Kristine's livsfortælling

Tilbage

hejsa.
Mit liv har altid været lidt hårdt.
Til tider har det føltes som om at man knap nok kunne komme ovenpå igen, før der kom et nyt problem.
Min far døede af leukemi da jeg var 4 og min storebror var 7.
Min mor er mit et og alt og hun er den bedste mor man kan ønske sig, hun ved altid hvad mig og min bror har brug for og hvornår vi har brug for det.
Vi er alle tre tæt knyttet til hindanden og vi fortæller alt og snakker altid om tingene.
 
På et tidspunkt flyttede vi sammen med min mors kæreste og hans fede søn.
Vi troede at det skulle blive starten på det som vi altid har ønsket os, men det blev værre end vi kunne forestille os.
Min stedfar var som Dr. Jeckle and Mr. Hide.
Når han skulle rose mig eller min storebror blev det helt overdrevet og lige meget hvor lille den gode ting vi havde gjort var, var det helt eksepsionelt og det kunne ikke siges nok.
Det virkede meget underligt, men vi havde kendt ham i mange år, så sådan var han jo bare.
Han kunne pludselig finde på at være meget tyranisk over for min mor når de var alene.
Han var meget jaloux anlagt men det var så underligt når han også kunne være min mors lille hundehvalp (ikke at hun ville have han skulle være det)
Han havde et meget stort temperment men det kom sjælendt frem, men når det gjorde, var det en eksplsion.
Han elskede min mor meget højt og jeg tror også hun elskede ham og det var derfor hun flyttede sammen med ham.
Hun ville egentlig ikke til at starte med, men han hjalp os med at finde et nyt sted at bo og det var meningen at de bare skulle være kærester og ikke bo sammen.
Så havde han fundet et rigtig fint rødt murstenshus med have, som vi altid havde ønsket os.
Men min mor og bror og jeg havde ikke råd til det med kun en indkomst, så vi flyttede derind med ham og hans fede søn.
Det var et stort arbejde at pakke alle vores ting og vi kørte på lossepladsen mindst 5 gange med fyldt trailer. Nu skulle vi have det godt.

På det her tidspunkt gik jeg i tiende klasse, min mor har lidt drikkeproblemer men det var ikke så slemt endnu.
Vi havde boet sammen en uge indtil det gik galt.
Et eller andet udløste et kæmpe skænderi med råb og skrig.
Der var mange af de skænderier og til sidst smed han mig og min mor og srorebror ud.
Han havde betalt huset, så vi havde intet at skulle have sagt.
Vi rykkede ind hos min mormor, i hendes lille lejlighed i to uger. Min mor måtte køre mig til skole hver dag, og bruge benzin vi ikke havde råd til.
Senere fandt vi en by hvor der altid var efterår.
Vi flyttede ind i en taglejlighed, der lå lige overfor en bodega. Vinden susede lige igennem stuen fordi det var så dårligt lavet og der var ingen varme inde på mit værelse.
Det var lige op til jul.
Det hele var meget surealistisk og som om det var en film.
Min mor fik er nervøst sammenbrud og hendes drikkeri eskalerede.
Mig og min storebror stod sammen.
Jeg sov tit inde ved ham fordi mor var fuld og træls.
Vi skændtes meget og det gik ikke stille for sig.
Mor og storebror havde rengøringsjob der var sindsygt hårdt.
De arbejdede fra tidlig morgen til sen aften.
Det var klart min mor drak.
Men midt i alt det følelses kaos havde vi den bedste jul i vores liv. Vi var kun os tre derhjemme.
Mig og min storebror havde pyntet vores store flotte juletræ og der lå masser af gaver under.
Der var juletegnefilm i fjernsynet og mor var i fuld gang med både and og steg og alt der hører til julemad.
Det smagte helt fantatisk og vi var så lykkellige.
Nu var det kun julen der var der og alt det onde var væk for en stund.

Vi fandt det dejligste gule træhus i en idylisk lille landsby.
Her bor vi nu.
Men min mor drikker alligevel lidt tit.
Få gange er hun blevet så fuld at hun har været ved at slå mig. Hun har været fuld på tidspunkter der har såret mig utolig meget. Min første dag på nyt job, når mig eller min storebror har haft besøg.
Hun har kørt imens hun var fuld.
 
Nu er mit liv ved at blive godt, men jeg har det svært med min psyke en gang imellem.
Ikke kun på gund af min mors drikkeri med det hele i mit liv.
Jeg går på gymnasiet og skal snart i 2.g.
Jeg hader at komme hjem og se at terressedøren står på vid gab. Så ved jeg hun har drukket.
Hun ryger nemlig når hun er fuld og så lufter hun ud.
Så kommer man hjem og ser at hendes øjne er langt væk og bliver tomme for alt.
Ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, hvordan jeg skal reagere denne gang, hvad jeg skal gøre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad ben jeg skal stå på.

Men det er jeg så småt ved at finde ud af og jeg er ved at arbejde med min reaktion når hun er fuld.
Jeg råber ikke af hende længere som jeg gjorde når hun havde drukket.
Det er rart ikke at blive sur hver gang.
Hun ved også godt at hun har et problem og vil gerne have hjælp til det.
Det håber jeg hun får.
Ellers har jeg faktisk ikke ret meget at have det dårligt over længere.
Der er ikke langt igen :) 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage