Velkommen! Log ind Lav ny profil

Jeg kan ikke kæmpe mere

Indsendt af Den usikre
Jeg kan ikke kæmpe mere
17 Feb, 2018 20:20
Jeg har valgt at få råd. Råd til hvordan jeg kan slutte et forhold med min kæreste gennem 4 år. Han har altid haft en trang til alkohol men nu er det for meget. Jeg kan genkende mange situationer gennem andres indlæg. Jeg kan ikke ikke kæmpe mere. Igår da jeg kom hjem fra arbejde havde han siddet på den lokale efter arbejde. Han kom hjem og så startede helvede igen som altid. Han er modbydelig i sine ord. Beskylder mig alt muligt. Blander ting sammen og laver sine egne historier. Jeg sagde til ham i skænderiet at jeg ikke kunne mere, som jeg har sagt så mane gange før. I morges tog jeg på arbejde og bad ham tænke sig om. Jeg ringer da jeg har fri men han tager ikke tlf. Så ved jeg hvor han er. Han kommer igen fuld hjem og det hele starter forfra. Jeg har sagt at nu er det nok og jeg ikke vil kæmpe mere for vores forhold. Det ødelægger mig. Han sagde han vidste det var dumt af ham. Og så vender han igen og bliver modbydelig. Jeg har sagt at han skal tage sine ting og forsvinde ud af mit liv. For at få fred måtte jeg gå i soveværelset. Nu ligger han i sin druk søvn på sofaen. Og når han vågener i morgen er alt glemt fra hans side som altid. Men ikke fra min... Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg elsker ham,og det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg kan ikke holde det ud mere. Hans personligheder som skifter konstant. Har bedt ham mange gange om at gå i behandling eller bare få hjælp på en eller anden måde,men det vil han ikke... Måske er det også frygten for om hans ord og han kan virkelig være ond,bliver virkelighed.. Hvad skal jeg dog gøre....
Re: Jeg kan ikke kæmpe mere
08 Mar, 2018 9:17
Kære den usikre

Jeg føler mig simpelthen så ramt og et eller andet sted ansvarlig på samme tid. Selvom vi to ikke kender hinanden, så er jeg i dette tilfælde den samme som din kæreste. Det du står imod er ikke småting, og det skal du virkelig anerkendes for, det er stærkt at du holder ved ! Jeg kan love dig at det er en STOR del af din kærestes styrke - han er bare ikke god til at vise dig hvor meget han sætter pris på din kærlighed. Og det er virkelig virkelig synd, for det ødelægger dig, og det er dig der står og skal sætte puslespillet sammen igen når det er gået i stykker - igen.

Når jeg har sådan en tur over for min kone, så skammer jeg mig simpelthen noget så eftertrykkelig, og det gør stort indtryk på min når jeg er nødt til at spørge " HVad sagde jeg egentlig igår? ". Det gør ikke indtryk på mig fordi jeg ikke kan huske hvad jeg sagde, men fordi jeg kan se sorgen i min kones øjne. Jeg kan se hvad det gør ved hende.

Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at stå i din ende, men jeg er utrolig glad for at du deler din historie, for det viser at uanset hvor langt fra hinanden man synes man ér, så er vi jo alle enige om at vi bare gerne vil elskes for dem vi er.
Re: Jeg kan ikke kæmpe mere
20 Apr, 2018 18:59
Hej den usikre.

Du har det som jeg, jeg er bare langt mere vred end du er. Jeg kører på 6 år og min kæreste er som din.... værtshuse hver dag, vi ses kun herhjemme for jeg vil ikke længere være en del af den verden. Har været for at kunne være sammen med min kæreste, men holdt for 1 år siden. Jeg kan dele med dig, at der absolut intet sker hvis han ikke får proffessional hjælp. At han siger det er for dumt er bare en måde at tække dig på, for at stoppe samtalen, for ikke at tage ansvar for egen situation. Det er så urimeligt, sårende og ikke et liv der er værd at leve... sådan har jeg det I al fald... I vores tilfælde er det kun blevet værre... også fordi jeg tager den her provocation op han kommer hjem med, han skal f... ik kule mig længere... Jeg har mistet alt, venner, anseelse, familie, men værst af alt har jeg mistet mig selv... jeg ved hverken ud eller ind. Det eneste jeg ved er at jeg skal væk herfra. Jeg føler mig nedværdiget hver dag, bare ved tanken om at han entreerer de her beværtninger. Min kæreste er syg, fysisk og psykisk syg af det her lange massive misbrug, som han absolut ikke agter at gøre noget ved... Han har intet at tilbyde til sin kæreste, sin datter eller sine omgivelser generelt, han er en surli Gurli, hvor man hver dag må føle sig frem for at mærke hvor man skal placere sig I HANS liv. Der er ikke plads til dig, jo som praktisk gris og som hans mor. Mor der ordner vasketøj og regninger og husker ham på hans shit hver dag. Det er så sårende at der bliver glemt hvad der bliver sagt, for det er ikke rare ting, det kan godt være at de "glemmer" det der er blevet sagt og det der er sket, men man star selv tilbage med tankerne og billederne. Det glemmer man ikke, og med tiden vil de ting hobe sig op. Min kæreste er hidsig.... ved jeg ik om din er... det er det værste... sammen med at han ikke er I stand til at være intim og vise tillid I nogen form. Det er I vores tilfælde blevet gradvist værre... Så jeg vil spørge dig...hvad er det du elsker..?? Kan du se dig selv det samme sted om bare 3 år..?? Trods det at det videnskabeligt er bevist at det er en sygdom, forstår jeg jo slet ikke at man som menneske og nærmeste pårørende finder det okay at behandle andre mennesker som alkoholikere og hashomaner gør. Med tiden vil din kæreste blive mere og mere kold, der vil ikke være mere sex og hukommelsen kommer til at svigte endnu mere. Min kæreste er nået et punkt hvor han ikke kan holde føde I sig hvis han har drukket tæt, han knækker sig ud over det hele. Sex vil være et særsyn og som pårørende er man virkelig ensom, det er jeg I al fald. Jeg har svigtet mig selv på alle måder, det kæmpwer jeg med nu. Jeg håber for dig, du kan komme af sted og leve et liv I glæde, harmoni og tryghed. De kærligste håb og tanker, fra moi..
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind