råd. Jeg er åben for at prøve alt, for det ødelægger mig totalt, og jeg ødelægger andre. Ved du om der er nogle grupper online jeg kan snakke med, for bor i Finland?

Mvh Allan
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
26 May, 2011 13:37
Hej igen, Allan

Prøv at google ACA (Adult Children of Alcoholics) eller ACoA (det samme) og se, hvad der popper op. Hos daaint.dk er der online grupper, men jeg ved ikke, om det ikke kun er for AA'ere. Under alle omstændigheder, er Trembacz bogen et godt udgangspunkt. ACA har på deres danske hjemmeside også noget litteratur.

[www.aca-danmark.dk]

Prøv at tage spørgetesten øverst i ve side! Resultatet vil nok overraske dig...

Hvis du ikke kan finde ACA møder, så kan Al-Anon møder også være noget for dig. De er lidt mere udbredte og holdes tit også på engelsk i de større byer.


God vind.
Allan123
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
26 May, 2011 15:13
Tak for det jeg bestiller bogen. Håber den kan give mig nogle tanker om hvorfor jeg gør som jeg gør. Bliver ihvertfald godt at læse om andre der har samme problem og hvordan de tackler det. Jeg prøver og finde en online gruppe så jeg kan snakke med nogle folk. Jeg skal nok opdatere så folk kan se hvad det gør ved mig, om jeg kan bruge det eller om det ikke er den hjælp jeg har brug for. Men vil nok også overveje psykolog, de er jo uddannet i at få folk til at åbne sig
Ingrid. B
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
26 May, 2011 16:17
Hej Allan.

Jeg kender desværre ingen online grupper eller chat, som ville være en rigtig god idè i din situation, langt fra DK.

Men Millemigs svar til dig, om litteratur om emnet, er dog en start.

Jeg kom til at tænke på, at dine løgne, hænger de sammen med at du er konfliktsky? Så i stedet for at tage konfrontationen eller spytte lige ud, så er det nemmere at undgå (angstfremkaldende) situationer ved at ty til små løgne. Det er en rigtig ond spiral, for dig og din kone.

Her på pårørendesiden er der mange indlæg fra andre voksne børn, så muligvis vil du have gavn af at surfe rundt i trådene, som en erstatning for en online gruppe.

Ellers må du bruge Hope, her er mange voksne børn.

Vh Ingrid.
Mejsel
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
26 May, 2011 19:38
Hej Allan123

Jeg er som du voksent barn af en alkoholiker.
Dengang jeg startede med at "behandle/heale" mig selv, greb jeg ligesom du fat i et konkret problem, som jeg ville løse. Da jeg så havde forbedret mig på dette område, tænkte jeg dejligt nu er jeg normal. (jeg fik det også bedre)
Sørgeligt nok var jeg så vant til at føle mig elendigt til mode, at den lille forbedring gjorde mig tilfreds. Der var meget langt op til den livskvalitet som de fleste mennesker besidder og forventer, men dette anede jeg ikke.
Hvis jeg have søgt en prof. behandler ville alting være gået anderledes.
Vi kan ikke selv se hvor skidt vi har det.
Bare en advarsel, ønsker ikke du eller andre skal snydes for "det gode liv"
Allan123
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
27 May, 2011 0:43
Ingrid: Jo jeg er konfliktsky jeg er bange for folk vil syntes jeg er en idiot, jeg lyver aldrig for at såre folk, men kommer altid til det. Min kone er virkelig kørt ned og jeg har det så dårligt med det, er der noget jeg kan gøre for hende, for elsker hende virkelig højt, og er så træt af at skuffe og træde på hende.

Mejsel: hvordan greb du det an, for lige nu virker det meget uoverskueligt. Jeg vil gribe det sådan her an, jeg vil starte med online grupper for har brug for at snakke med andre som gør ligesom jeg. Jeg vil i det omfang jeg kan fortælle min kone om hvad jeg gør for at ændre min adfærd, jeg vil læse bogen "Voksne børn af alkholikere" af Birgit Trembacz. For har fået at vide at den skulle være god for mig. Tak til alle som vil hjælpe mig, i aner ikke hvor stor pris jeg sætter på det
Ingrid. B
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
27 May, 2011 11:40
Hej Allan.

Jeg tror at det eneste du kan gøre for din kone, er ved at være ærlig om hvordan du har det, og vise hende at du forsøger at gøre noget ved problemet. Det er som regel en lidt større (psykisk) vandretur, når man sådan er ved at tage hul på, hvad f.eks en alkoholisk barndom har medført.

Du kan måske vise hende bogen du har bestilt og de sider på nettet Millemig har henvist til, så hun selv kan læse lidt med. Måske vil det være en lettelse for hende, at der omsider bliver sat de rigtige ord på, om, hvorfor du har den adfærd, som mange alkoholbørn kender til.

Det er vigtigt at du forsøger at være ærlig, også selv om en sandhed kan gøre ondt på dig eller din kone, og det er vigtig at du forsøger at fokusere på dig selv og dine behov.

Øvelse skal der nok til, på den ene eller den anden måde - jeg skulle i al fald øve rigtig meget i at sige fra, og fastholde sandheden nøjagtig som den var.

Men jeg må sige ærligt, at den situation jeg selv kender bedst til, er, at min partner er alkoholiker. Din er lidt omvendt, da din partner, formoder jeg, ikke er alkoholiker eller pårørende.

Pårørende til en pårørende, er en lidt ny situation (for mig) men måske andre alkoholbørn bedre kan bidrage med erfaringer.

Prøv også at google mælkebøttebarn - måske kan det også hjælpe dig lidt på vej.

Vh. Ingrid
Mejsel
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
27 May, 2011 18:11
Det lyder som en rigtig god start.
Jeg synes som Ingrid B, at det vil være godt for din kæreste, hvis hun læser f.eks "voksne børn af alkoholikere". Så forstår hun bedre dine reaktioner og du behøver ikke dække over din "hemmelige" fortid.
Hvordan greb jeg sagen an?
I mit tilfælde fik jeg en kæreste som også er voksent barn. Vi læste begge bogen og havde mange dybe samtaler omkring svigt og barndom. Det var umiddelbart befriende, at blive bekræftet og 100% accepteret. Men desværre fastholdt vi hinanden i at livet er hårdt, og hvor er det synd for os. Vi kom bare ikke videre.
I dag har jeg erkendt at dette problem er for stort til, at jeg kan takle det alene. Derfor har jeg opsøgt en psykolog. Jeg har ikke været i behandling i mere end 3 måneder nu, men det har allerede givet et stort udbytte. Psykologen er tilknyttet mit lægehus og er således gratis for mig. Her får jeg helt konkrete værktøjer, til at ændre de tankemønstre, som er ødelæggende for lige netop mig. Jeg har også erkendt, at jeg skal arbejde med mig selv i resten af mit liv. Ellers falder jeg tilbage i de gamle mønstre og vaner igen. Til dette har jeg tænkt at benytte møder hos ACA og nettet.
Håber du kan bruge noget af det.
Alenemor
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
28 May, 2011 1:30
Ved ikke om jeg har misforstået noget eller ?

Jeg har kun fortalt min historie og IKKE generaliseret alkoholikere. Min ex-kæreste er alkoholiker og har en psykopatisk adfærd. Han har dog altid været mere modbydelig og løgnagtig når han har drukket.

De som især har hjulpet mig er at høre andres erfaringer og eksperters erfaringer, dette især når jeg kan genkende det der bliver sagt.

Mine venner har ikke mulighed for at sætte sig ind i min situation, fordi de ikke har samme erfaringer og mine erfaringer er så langt fra det normale.

For mit vedkommende er det en hjælp at erfare, at det ikke kun er mig, der har været i denne situation og jeg har haft brug for at forstå, hvorfor jeg blev i situationen så længe.

Jeg har lige læst to bøger omhandlende alkoholisme og en omhandlende psykopater (og lignende personlighedsforstyrrelser).Charmør og tyran.

Alkoholikere har i flere tilfælde psykopatiske træk, når de drikker. Mange Psykopater er også alkoholikere. Da jeg gik ud af forholdet søgte jeg rådgivning for at finde ud af om min kærestes opførsel skyltes alkohol eller ikke? jeg fik at vide at det nok var bedst at forlade ham.

Min mening er, at folk kan fortælle om ens egne erfaringer uden at få skældud, såfremt de ikke stemmer overens med andres.
Ingen situation er den samme, men man kan finde fællestræk og det er ofte dem som får os pårørende til at føle os normale igen.
Det er jo vores grænser som bliver flyttet hele tiden og vi har brug for at komme tilbage eller tæt på udgangspunktet.

Det er meget svært at stole på en, som har løjet så mange gange og så ganske overbevisende.

Mit problem er nu om, han er edru når jeg afleverer børnene? Han får dem ikke uden at han tager antabus foran mig inden. kan man snyde med pillerne? Han tager en brusetablet, viser mig den (jeg ser efter initialer) og så drikker han glasset foran mig. Er der måder hvorpå han kan snyde ?
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
28 May, 2011 9:04
Hej igen.

Som Mejsel siger, kan en psykolog også være en fantastisk hjælp. Man skal bare sikre sig, at man finder én, der har speciale i 'voksne børn af alkoholikere'. Jeg har prøvet et par andre, og de ved simpelthen ikke, hvad det indebærer, og så kan de ikke hjælpe. Jeg har også mødt en fantastisk psykolog, som faktisk selv var barn af en alkoholiker...

I dag bruger jeg ACA, fordi jeg ved, at jeg - ligesom Mejsel siger - er nødt til at arbejde med det her resten af mit liv. ACA er gratis og dét at møde andre, der har oplevet det samme, er guld værd. Man deler ikke kun elendighed, men især håb og styrke, og man lærer, at man kan få et fantastisk liv, selvom man har haft en rådden barndom.

God vind!
Allan123
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
28 May, 2011 9:15
Mejsel: Er glad for de gode råd jeg får, og det har virkelig sat nogle ting igang i hovedet på mig, jeg er bare bange for at om 1 mdr eller 2 så har jeg tabt interessen, netop fordi det er så hårdt et emne at snakke om. Tror jeg må tage en ting ad gangen, og bare fokusere på min start, få mine tanker ud i debat forums. Jeg har tilmeldt mig Al-Anon familie gruppe, men har været bange for at fortælle min historie. Jeg skal til Danmark næste Tirsdag, og der vil jeg finde et møde jeg kan komme til så jeg også får Lyttet/snakket face to face, og desuden finde mere ud af hvorfor jeg er som jeg er. Men fortalte min kone om det, og hun syntes det lød godt for mig, at jeg havde startet noget, men hun kunne ikke bruge det til så meget, for som hun siger jeg stoler ikke på dig. Måske ikke super support, men meget motiverende, for nu skal jeg vise hende, at jeg mener det her og ikke tager vores forhold for givet.

Mvh Allan123
Mejsel
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
28 May, 2011 12:22
Jeg kendte en som snød med antabus.
Både med brusetabletterne og de alm. piller.
Hun tog på apoteket og fandt smertestillende brusetabletter. Disse puttede hun så i antabus-indpakning.
Hvad med om du opbevare antabussen og selv kommer brusetabletten i vandglasset, og så skal du se at han drikker det hele. Evt også blive et par minutter, så du ved han holder det i sig..
Ja det lyder paranoidt, men hende jeg kendte lykkedes at snyde i flere år.
Miss X
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
07 Jun, 2011 23:46
Der findes også en "modgift" mod antabus. Hvis man vil drikke, så gør man det. Antabus er jo i særlig grad udbredt i DK fordi det er en dansk opfindelse. Det bruges ikke i særlig stor grad andre steder. De mennesker jeg kender som har været i behandling har ikke været på antabus. De har lært i behandling at motivationen skal komme inde fra og motivationen er kommet gradvist i løbet af behandlingen. De lader sjældent være med at drikke i det lange løb fordi de bliver syge af det pga. antabus, for det er de jo ganske klar over, at de gør af alkohollen alligevel, og det får dem jo ikke til at stoppe. Der skal simpelthen vendes rundt på noget inden i, hvis man med held skal stoppe når man er afhængig. Det er hvad jeg har hørt fra ædru alkoholikere. Antabus er den nemme løsning og en som man meget let kan snyde med, men ikke nogen langtidsholdbar løsning. Måske en kort periode sideløbende med anden (ikke-medicinsk) behandling, men ikke i længden.
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
08 Jun, 2011 22:16
Hej miss X

Jeg er blevet ædru ved hjælp af antabus. Uden havde jeg ikke klaret det og nu har jeg ikke drukket i 7 år.

Er det bevis nok for at antabus i visse tilfælde virker ?

Du skriver "Hvis man vil drikke, så gør man det" Ja, du har ret men hvad har det med antabus at gøre ? Sådan er det vel for alle alkoholikere.

Fint at du kender mennesker der er blevet ædru uden antabus og fint at du mener det er en "bedre" måde, men hvorfor har du behov for at nedgøre den hjælp nogen får af antabus ?

Antabus er IKKE den nemme løsning. Antabus er, for nogen, en støtte til at blive og forblive ædru.

KH Bonnie
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
08 Jun, 2011 22:54
Kan kun undskylde at jeg har skrevet indlæg i forkert forum. Troede at jeg var i "åbent forum-tråden" Beklager.

KH Bonnie
Miss X
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
09 Jun, 2011 1:06
Hej Bonnie, jeg vil ikke nedgøre dig eller nogen anden. Jeg har bare hørt at det er nemt at snyde med antabus. Hvis man har motivationen til at forblive ædru så kan antabus sikkert være en god hjælp som det har været for dig. Jeg tænkte mere på at nogle tager antabus foran deres pårørende for at bevise at de ikke drikker alkohol. Det kan være et falsk bevis og i længden holder det nok sjældent hvis man undlader at drikke fordi andre siger at man skal. Det skal være den afhængige selv som virkelig ønsker at stoppe for sin egen skyld og dermed også for sine pårørendes. Det var sådan jeg tænkte og du må undskylde hvis du synes jeg har nedgjort dig. Det var bestemt ikke min mening. Jeg kan se her på siden at mange let føler sig nedgjort så jeg tror det er svært at skrive noget om dette meget svære emner hvor der er mange følelser i klemme uden at nogen føler sig ramt. Hvor er det flot med 7 års ædruelighed. Tillykke med det. Jeg ved ikke om du ikke må skrive her. Det har jeg ikke forstand på. Jeg er dog glad for at du har gjort det fordi det giver håb for andre at læse at du hart været ædru i 7 år og det kan også give håb for nogen at læse om den gode hjælp du har fået af antabus, men undskyld igen.
Kjeld
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
09 Jun, 2011 23:05
Hej Bonnie

Syntes det er rigtig flot,uanset hvordan du er kommet vider,antabus jamen er da vel en god hjælp,der ved man jo at hvis jeg tar noget, ja så blir jeg syg,så den har man vel i baghoved ikke,så uanset vil jeg sige til dig rigtigt flot og godt gået,så fortsæt på det spor du er på,livet er jo så skønt,jeg har set nok af hvordan det kan gå,med hensyn til spritten puh ha.
maibritt
Re: Alkoholikere er patologiske løgnere
19 Sep, 2014 19:05
jeg kan høre at du stadig dækker over "dine" alkoholikere......
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind