Jeg som regel 20 kr. af en af hendes drukvenner til mad

Tilbage

Jeg har igennem hele mit liv været vand til druk, stoffer og vold.
- mine forældre blev skilt da jeg var omkring 2-3 år. (jeg har en bror der er 8 år ældre end mig)
Begge min forældre havde et problem med alkohol og det gik tit galt.
Min mor fik tæsk. og i en meget tidlig alder har vi skulle flygte fra sted til sted.
Men dengang viste jeg jo ikke at det ikke var normalt. - lige indtil jeg kom i skole.

Jeg husker tydeligt første gang jeg var hjemme ved en fra min klasse,.
Hendes forældre var lige kommet fra arbejde og skulle til at lave mad.
Jeg synes det var noget mærkeligt noget, eftersom at min mor ikke arbejdede, og maden?
Ja så fik jeg som regel 20 kr af en af hendes drukvenner til mad.
Sommetider fik jeg sket ikke mad.
Nogle gange når jeg kom hjem lagde min mor og sov fordi hun havde drukket sig så fuld hele dagen indtil jeg kom fra skole.
Min mor led at en depression og derfor havde svært ved at gå udenfor, fx, for at handle ind. Og derfor gik jeg sulten i seng.
- nu skal  det lige siges at min bror flyttede hjemme fra da han var 15.
- og ca. da jeg var 4-5 år sluttede min kontakt med min far...

face to face med politiet?:
jeg husker tydeligt den dag da jeg var omkring 6-7 år.
min mor, hendes kæreste og mig var taget hjem til min moster, hendes mand og deres to børn.
- de sad og drak som de plejede og vi børn var på værelset.
de voksne ville ikke have at vi var i køkkenet hvor de drak, så om vi ville det eller aj skulle vi være på værelset.
det var blevet sent aften og jeg fornemmede godt at jeg var nød til at overnatte.
mig og mine to kusiner, (som var på alder med mig) var på vej i seng, da vi høre at der bliver ballade. da jeg som den mindste af os piger, forsigtigt åbner døren ser jeg blod - smadret flasker - en kniv igennem luften.. osv.
jeg kunne se at dette ville gå galt hvis jeg ikke gjorde noget.
jeg fik på en måde ringet op til politiet, græd og kunne næsten ikke snakke så bange var jeg.
men politiet kom, og eftersom min mor og de andre var så fulde var det mig og mine kusiner der kunne sidde og fortælle politiet hvad der skete.
for første gang som 6-7 årig. det helt sikkert noget jeg aldrig glemmer og som sidder dybt i mig.

Det har påvirket mig og min bror:
det har sat tydelige spor på mig og min bror.
min bror er blevet meget voldig. han har smadret vores hjem - løbet efter min mor med en stor sneskovl og helt ærlig så ved jeg han ville ha slået hende ihjel hvis ham kunne komme til det dengang.
han har kastet mig ud af gårdspladsen og har været ved at kvæle min fætter ihjel.
alt det skyldes at han aldrig har fået hjælp.
der var ingen lære eller voksne der kunne se hvad der virkelig forgik hjemme ved os.
der blev aldrig gjort noget.
i dag er min bror 25 år og har to børn.
han slås stadig, og jeg frygter at børnene kommer til at opleve det vi selv er gået igennem hvis han ikke stopper og for hjælp.

jeg er selv 17 år nu.
jeg er blevet stærk af at ha oplevet dette.
men ligeså snart jeg er i byen og for alkohol .. ja så går det galt. jeg kan ikke styrere mig selv, og folk skal ikke kigge underligt på mig før jeg går total amok.
eller hvis nogen siger noget, står jeg altid klar på at svare igen eller gå over til vold... jeg ved det snart skal ha en ende!

At føle sig svigtet:
jeg elskede min mor overalt på jorden.
men jeg kunne ikke stole på hende.
hun var der aldrig når jeg havde brug for hende.
og en aftale var yderst sjældent at den blev overholdt.. selv den dag i dag har jeg stadig ikke fået tiltro til hende, selvom hun efter vi er flyttet har bevist rigtig mange ting overfor mig.

Dårlig i skolen.
var tit \"syg\": da jeg kom i 6-7 klasse.
følte jeg at jeg skulle passe på min mor..
jeg gik altid med en frygt for at jeg ville komme hjem en dag fra skole og ville finde hende død.
det skræmte mig meget. men ikke nok med det, var jeg også meget påvirket af at der altid var fulde og skæve mennesker når jeg kom hjem.
jeg tænkte så meget over det at jeg gjorde mig selv \"syg\" .. havde altid ondt i maven, hovedpine osv.
jeg tog heller ikke i skole hvis mit tøj ikke var vasket, og det skete oftere og oftere.
jeg var måske i skole 1-3 dage om ugen. og til sidst kontaktede skolen mig og ville høre om der var noget galt.
men jeg skjulte ALT hvad der kunne skjules. og mere gjorde de ikke ved det.. i slutningen af 8 kl. droppede jeg ud og begyndte i 9 kl. på efterskole.
men var utryk ved at jeg ikke kunne passe på min mor.
så efter 4-5 mdr. droppede jeg ud.
jeg gjorde et forsøg på at starte på min gamle skole igen for at gøre 9 kl. færdig. - men heller ikke der var jeg i stand til det.

Det gjorde en forskel:
i år 2009 flytter vi.
I en super dejlig lejlighed og væk fra alle min mors \"drukvenner\".. min mor drak knap så meget, for hvem skulle hun nu drikke med?
det første år gik rigtig godt. hun drak som rel kun i weekenderne, og det passede mig fint for der var jeg i byen.
men efter det år var min mor på ny begyndt at kende folk.
folk som sad på kro og værtshuse dagen lang, og jeg fornemmede at nu ville det gå galt igen.
derhjemme var de nye \"drukvenner\" ved at komme dagligt. og alt hvad vi flygtede fra, var ved at gentage sig for 2 gang..
Man kan ikke flygte fra noget, uden hjælp.

I dag:
vi bor stadig samme sted. min mor drikker nogle gange om ugen, og jeg går stadig med frygten om at jeg en dag finder hende død. jeg har ikke gået i skole siden jeg droppede ud i 9 kl. med arbejder i den lokale Føtex og tjener lidt penge. - til februar starter jeg på min uddannelse og håber på en lys fremtid.

Det her er kun et lille bid af mit liv. - men at komme af med lidt er bedre end intet..

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage