Min far har problemer med at holde sig fra flasken

Tilbage

Hmm ...
Ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal starte.
Jeg synes langt fra at jeg har det lige så hårdt som mange andre her inde men alligevel føler jeg at jeg har stærkt brug for at få snakkes ud.
Jeg fortjener ikke at blive lyttet til for mange her inde og rundt om i verden har problemer der er tusinde gange større en mit lille \"issue\" - hvor er min far i mit liv?

Mine forældre blev skilt da jeg var 10 år og det var ikke særlig dramatisk.
Jeg husker faktisk ikke ret meget.
Kan ikke huske om de overhovedet fortalte mig at det skulle ske og at vi skulle bo sammen med vores mor, mine to storesøster og jeg.

Vi flyttede og jeg startede på en ny skole og det blev aftalt at jeg skulle besøge min far hver anden weekend.
I dag føler jeg at det var alt, alt for lidt for føler ikke at jeg kender min far og at han kender mig.
Min far har eller har haft problemer med at holde sig fra flasken. Jeg tør næsten ikke håbe på at han ikke begynder at drikke igen, da han siden hen altid er faldet ned i hullet igen.

Min far har været meget psykisk ustabil og har flere gange været indlagt på den psykiatriske afdeling.
Det der piner mig mest er at jeg ikke ved hvorfor han er nået der til.
Hvis skyld er det og hvad skete der?
Hvem er min far.
Kender kun ham som han er i dag, kan intet huske fra før jeg blev 10 - hvorfor kan jeg ikke huske noget!
Det eneste jeg kender ham for er hans handyman evner og hans dirrende hænder der kalder på mere alkohol. 

Da jeg var mindre og var på besøg hos min far og nye stedmor, hyggede de sig om aftenen med et glas rødvin.
Jeg så det ikke som noget problem dengang og jeg så det blot som om jeg hjalp dem med noget og følte mig værdsat, hver gang jeg hjalp dem med at fylde mere papvin over på en glasflaske til dem.

Min far begyndte at drikke mere og mere, men udadtil så det ikke ud som om der var noget galt og tror heller ikke jeg selv var klar over det.
Lige indtil han en dag blev indlagt på den psykiatriske afdeling.

Jeg har jo ikke været så meget hos min far så føler lidt at jeg ikke har været der for ham, selvom jeg nok ikke har kunnet gøre så meget.

Min far drak i smug og selvom jeg ikke har besøgt dem så ofte er det alligevel lykkes mig at tage ham på fersk gerning, men uden han vidste det.
Af en eller anden mystisk grund synes jeg at der var et eller andet galt og lugtede til hans sodavand mens han ikke var der - og ganske rigtig det var ikke kun sodavand!

Men det værste der nogensinde er sket var en dag da han brød ud i gråd foran mig.
Tidligt en morgen kunne jeg høre ham hoste og gik ud for at sige godmorgen.
Jeg satte mig ned og kunne allerede da se at et eller andet var galt.
Han fortalte at han ikke havde sovet hele natten, da han og min stedmor havde sændes lidt om hans alkoholforbrug. (selvom hun ikke er bedre selv).
Han var græde færdig og sagde at han ikke havde noget at leve for mere hvis hun ikke var i hans liv mere.
Jeg prøvede at berolige ham og fortalte at vi, hans døtre altid ville være der for ham.
Han synes ikke at høre dette.
Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre med min grædende far - som jeg aldrig havde set ham før, så jeg spurgte om han havde fået morgenmad.
Det havde han ikke og jeg sagde at det skulle han da, hvortil han sagde det jeg aldrig glemmer: Jeg vil ikke leve mere og så kan jeg jo ligeså godt bare dø af naturlige årsager.
Han mente selvfølgelig at han ikke ville spise og derved \"dø af sult\".

Savner en far, MIN far, selvom jeg har en rigtig sød stedfar.
Han har aldrig kendt mig og er bange for at han heller ikke elsker mig.
Det er først i disse år at min hjerne og hjerte er ved at springe. Hvorfor gør man sig alle disse bekymringer når man bliver ældre. Jeg fortyder så meget.
Ville godt have været mere hos min far og lært ham bedre at kende.

Undskyld, siger jeg endnu engang - for jeg har nok ikke noget at græde over og alligevel fyldes min hovedpude med tårer.
Mange derude i verden har meget mere brug for at blive lyttet til og hjulpet.

De kærligste hílsner Janni

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage