mit liv er noget lort

Tilbage

Det startede med at mine forældre blev skilt, da jeg var omkring 10, det gjorde mig egentlig ikke ked af det, for hver gang de skæntes, hvilket de gjorde tit, skulle de skilles.
Min mor, jeg og min bror flyttede til sjælland, mens min far blev i jylland.
Min mor havde boet på sjælland indtil hun fandt min far, min mormor og morfar boer her også.

Det skal nok lige skrives at ham jeg omtaler som min "far" er min biologiske far og han er far til min bror.
han er psykopat (siger min familie) - har aldrig mødt ham, og har heller ikke lyst.

nå men vi flyttede så ind hvor vi bor nu, jeg begyndte i skole og alt var meget fint, indtil noget tid efter det blev en slags vane for min mor at drikke om fredagen og nogle gange også om lørdagen ellers byttede hun lidt om på det.
jeg gjorde weekendten til en slags "sove ude" ferie, og sov hos nogle hver weekendt hvis ikke mine veninder så min mormor.
min bror lod jeg blive hjemme, egoistisk som jeg var.
en sjælden gang var hun også fuld en torsdag måske og det var skiftende om hun kom på arbejde næste dag.
langsomt begyndte jeg at flippe vildt ud hver gang jeg kom hjem en fredag og hun havde drukket, jeg kunne lugte det når jeg tråde ind af angtreen(staves), når folk ville være hos mig sagde jeg til min mor om hun ikke ville være sød ikke at gøre det når de kom, det var også svingende.
jeg blev mere og mere ked af det, for når hun ikke havde drukket de fleste af ugens syv dage, var hun så sød og en super mor.
da jeg var ved at blive 13 konfronterede jeg hende med det og hun benægtede det, sagde at "en" øl engang imellem ikke skader nogle. det skal lige siges at jeg skiftede skole da jeg blev 13, altså i 7kl. jeg havde det ikke så godt i min anden klasse og lærerne var ringe.
men jeg har det super i min nye klasse.
jeg fortalte min mormor om det, og hun har væet en rigtig god støtte igennem det hele!
det er så gået bedre og bedre og nu er der heldigvis sjældent min mor drikker, men det sker og det er jeg ked af!.
jeg har to bedsteveninder og de vil gerne støtte så meget de kan, men de kan jo ikke gøre noget?
min morfar er sød nok, men han er alcoholiger og jeg hader når han kommer med et par øl, for min mor siger ikke nej, hun syntes ikke han skal drikke dem selv?
endu et problem: min bedste ven har lige droppet mig, fordi han ikke kan finde ud af sit liv? og defor ikke har tid til mig, det er jeg virkelig ked af for han var som en bror for mig.
hver gang mig og min mor bliver uvenner truer hun mig med at melde mig ud af min skole, fordi hun ved jeg elsker den så højt, det er som en slags frirum.
hun har kun én grund til at melde mig ud og det er fordi det koster 1000kr. om måneden at gå på den.

jeg har glemt at fortælle jeg stadig ser min far en weekendt hver måned og alle ferier, det er jeg så super glad for, for elsker ham virkelig højt.

når jeg har snakket med min mormor om det, siger hun min mor og far også drak lidt for meget da vi boed i Jylland, men det har jeg aldrig lagt mærke til, men min far er så kommet helt ud af det, nu hvor han har fået en ny kone ( som han fik et halvt år efter min mor, ca. )
jeg kan på en måde godt forstå hun drikker, for det må være hårdt at være enlig mor med to børn og bo i et dyrt hus og tjene dårligt, hun er aldrig sammen med venner.

jeg har det virkelig dårligt og er begyndt lidt at ryge, det hjælper fordi jeg tænker på at jeg gør noget jeg ikke må og så kan min mor lære det, jeg ved godt det er forkert og gider egentlitg ikke ryge.
mit liv er noget lort, har da også overvejet selvmord, men jeg vil bare så gerne være skuespiller, så jeg glæder mig til det liv jeg kan se frem til efter jeg er fyldt 18 (:
håber min historie kan hjælpe andre.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage