Jeg troede selfølgelig det var min skyld

Tilbage

Siden jeg var 6 år har min far drukket.
Dengang forstod jeg ikke hvad det var, men jeg kan huske min mor altid græd og prøvede at komme væk.
Jeg troede selfølgelig det var min skyld, jeg var så  lille og forvirret og forstod ingenting.
Jeg har vokset op i druk i skjul, ikke nok med min far drikker han gør det i skjul.
Men jeg kan jo både se det og hører det på ham.
Da jeg var ca. 9 år gammel blev mine forældre skilt og jeg var lige begyndt at forstå hvorfor min mor græd hele tiden, men forstod stadig ikke helt hvorfor min mor lige pludselig var væk.
I året op til de skulle skilles boede jeg på skift ved min mormor og morfar og så hjemme, min far elskede os jo mere end noget andet - men har altid været i tvilv om hvad han elskede mest!
Da min mor så flyttede fra os gik det helt galt, han drak mere end nogensinde.
Han truede min bror og jeg, kastede min bror ned i en bunke mursten.
Men han begyndte så på antabus i en periode, det var den bedste tid i mit liv.
Men selfølgelig stolede min familie for meget på ham og fik ham til at stoppe - nu går det jo helt galt igen og min skole siger jeg skal tvangsfjernes men jeg har jo kun en far - han ødelægger mit liv og får mig til at gøre dumme ting ved mig selv.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage