Tanja's livsfortælling

Tilbage

Jeg er 16 år i dag.
Jeg glæder mig altid til at have fødselsdag.
Ikke pga. gaverne eller fest.
Men fordi at jeg bliver ældre, og derfor er der ikke så lang tid til at jeg kan komme væk fra det her helvede.

Min mor drikker.
Det har hun gjort siden jeg var 6 år gammel. Dvs. 10 år!
Altså hele min folkeskole tid har hun drukket.
Jeg er ikke vred på min mor.
Men er meget skuffet, at hun begyndte at have flasken som sin bedste ven.
En måned efter jeg fyldte 16, kom den dag jeg aldrig nogensinde glemmer.
Jeg boede i et halvt år hos min storesøster i Næstved, pga. af min videregående uddannelse efter folkeskole.
En aften mens min storesøster, min svoger og mig lavede aftensmad, ringer min telefon.
Det er min lillesøster der græder voldsomt.
Jeg spørg hende hvad der er galt.
Og hun svare: Mor er fuld og hun tæver far.
Ja min mor tævede min far.
Og det har ikke noget at gøre med at min far er svag, men når min mor var fuld kunne nærmest intet stoppe hende.
Jeg gav min storesøster telefonen.
Og det resulterede i at min Søster og svoger kørte til Møn hvor mine forældre bor (og mig og min lillesøster).
Efterfølgende mens min søster og svoger er på vej derned, så ringer min lillesøster flere gange.
Og min Storesøster endte med at ringe til politiet.
De kom ned og fik styr på min mor.
Dagen efter ringede min 2 storesøster til en Afvænnings center, og der kom en rådgiver ned til os.
Jeg valgte at tage i skole i Næstved og mig og min svoger ville efterfølgende komme ned til de andre!
Det endte med at min mor kørte med rådgiveren til centeret i Vejle.
Og hun er nu Ædru Alkoholiker..

Indtil nu...
Hun er begyndt at drikke igen.
Og det har fået store konsekvenser for mig.
Jeg har 2 gange prøvet at begå selvmord.
Begge gange med piller.
Jeg har også skåret i mig selv.
Og det gør jeg stadig.
Jeg har selvmords tanker dagligt.
Jeg lider af panik anfald. Jeg har stress. og Jeg er måske på vej ud i en depression.
Jeg har det af helvedes til ...
Orker ingenting mere.
Det eneste der holder mig oppe er mine venner/veninder og min uddannelse.

Det var min fortælling.
Jeg har ikke brug for opmærksomhed, men jeg føler mig ikke ensom, da jeg ved at mange har samme problem med deres forældre.
Jeg håber jeg kan danne nye venskaber ud af det.
Nogen der har det på samme måde som mig.

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage