Vi ved ikke hvorfor han drak, men det gjorde han

Tilbage

Vi ved ikke hvorfor han drak, men det gjorde han, og han gjorde
det tit. Min far har været alkoholiker lige så lang tid jeg kan huske.
Et eller andet sted troede jeg det var min skyld - at jeg var en dårlig datter.

Han blev mere og mere voldelig når han havde drukket, og han var slet ikke til at holde ud.
Alle pengene gik hver måned til druk, og min søster og jeg, måtte
finde os i at han ikke havde råd til jule- og fødselsdagsgaver.

Mor og far blev skilt da jeg var omkring 2 år.
Mor havde fundet ud af at det var bedst at skynde sig væk.
Mor var altrid sur, når vi kom hjem fra weekend hos far.
Han havde ikke haft tid eller lyst til at skifte vores tøj, eller børste
vores tænder.
Han orkede ikke engang at putte betræk på dynen.
Og i sengen lå der tomme flasker og dåser, så vi måtte tage
luftmadrasen på gulvet.
Mad fik vi heller ikke meget af.
Hvis han havde en god periode, kunne vi nogle gange lokke ham til at give os penge til Guldkorn, eller noget af alt det andet lækre
morgenmad.

Jeg synes det er så pinligt at gå rundt med ham i byen.
Han stiller sig altid op og skaber sig, og snakker med folk han ikke kender.
Hvis jeg går mere end 1 m. foran ham, råber han efter mig.
Det er simpelthen så pinligt.

Hans lejlighed er klam, og det er næsten blevet et fuldtidsjob at passe på ham, og gøre rent for ham.
Han har altd lejligheden fuld af sine "venner", som altid skal komme med tilnærmelser.
Jeg elsker min far, men jeg kan bedst elske ham på afstand.
Jeg er kommet til det punkt hvor jeg må lære at sige fra.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage