Queen of hearts's livsfortælling

Tilbage

Mine vinger tynger mig mod jorden, mine ord bliver tungere og tungere.
Jeg ved ikke hvor min historie begynder, ej heller hvor den slutter.
Det her er min historie, det her er min sandhed.
Jeg har ingen idé om hvordan jeg skal starte her, for første gang i mit liv anerkender jeg min fars alkoholmisbrug.
Bekymringerne vælter ind over mig, men mest af alt frygten for hvad fremtiden vil bringe.
Jeg føler mig som en lille pige, til trods for mine 18 år.
Jeg lever i den typiske kernefamilie - set udefra.
Så få mennesker kender min verden, den verden min fulde far raserer.
Jeg er ikke sikker på jeg ønsker folks medlidenhed, jeg har opbygget en facade, en mur overfor de følelser jeg gennemlever. Jeg bilder mig ind at, jeg er stærk.
At jeg kan besejre hele verden hvis jeg gerne vil - men egentlig vil den lille pige indeni mig bare have at, hendes far holder op med at drikke.
For et par uger siden var vi til familie fødselsdag, og som altid gik min far igang med rødvinen, han begyndte at sove i bar druk foran familien, -men dette falder ingen i øjnene, da de så ofte har set det før, og ikke ser den smerte vi gennemlever herhjemme. Jeg har altid selv valgt hvilke mennesker jeg ønskede at fortælle om min hemmelighed, min fulde far, men dén aften blev jeg tvunget ud i noget jeg ikke havde prøvet før.
Til familie fødselsdagen var nemlig et par fælles venner da det var en 18 års, og foran disse venner valgte min far at sætte sig ved siden af mig, med sine røde fordrukne øjne og sit glas rødvin i hånden, snakke til mig, om at jeg stadig er hans lille pige.
Jeg kunne mærke min venindes øjne se på mig, med en medlidenhed, hendes blik viste hendes uforståenhed.
Der måtte jeg erkende mit nederlag.
Pludselig var jeg i hendes øjne, veninden med den fordrukne far -en pige som jeg i lang tid har benægtet eksisterede.
Jeg mærker vandet trænge i min øjne og min lyst til at skrige, for jeg vil altid være hans lille pige, uanset hvad.
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, hvor længe?
I det sidste stykke tid har det bare eskaleret og jeg mærker nu hvordan min mor stille giver op -ligeså gør jeg.
Jeg kan ikke undgå at komme til at hade ham, hvis tingene fortsætter sådan her.
For hver gang jeg ser ham med rødvin eller en øl i hånden, hælder han endnu en dråbe i min og min mors bæger -og det flyder snart over.
For et par dage siden, lettede min mor sit hjerte overfor ham.
Hun fortalte ham sin sandhed –den som jeg deler med hende.
Hun sagde til ham at han drak for meget –det resulterede i at han i 2 dage var sur og intet sagde.
Hvordan tingene herfra udvikler sig, kan jeg ikke se for mig.

Til trods jeg ofte skriver tekster som denne omkring alle de ting jeg går og tumler med i min verden, er dette første gang jeg har modet til at skrive mine følelser om min far, og de 4 ord jeg nægter at få udover mine læber.
De 4 ord som kun mine hænder skriver i håb om der snart sker en løsning; Min far er alkoholiker ...
-Jeg har lettet mit hjerte, jeg håber jeg nemmere kan flyve nu. Mie

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage