Velkommen! Log ind Lav ny profil

LifeRing Danmark søger frivillig tovholder til UNGE-Chat.

Indsendt af LifeRing
Jeg hører tit unge sige de mangler netværk og selvhjælpsgrupper med fokus på deres særlige udfordringer og behov. Jeg har lagt mærke til at de ofte spørger, hvor de kan møde andre unge. De vil gerne snakke om hvordan man fester med andre unge uden at falde i? Hvordan man finder nye venner? Hvordan man undgår at kede sig som ædru og stoffri? Hvad man siger til familie og venner? De vil gerne tale om det i deres eget ’rum’ og ’sprog’.

LifeRing vil gerne starte et chat-møde for unge. Chat er uforpligtende, anonymt og meget let tilgængeligt. Det gør det til en nem måde at være i kontakt med andre i recovery. Det kan være en god måde at prøve selvhjælpsnetværk af på.

Vi søger derfor et ungt menneske med mindst 6 måneders stoffrihed og frivilligt engagement til at være tovholder på et chatmøde for unge i recovery. Du skal sætte dig ind i LifeRings principper og kunne stå inde for dem. Du skal være over 18 for at være tovholder, men det behøver deltagerne selvfølgelig ikke at være!

LifeRing har en rummelig og udogmatisk tilgang med en dynamisk mødeform. Helt enkelt støtter vi hinanden i at leve ædru og stoffri – uden at der en klar opskrift på, hvordan det er bedst at gøre det. Vi har en SEKULÆR mødeform. Det betyder at vi ikke blander religiøse spørgsmål og recovery sammen. Der er ingen bøn eller lignende til møderne. Vi går ind for SELVSTÆNDIGHED. Hver enkelt har ansvar for sin egen proces og finder sine egne strategier. Vi har fokus på AFHOLDENHED. Vi hjælper hinanden med at leve uden alkohol og stoffer, ikke med at have et kontrolleret, moderat eller socialt forbrug.

Se mere om LifeRing på www.facebook.com/LiferingDanmark

Ring 61 36 16 58 eller skriv til liferingdanmark@gmail.com og vi klæder dig på til opgaven!
lifering er et godt program, så vidt jeg kan se meget bedre end AA, blot er det stadig meget småt.
jeg håber det blir ved med at vokse
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind