Darling's livsfortælling

Tilbage

Hej,
Jeg trænger bare virkelig til at få noget ud, og jeg er egentlig lige glad hvad der sker med dette brev!
Men kender i ikke bare det, at dagen starter nogenlunde, og så går det bare ned at bakke!
I dag har bare været en af de dage.
Nogle dage før, hygger jeg med kæresten i sengen - og lige pludselig får jeg store smerter så vi må stoppe.
Tænker ikke så meget over det efter, men kunne stadig mærke det flere dage efter. så jeg besluttede at tage til lægen her i dag.
Han konstantere så at jeg har fået blærebetændelse.
Fedt nok :( dernæst orker jeg ikke andet end at tage hjem og sidde med en stor kop te og stene fjernsyn.

Lækkert nok, men så kommer resten af familien hjem.
Første der sker: skænderi med min et årige ældre bror.
Dernæst: skænderi med min kære mor.
Tredje: min far, som selvfølgelig lige skal blande sig.
Fjerde: afsted på arbejde i SB - og stå og være ansvarlig for hele butikken. alt for mange mennesker, som selvfølgelig ikke gør det bedre ved at smadre flere flasker rødvin!!!

Så skal jeg hjem og når jeg kommer er jeg så træt at jeg aflyser daten med kæresten, men så dejlig som han er, ved han der er noget galt og kommer forbi og bare hygger om mig.
Men så tager han hjem og helved bryder løs!
Havde lavede en aftale med kæresten at vi ses på pubben senere i aften, men da jeg fortæller de gamle at jeg tager i byen - skal siges jeg er 18- så syntes de ikke lige jeg skulle gøre det, for jeg har jo fået blærebetændelse (skulle ikke ud og drikke, bare mødes med kæresten og hive ham med hjem i lejligheden, og se film), og så kommer først diskusionen, dernæst skænderiet.
Og så begynder min mor og græde og løber ind på hendes soveværelse (skal lige nævnes at min mor har lige haft tre blodpropper og er derfor efter et halvt år stadig sårbar) men syntes selv hun spiller lige lovlig meget på det.
Men som sagt, så kommer prinsen på den hvide hest og redder sin prinsesse fra det afskyelige uhyr!
Min far kommer altså, igen uden at vide hvad der er sket, og skælder mig ud som bare pokker over at jeg har gjordt min mor ked af det.
Men haii er der nogle der tænker på mig og mine følelser?
- nææ nej jeg er som sagt uhyret i denne livsfortælling, er der nogen der kommer og redder mig?
- som i nok kan gætte nej.
Og dette skal lige nævnes er ingen ting, i forhold til hvad jeg har været oppe imod, men dette er dråben der for det hele til at løber over!

Så til  min point:
Hele denne dag, måned og år har allerede været et helved for mig (som sag), og det virker som om ingen elsker mig eller på nogen måde holder af mig.
Jeg render rundt i verden af mørke, og kan intet se, hører eller føle.
Derfor er jeg kommet til denne beslutning at den eneste løsning er, at blive i denne ensomme verden og tage op til min mormor i himlen og få forhåbenligt et lykkelig liv der.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage