Jeg mistede begge mine forældre til alkohol

Tilbage

Min lillebror og jeg kom i plejefamilie som 5 og 6 årig.
Før det pendlede vi rundt mellem diverse familiemedlemmer fordi både mor og far var for beduggede til at kunne tage vare på to små børn.
Igennem de næste par år havde vi forskellige aftaler så vi kunne se vores forældre.
Et møde på et par timer en gang om ugen, men det var fantastiske timer med masser af leg og hygge.

Da jeg var 9 døde min mor af hjertestop.
På et værtshus.
Det rigtig hårdt, men samtidig lidt en lettelse.
På trods af min unge alder bekymrede jeg mig rigtig meget for hende, så der lettede en lille sten fra mit hjerte da jeg ikke behøvede at gøre det mere.

De næste mange år besøgte min lillebror og jeg vores far hver 3. weekend.
Efterhånden som vi blev ældre fik vi mindre og mindre lyst til at tage afsted.
Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke komme i tanke om en eneste gang vi har haft det sjovt eller hyggeligt med ham.
Vi fik mest lov til at passe os selv fra fredag eftermiddag når vi kom og til søndag når vi tog hjem.
Han var altid enten fuld eller med tømmermænd.
Der var masse af løfter med at vi skulle i badeland eller til stranden, men det blev aldrig til noget.
Jeg husker flere gange hvor jeg vågnede midt om natten fordi fjernsynet i hans soveværelse var skruet op på \"døv\" .
Han var faldet i søvn og var for stiv til at høre noget. 
Han måtte også smadre hoveddøren et par gange fordi han havde smidt nøglen væk eller at den han havde ikke kunne ramme nøglehullet. 

Det var utroligt skræmmende at se sin far miste besindelsen på den måde og smadre hånden gennem en rude uden at han mærkede noget.
Da jeg blev så gammel at jeg skulle på efterskole, ebbede besøgende langsomt ud.
Og med mindre jeg selv tog kontakt til ham, hørte jeg ikke fra ham.
Så der kunne gå flere måneder mellem at jeg snakkede med ham.
Sidste gang han ringede til mig var godt en uge efter min 20 års fødselsdag.
Siden har jeg ikke snakket med ham.

Min lillebror prøvede for et par år siden at få kontakt til vores far igen.
Jeg blev utrolig glad på min brors vejne da han blev inviteret til fødselsdag.
Men da min far efterfølgende var med til at melde ham til politiet var mit had grænseløst.
Jeg brugte meget energi de næste år på at hade ham, og på at prøve at komme videre til et sted hvor jeg måske kunne acceptere situationen, men det var utrolig svært og det har haft stor indvirkning på mit liv.

Min far døde i februar sidste år.
En dag jeg havde drømt om flere gange.
I min drøm var jeg afklaret og cool.
Men da min mormor ringede en søndag morgen, brød jeg helt sammen.
Jeg skiftede mellem at være ked af det og være rasende.
Rasende over at han igen igen havde svigtet mig, og oven i købet inden jeg nåede at fortælle ham hvad jeg mente om ham.
Så jeg skrev alle mine tanker ned i et brev og lagde det på kisten. Og det hjalp mig faktisk lidt.
Det var en meget surrealistisk begravelse.
Igen troede jeg at jeg kunne være helt cool.
Men da præsten begyndte at fortælle om hvor \"fantastisk et menneske han var\", var jeg helt færdig.
Det gjorde simpelthen så ondt at høre om hvordan han havde været overfor dem han havde kontakt med.
Hvorfor var han ikke sådan overfor sine børn.
Hvis der var nogen der skulle synes han var fantastisk, så skulle det da være os.
Men jeg kendte ham kun som en drukkenbolt og som et egoistisk og gennerelt dårligt menneske.

Jeg mistede begge mine forældre til alkohol.
Det har efterladt mig som et stærkere og mere stabilt menneske. Men jeg har bygget en 7 m høj mur rundt om mig selv så jeg undgår at blive såret igen.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage