Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hvad gør jeg nu

Indsendt af hvad nu lille du
Hvad gør jeg nu
11 Mar, 2018 17:03
Kære alle

Hvad gør jeg nu, min mand forsøger at stoppe hans drikkeri. Og et stort klap på skulderen til ham for det, han besøger hver uge den lokal alkohol gruppe. Og indtil videre går det rigtig fint...
Problemet er mig. Vi har været en del igennem, og jeg er træt og slidt. Jeg nyder bare at han ikke drikker, for nu at sige det som det er. Jeg orker ikke tale om det, og aner ikke hvad jeg egentlig skal sig.
Men han skal selvfølgelig roses, og jeg ved fra andre forsøg at det bliver for omklamrende og virker endda måske - ja nedladende. Jeg er også bange for at ved at åbne op for alt det der ligger og skramler i det skjulte, så skubbes han ud i et nyt misbrug. Hvilket ikke er meningen. Hvordan berør man så emnet, hvad med jer der har været turen igennem som alkoholiker. Hvad var det I ønskede at få fra jeres familie, men det stod på (ud over støtte) hvordan støttede de op om jer?.
Re: Hvad gør jeg nu
12 Mar, 2018 11:05
Hej
den støtte jeg var glad for, var de små bemærkninger som dejligt at du ikke falder så tidligt i søvn om aftenen, du ser godt nok frisk ud, hvor er det pænt til dig at du har tabt dig, og andre ting som de nævnte.
håber det giver mening.

MOCCA
Re: Hvad gør jeg nu
17 Mar, 2018 19:02
Hejsa - tag det ikke ilde op jeg synes det er al respekt værd at du skriver herinde, men der er en politik om at hvis det er en fra hver side skal man anvende "Åbent rum".

Jeg svarede engang en på pårørende siden, uhadadadaddadadadadda - det var ikke godt.

Jeg ved ikke om jeg må svare dig her men vover pelsen.

For mig så lyder det som om at du skulle finde nogle ligesindede, hvad du faktisk også prøver på, men ikke så meget for at støtte ham, men for at du selv skal komme godt gennem denne proces.

Hvis du ofrer for meget kan det være det ikke er godt for ham, jeg ved at jeg er glad for at min kone støttede mig uden at ofre sig selv i processen - hun havde lidt nok.

Det der var noget af det bedste var en accept af det var svært for mig og jeg fik / og stadig får - plads til ham den nye Bjarne + det som det kræver af AA møder m.v.

Nogen gange i starten snakked evi om det, men ikke altid, jeg havde også brug for at komme væk fra det, på den positive måde.

ved ikke om dette gav dig noget, men nu skrev jeg det

/ Bjarne
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind