Jeg følte det hele var min skyld og tog det hele til mig

Tilbage

Denne livsfortælling, handler ikke om hele mit liv.
Jeg vil ikke ind på hvordan en hjerneskadet mor påvirker mig, men jeg vil fortælle om min fars lorte opførelse overfor mig!!

Da jeg blev født, var min forældre allerede skilt.
De havde fået min storesøster 3 år inden jeg blev født, men imens jeg lå i maven på min mor blev de skilt.
Så jeg har aldrig haft et rigtig forhold til min far, han fik en ny familie og var altid høj på stoffer.

Jeg kan stadig huske første gang jeg var alene med min far, første gang jeg sad og snakkede med min far ALENE - uden nogen forstyrrede mig.
Jeg var 11 år gammel, det var en fantastisk oplevelse.

Min far og hans nye kone havde en masse problemer, de skændes ALTID og har også være voldelig overfor hinanden, mens jeg har set på.

Jeg har aldrig været tryg ved at været ved min far, jeg var bange og græd altid på vej derhen.
Min fars to nye drenge havde det rigtig hårdt.
Min ældste lillebror, blev ved med at fortælle mig at han ville begå selvmord - og jeg havde ingen at fortælle det til.

Mig og min søster valgte tilsidst ikke at ville at se ham mere, da hans kone behandle os rigtig dårligt og betalte os til VORES venner!
Hun løj over for min far, og vi fik skylden og fik af vide at vi latterlige og i den dur.

Jeg fik af vide at han var begyndte at drikke rigtig meget - oveni at han røg hash og spiste svampe.
Jeg følte det hele var min skyld og tog det hele til mig.

Han forlod sin kone og kom med den fantastisk nyhed at han var clean.
Jeg kunne ikke blive mere glad.
Mig og min storesøster støttede ham i det og var virkelig glad for det.
Men han fandt sammen med sine kone igen.

Jeg så min far en gang om måneden, ca. og jeg lærte ham at kende uden at han var påvirket.

På min lillebrors fødselsdags, slog min far ham.
et er første gang jeg har råbt af min far, jeg har aldrig været så vred og svigtet.
Selvom det ikke var mig han gjorde det på, var det mig der tog smerten og ikke min lillebror der var så chokeret at han ikke forstod hvad der skete.

Min far undskyldte overfor mig og jeg tilgav ham.
Lidt efter flyttede hans kone og børn ud og det var skønt.
Min mor er hjerneskadet og min søster og hende har en masse problemer, så min søster flyttede hjem til min far.
Jeg var hele tiden ved min far og han havde så meget overskud og var næsten hele tiden glad!

Min mor ville flytte til København, så jeg flyttede hjem til min far. Det hele kørte så godt, i knapt 2 måneder.
Så gik det hele af helveds til igen!
Han var sur og vrissen hele tiden, så mig og min mor valgte at jeg skulle flytte med til København.

Vi havde svært ved at finde en lejlighed, så vi boede rundt omkring ved min mors venner, tilsidst blev vi smidt på gaden (en længere historie) så jeg havde valget mellem at flytte hjem til min far igen eller ind i et skur.
Jeg valgte min far.
I den tid jeg var flyttet rundt omkring, var min far blevet rigtig syg.
Efter det begyndte han at ryge hash, spise svampe og drikke igen. HAN HAVDE VÆRET CLEAN I NÆSTEN 3 ÅR!

Og det er her jeg står nu.
Jeg er flyttet fra min far og bor med min mor i København, min søster er flyttet med fordi hun fik en slem deprision af at bo ved min far.

Sidst jeg var på besøg ved ham, stod han skål med hash fremme og han sad og røg mens jeg var hjemme.
Han begyndte at kalde mig møjso og møjkælling og efter det har jeg ikke set ham.

Jeg har valgt at jeg aldrig skal være alene med ham mens han er påvirket.
Og når folk siger: \"Hvem er din far?\"
plejer jeg at svarer: \"Jeg har en far på papirene, men i mit liv - har jeg ingen far!\"

Og hver eneste dag, savner jeg de glade dage med ham - jeg elsker ham da han var sådan.

Nu hader jeg ham, alle de chancer jeg giver ham ødelægger han og sårer mig!

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage