Min tåbelige mor ikke bare kan stoppe med at drikke

Tilbage

Mine forældre er skilt.
Det blev de da jeg var 2 år.
Min far gik fra min mor pga. hun drak for meget.
Da de flyttede fra hinanden fandt min far øl og vin flasker gemt over hele huset- hvilket han fortalte mig for 3 år siden.
Jeg opdgaede det først der at hun var alkoholiker.
Jeg har en søster på nu 26, hun flyttede hjemme fra da hun var 14.
Hun kunne ikke mere (ligesom mig).
Jeg elsker min søster, og jeg er utrolig ked af det, over at min tåbelige mor ikke bare kan stoppe med at drikke.
Jeg opdagede hvad min mor var da jeg var 11 cirka.
Det var en fin sommerdag, og jeg havde faldet over i skolen, og slået en stor rift på min albue.
Jeg var vold ked af det fordi det gjorde av.
Og da jeg kom hjem til min mor (som lå i sengen, som hun plejer.)
Var hun helt ligeglad.
Hun ville kun beklage sig over hvor ondt hun havde.
Og at jeg skulle gå min vej.
Jeg blev jo ked af det og sådan.
Så jeg satte mig bare ind på mit værelse.
Jeg forstod ikke hvad der var sket, men til sidst forstod jeg at det var alvorligt nu.
jeg gik ind til min mor igen, og kiggede olmt på hende.
Jeg spurgte om jeg skulle ringe til hendes veninde, fordi jeg turde selvfølgelig ikke ringe til en ambulance selv.
Så græd hun en smule, og nikkede.
Jeg ringede så op til hendes veninde uden at vide hvad jeg skulle sige der var galt med mor.
Jeg havde stadig ikke regnet ud at hun drak- selvom der stod mio. af vinflasker i huset, og jeg tot selv havde ryddet op for hende. Men hendes veninde kom så, og hun ringede til ambulance. Ambulancens hentede min mor og jeg blev hentet af min far.
Min far fortalte så hvad der var foregået i så lang tid.
Og det knuste mit lille sorte hjerte.
Efterfølgenede var jeg hos min far i 3 måneder. Og jeg var jo ikke vant til at være så lang tid væk fra min moder, så til sidst tog jeg derom.
Hun var ædru igen.
Og jeg troede mit liv var godt- igen.
Men nej, sådan var det selvfølgelig ikke.
Måneder efter begyndte hun igen, men jeg turde ikke fortælle det til nogen, jeg var bange for at blive fjernet fra min mor.
Så jeg ryddede selv op, hver gang hun havde en af sine perioder hvor hun drak.
Hun blev bare ved med at sige vrøvlede ting, og falde over sin egen mund fordi hun var så langt væk.
En dag hun skulle hente mig et sted, jeg var vidst 12 år.
Hun kom i bilen, og jeg kunne straks høre at hun var vold fuld.
Jeg var så bange.
Jeg havde selvfølgelig hørt om spritkørsel og vidste at det var det jeg var ude i.
Så jeg tog mig sammen og sagde at hun skulle stadnse bilen og sætte mig af, for jeg nægtede at køre sammen med hende i den tilstand.
Hun vrøvlede bare et eller andet og kørte videre.
På et tidspunkt bakkede hun ind i et træ, hun kørte over et bump i fuldfart.
Og jeg var så skide bange.
Jeg stor tudede, og da vi endelig kom hjem- ringede jeg til min far og sagde at han skulle hente mig.

Mit seneste minde om mit liv, må være min konfirmation.
Den var et mareridt.
Jeg holdte en konf. fest med mor og en med far.
Det lyder luksus- men jeg ville med glæde have nøjes med en.
Til min mors fest (som var på dagen), drak hun sig møjhamrende fuld sammen med halvdelen af gæsterne.
Resten var så forundret at de tilsidst begyndte bare at køre hjem. Min granfætter på 3 år, fik en hjernerysttelse.
Så min kusine og min søster kørte på sygehuset med ham og efterlod mig sammen med de fulde.
Jeg var så ked af det.
Min morbror (som var fuldere end fuldt), tvang mig til at danse med ham, og han var ikke nem at komme væk fra da han var sådan en budybilder.
Jeg græd så meget, til sidst flygtede jeg fra min egen fest.
Jeg gemte mig i et tilstødende lokale indtil min søster kom tilbage og kørte mig hjem til far..
Det har virkelig sat sinde spor.
Til min fødselsdag skulle jeg for første gang hjem til min mor igen efter konf. katastrofen.
Hun var fuld- igen.
Men denne gang rørte det mig næsten ikke.
Jeg følte at jeg var ved at blive sindsyg, for jeg tænkte hele tiden forfærdelige ting.
Jeg skar i mig selv og tænkte selvmord 90 % af tiden.
Men jeg vidste at selvmord ikke var det rigtige valg- så egoistisk var jeg nemlig ikke.
En dag, faktisk for en måned siden stak jeg af. Aftnen i forvejen udtænkte jeg en sindsyg plan om at tage toget fra lolland til kbh, hvor min søster boede.
Og jeg gjorde det også.
Jeg tog 4 forskellige tog alene til Kbh, som min egen personlige hævn.
Jeg blev dog kørt hjem af min søster da jeg var kommet der op. Hun var ret overrasket over at se mig, og hun græd også en del. Men jeg havde opnået hvad jeg ville.
Jeg havde skræmt dem alle sammen, og som bonus fik jeg flyttet forældremyndigheden til far :).
Selvom det var en god ting, skal i ikke prøve det -____-\'

Well, og lige nu lever jeg irriteret i frygt hele tiden for at ende som min mor.
Men jeg har også lovet mig selv aldrig at røre alkohol.
Alkoholfobi. XD.
Jeg var til min kusines fødseldag, hvor min mor også var.
Hun drak sig fuld igen.
Så det var som det plejede at være.
Det bliver aldrig normalt.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage