Brina's livsfortælling

Tilbage

Har ikke rigtig skrevet herinde før.
Men har læst mange ting herinde som har hjulpet mig.

Jeg er jo så lige fyldt 19år. og har en far som drikker.
Jeg \"lærte\" ham først og kende da jeg var omkring de 14 år.
Til at starte med var det hele sjovt jeg måtte altid mange flere ting end ved min mor jo. og det hele var bare fest og ballade.
Min mor advaret mig mange gange og ville ikke háve jeg skulle ses med min far.
Så jeg gjorde det bare bag hendes ryg, men en dag valgte jeg og stikke af fra min mor af.
Jeg ville ud til den far hun altid havde holdt mig væk fra. dvs jeg valgte selv og få det liv jeg har haft de sidste 5 år.
Min far boede sammen med sin kone og hendes børn.
Hvilket bare gjorde det hele nemmere og sjovere.
Hun arbejdede på et værtshus inde i byen. og kom altid sent hjem.
Min far kom hjem fra arbejde med en masse kollegaer og de satte sig til at drikke.
Men som sagt var det hele sjovt i starten.

Jeg begyndte selv og sidde og drikke med.
Og mine veninder kom over og synes min far var hylende morsom.
Han plejede og komme ind når jeg skulle til og i seng og putte mig, jeg tror bare ikke han forstod hvor gammel jeg var.
Han plejede og lege monster og kilde mig og snakke til mig som om jeg var 2-3 år gammel.
Jeg delte værelse med min pap bror. Han var ældre og vi festede tit sammen.
Kaldte hinanden for søskende osv.
Han har virkelig været min støtte igennem det hele.

Stille og roligt som årene gik.
Ville jeg aldrig have veninderne med hjem, jeg pjækkede fra skole.
Og festede med min pap bror.
Jeg ville ikke have veninder med hjem fordi jeg synes det var pinligt.
De synes det var sjovt men de kunne også bare gå når de ikke gad mere.
Det kunne vi andre ikke.
Jeg gik til samtaler oppe ved min sagsbehandler.
Men ville ikke snakke med hende.
Og da jeg endelig ville have hjælp ville hun ikke hjælpe mig og mente jeg sagtens kunne bo ved min far, selvom hun godt vidste han drak.
Hun skulle besøge os hjemme og det hele var så kunstigt min fars kone havde gjort alt rent og fjernet alle flasker og sad og fyldte hende med løgn.

Men jeg holdte ud i 5 år.
Hvor jeg også selv faldt i med for meget druk.
Og jeg har det stadig nu som om at det er nemmere at drikke når man er ked end rent faktisk at se problemerne i øjnene.
Har jeg en dårlig dag vil jeg hellere åbne en flaske vin end snakke om det.
Men heldigvis er jeg flyttet væk nu.
Sammen med min kæreste som holder mig oppe.
Har jeg en dårlig dag er han der for mig.
Ham kan jeg græde overfor og stole på.
Stadig en masse ting jeg ikke har fået svar på endnu.
Men i det mindste er jeg glad og har det godt hvor jeg er nu.
Men vil gerne takke alle unge som har skrevet herinde.
I har hjulpet mig med at komme igennem de her ting.
Jeg har hele tiden vidst jeg ikke var alene om at have det sådan.

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage