Vi kommer aldrig til at stole på at han ikke drikker

Tilbage

Min far er 42 år, og han er alkoholiker.
Det startede for mange år tilbage, da han arbejdede på Oslo båden, hvor der tit er fest om aftenen.
Min far har altid haft en svag karakter med hensyn til alkohol.
Da så hans restaurant ikke blev en succes, kunne han ikke længere klare det.
Det er ca. 12 år siden.
Og med tiden er det blevet værre og værre.
Der er ikke den ting vi ikke har sagt til ham, men som bare preller af.
Nogle gange har han prøvet at trappe ned på dit forbrug, hvor han så får et slags epileptisk anfald, med fråde om munden og helt ude af kontrol.
Vi har set ham falde om 2 gange nu, min bror, mor og jeg, og det er noget der sætter sig i sjælen.
Hver gang han laver en høj lyd, giver det et sæt i os alle.
Det er ikke til at forstå for folk der ikke har oplevet det.
De kan ikke sætte sig ind i angsten vi føler hver eneste dag.
Angsten for at vores far falder om, og at vi ikke er der til at ringe efter en ambulance. Efter anfaldet kan han ikke huske det er sket, og han kan ikke forstå hvorfor vi er så bange hver gang han bare rejser sig fra sofaen.

Han har prøvet antabus, men af en eller anden grund kan han ikke holde sig på dem.
Han har brug for 24 timers overvågning.
Vi kommer aldrig til at kunne stole på at han ikke drikker.
Nu er han på nogle nye piller, som vi håber kan hjælpe ham noget af vejen.
Vi ved han har brug for mere hjælp end det, men det er svært når vi ikke kan tvinge ham til møder, eller tvinge ham til at ville tage sine piller.

Mine forældre har ikke penge til at sende ham på et behandlingshjem, og desværre er der ikke noget hjælp at hente nogen steder.
Det ender helt sikkert med at vi bliver nødt til at flytte fra ham.
Men hvad skal der så blive af ham?
Så vil han jo sikkert synke dybere ned.
Men kan det virkelig passe at vi skal ofre vores liv, for at han kan drikke?
Det hele virker som et kæmpe sort hul, som vi ikke selv kan komme op af.
Jeg håber nogengange at han forsvinder af sig selv.
At han dør, så jeg ikke længere skal gå og have dårlig samvittighed, hele tiden tænke på hvad han nu laver når han er ude på toilettet i meget længere tid end normalt.
Selvfølgelig ved jeg det godt, han drikker.
Jeg har meget svært ved at sove om natten, når jeg kan høre han går rundt nede i stuen. Jeg ved det er en forfærdelig tanke, og jeg holder da af min far.

Når han en sjælden gang er ædru, er jeg så taknemmelig.
Men han ødelægger vores liv.
Hver dag.
Og vi skal væk fra ham.
Jeg håber der er nogle alkoholikere, der selv har børn vil læse det her.
Jeg ville aldrig kunne fortælle min far at jeg somme tider ønsker ham død.
Jeg ville være så bange for at han ville gøre noget forfærdeligt.

Jeg håber også at andre teenagere med alkoholiske forældre vil læse det.
For selvom det føles som om man er helt alene med sit problem, så er man det ikke.
Jeg har aldrig skrevet eller kontaktet nogen før om hans problem, fordi jeg er så flov. Men det har hjulpet mig meget at læse andres historier, og jeg håber at min kan hjælpe andre.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage