Angelina's livsfortælling

Tilbage

Kære alle jer der læser.
Inden jeg vil fortælle jer om min historie, vil jeg først bede jer om ikke at forstå det som om jeg bare søger opmærksomhed.
Har brug for at få det hele ud, da jeg aldrig har fortalt min historie som den rigtig er.
Har altid løjet om mine følelser, om mine oplevelser osv.
Men på den her hjemmeside, kan jeg få snakket ud, og samtidigt være anonym.
Jeg vil hermed fortælle jer om mit liv.

Mine forældre blev skilt da jeg var 11 år.
Det kom ikke som et chok for mig, da min mor havde snakket om det i flere år nu.
Min far er alkoholiker, og voldelig samtidigt.
Min mor blev voldelig efter skilsmissen.
Efter flere år valgte jeg at starte med at melde min far for vold. Der skete dog ingenting, da jeg ingen rigtige beviser havde.
Så derfor har jeg ikke gjort det ved min mor.
Havde ingen at snakke ud om det, og begyndte hurtigt at få psykiske sygdomme, som jeg stadig døjer med den dag i dag. Selvom min mor er voldelig, er hun den bedste mor man kunne ønske sig.
Hun døjer selv med sit eget liv, og har smerter i hele kroppen hver eneste dag.
Det seneste der er sket, er at jeg har fået en psykolog, og at min far har forladt os og er flyttet til et andet land.
Grunden til jeg skriver \'os\' er at jeg også har en lillebror.
Min lillebror betyder alt for mig, og jeg vil gøre alt for ham. Heldigvis har mine forældre altid behandlet ham godt, men jeg er altid parat.

I skolen har jeg det også svært.
Jeg kan ikke følge med i timerne, og mine karakterer bliver lavere og lavere.
Tit har jeg tænkt, om døden var nemmere at håndtere?
Men jeg er fast besluttet på, at ingen skal få mig ned med nakken. Ingen som helst.
Jeg har også haft store problemer med nogle veninder, som bare har gjort det hele værre for mig.
Mit liv er et rent kaos, og nogle gange ønsker jeg bare at flyve væk fra det hele, og gemme mig under min skønne, men døde, farfar.
At gemme mig under hans smukke englevinger, og blive der for altid.
At føle sig tryg.
Jeg døjer med stress, depressioner osv.
Jeg får let ondt i maven, kvalme, hovedpine og smerter i hele min krop på grund af det.
Min eneste mulighed for at flygte fra denne grusomme verden, er at drømme mig væk.
At sove....
Har mange grimme oplevelser som jeg også vil dele med jer.
Min far og mor smider mig tit ud af deres huse.
Råber virkelig ubehagelige ting til mig.
Nytår sidste år ... Kan allerede mærke tårerne på vej.

Kan allerede mærke en stor lettelse ved at have fået det næsten det hele skrevet ned.
Det sidste vil jeg ikke skrive.
Det lidt for personligt syntes jeg.
Men tak fordi i læste med.

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage