Velkommen! Log ind Lav ny profil

Ny, hjælp!!

Indsendt af Sille
Ny, hjælp!!
28 Apr, 2018 5:39
Hej
Har et ønske om at holde med at drikke - for 117 gang...
Ved at jeg er alkoholiker. (Jeg er 42 år)
Prøver altid selv at klare det, men der sker altid noget i mit liv, feks at jeg bliver stresset - og jeg begynder at drikke igen.

Jeg er ved at indse, at jeg ikke kan klare det selv...
Hvordan skal jeg det an med evt at finde støtte? Ville aa være noget for mig?

Tak
Re: Ny, hjælp!!
03 May, 2018 21:44
Kære Sille.

Min vej til at stoppe gik først gennem mange forsøg på selv at stoppe, som kun holdt nogle dage ad gangen. Så prøvede jeg det kommunale alkoholtilbud med samtaler og antabus.
Da jeg blev afsluttet der, - mente jeg, at jeg nu kunne drikke med måde.

Til sidst mødte jeg op i AA, - og forventede egentlig ikke, at det ville være noget for mig.
Men jeg blev overrasket, - positivt. Det var helt almindelige mennesker, studerende, og folk med arbejde, mænd og kvinder, - og folk i 20'erne, 30'erne, 40'erne, 50'erne og 60'erne.

Jeg faldt til i AA, og det hjalp mig rigtig meget. Efter et stykke tid var jeg holdt helt op med at tænke på alkohol.

I dag har jeg ikke drukket i over 3 år, og tænker næsten aldrig over det.

Så hvis du overvejer at prøve AA, så gør det. Du har ikke noget at miste på det forsøge, og måske finder du, hvad du søger.

Held og lykke.

Kærlig hilsen Grethe.
ff
Re: Ny, hjælp!!
19 May, 2018 22:21
om det kan være noget for dig ved jeg ikke.

tidligere havde jeg selv glæde af en gruppe, der nu er lukket.

jeg var kommet væk fra alkohollen, men var så senere begyndt at dreje ned af en vej, som jeg ikke ville ned af igen, hvilket gjorde jeg valgte at gå på bussen, som jeg siden har brugt som en støtte til mig selv, og som har hjulpet mig til at forblive ædru, da jeg nu kan gå forbi hylderne med % uden tænke på det
Forskeren
Re: Ny, hjælp!!
27 May, 2018 19:11
Hej Sille,

Jeg har skrevet følgende indlæg for et par dage siden, og derfor håber jeg at du har lyst/tid til at deltage:

Hej alle.
jeg er på nuværende tidspunkt i gang med et forskningsprojekt på Københavns Universitet, omhandlende misbrug (alkohol). Jeg har af den grund brug for jeres hjælp til at deltage i et kortere interview som ikke vil vare mere end 30-40 minutter. Hvis i ikke har lyst til at mødes 'face-to-face', er det også fint med online chat. Således kan jeg skrive mine spørgsmål, og derefter kan i besvare dem - en slags online-interview., hvor i ikke behøver at vise jer. Endvidere vil der også være mulighed for, at i kan sige nej til at besvare de spørgsmål, som i ikke har lyst til at besvare. Vælger i derimod at mødes til et interview, så er i sikret anonymitet, og alt information vil blive behandlet fortroligt.
Hvis i har lyst til at høre mere om projektet, så må i endelig skrive, så kan jeg besvare jeres spørgsmål så godt jeg kan

Jeg håber inderligt at der er nogen som vil deltage, og jeg vil være jer evigt taknemlig. Som tak, så vil jeg give kage, kaffe eller hvad i lyster, til interviewet. :-)
Re: forskeren
04 Jun, 2018 17:12
Hej forskeren, fint at du søger deltagere til et projekt, men jeg synes du burde holde søgningen i din egen tråd, det er sjældent fedt at blive spurgt om man ikke lige kan stille op som produkt i en andens projekt, når man åbner sig op og søger om hjælp til et problem der er igang med at overskygge ens liv.
Jeg ville selv blive såret hvis det var mig, lidt respekt er vel ok at udvise, også selvom man pt. er studerende på universitetet.
Re: Ny, hjælp!!
04 Jun, 2018 17:16
Hej Sille.
Jeg har ingen erfaringer med aa men ved at mange har fået hjælp den vej.
Min egen vej startede med at gå til lægen, og derfra fik jeg samtaler, og kom i et videre behandlingsforløb med blandt andet samtaleterapi, det var min vej ud af det, selvom den var længere end forventet.
Uanset hvad tror jeg i hvert fald det er vigtigt at finde et sted hvor man kan fortælle om det og få hjælp og opbakning/støtte/"spark" - eller hvad man har brug for, alle er forskellige så det gælder nok om at finde den vej der virker.
Grunden til at jeg aldrig kom i aa var faktisk at jeg ikke turde gå ind, så hvis du har mod på dette, så prøv det smiling smiley
Re: Ny, hjælp!!
07 Jun, 2018 17:42
Hejsa

Jeg selv søgte også noget der kunne hjælpe mig og fandt AA.

Der er meget underligt, mærkelige typer, underlige skikke, men sikke et liv jeg har fået ved at komme der.

Jeg vil sige, prøv, men prøv flere gange, op til 10 siges der, jeg skulle vænne mig til det selv om jeg på en måde faldt til med det samme.

Jeg sammenligner AA med en slags selvhjælpsgruppe på frivillig basis, som giver mig nogle gode ideer, forslag og værktøjer til jeg kan leve uden at skulle være nødt til at vælge alkoholen.

Og der er mange forskellige typer der, AA talibanerne = et kælenavn for dem der går meget efter en bog der ligesom er bibelen, og andre som gør det på andre måder.

Der er plads til alle, ellers ville jeg ikke kunne have været der.

/ Bjarne
Re: Ny, hjælp!!
11 Jun, 2018 17:25
Hej, jeg smutter lige på efter at have været fraværende en tid. Bl.a. på grund af kaput harddisk, som har kostet mig en ny pc.

AA skal prøves, for det er ikke alle der forstår at få optimalt udbytte af dette fællesskab, som det vitterligt er.

Og som i går kunne fejre 83 års fødselsdag siden starten i USA.

Men giv det endelig en chance - eller rettere flere - for ingen grupper er ens. Så det gælder om at finde den/de der bedst matcher dine nuværende behov. Senere kan du altid 'shoppe' videre, de fleste grupper har en eller anden form for struktur.

Men det er værd at skrive sig bag øret, at grupperne er 100% selvstyrende.

Jeg har været medlem af AA siden slutningen af 1991, og kan efter et par tilbagefald fejre 20 års kontinuerlig ædruelighed den 21. ds., når jeg fortsat tager en dag ad gangen.

Velkommen til, og held og lykke med ædrueligheden.

k.h. JørnL
Re: Ny, hjælp!!
04 Jul, 2018 6:14
Kære Sille,
Tak fordi du tør stå frem. Jeg er selv 44 år, kvinde og mor til to. Jeg har forsøgt at holde op med at drikke de sidste 4 år (har drukket sammenlagt i 8) jeg har forsøgt på mange forskellige måder: kun i weekenden, kun om fredagen, kun øl, kun 2 genstande, kun når min mand var hjemme osv, osv... august 2017 tog jeg en nervepirrende beslutning. Jeg kontaktede et alkohol ambulatorium (ikke det lokale) og jeg blev her mødt med åbne arme, varme og forståelse. Jeg talte med en alkoholråfgiver og en læge og jeg fik tilbudt antabus. (Jeg har drukket ca en flaske vin dagligt) Alt foregik på mine præmisser og alt var anonymt. Jeg slap endda for at gå på apoteket. Antabussen blev udleveret på stedet to gange ugentligt. Jeg fik samtaler en gang ugentligt. Jeg aftalte med dem, at jeg efter tre måneders pause, gerne ville gå af antabussen og forsøge at moderere mit alkoholforbrug (kun festlige lejligheder, aldrig alene, kun et glas osv) fantastisk aftale... jeg begyndte selvfølgelig at drikke igen. Efter et par uger drak jeg mig kun fuld i weekenden. Efter yderligere et par uger drak som jeg gjorde før jeg startede behandling.. For en uge siden blev det for meget. Jeg ville ikke mere. Jeg kontaktede ambulatoriet igen og er nu opstartet antabus igen. Nu med en anden målsætning: ædruelighed- for altid (lige nu tager jeg det en dag af gangen) Jeg kan ikke drikke moderet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. jeg finder meget trøst i en engelsk hjemmeside der hedder “soberistas” som er et forum for alkoholiserede kvinder som du og jeg. Kvinder som har valgt ædrueligheden til. Ikke som et fravalg men som et tilvalg. Et ja til livet, et ja til at turde leve. Alt er nyt og jeg ved ikke hvad i morgen bringer, men jeg tror på at jeg nok skal klare det. Jeg tror AA er et godt tilbud for mange, simpelthen fordi det har et åndeligt/sjæleligt budskab. Jeg ønsker dig alt held og lykke på din rejse. Mange kærlige hilsner og tanker fra mig
Beklager, kun registrerede brugere må sende emner i dette forum.

Klik her for at logge ind