Signes Livsfortælling

Tilbage

Datteren af den fordrukne præst

Da jeg var 12 år, opdagede jeg, at min stedfar var dybt alkoholiseret præst.
Min mor var skiftevis ved at forlade ham og med til at tømme den ene flaske efter den anden.
Nå ja, og så var hun også præst, ved den samme kirke som ham.

Min storebror er halvandet år ældre end jeg, og er mig en fuldstændig modsætning.
Han har altid været en ret stille dreng, meget nede på jorden og var den gang, ikke barnet med de store armbevægelser og udadvendte reaktioner; han holdt det meste for sig selv ...

Jeg selv har altid været meget flyvsk, fjollet og pigen med de enorme armbevægelser; grine og elske det ene øjeblik, men pessimistisk og sortseer det næste...
Min bror har helt glat hår, og jeg tusindevis af krøller.

Som 14 årig blev jeg sendt på efterskole, efter en del rebelske episoder, såsom forsvinden hjemmefra, vilde drukture, med min endnu vildere punker kæreste, oh, og så stjal jeg også et par tusinde kroner fra min stedfar - ja, jeg manglede respekt for ham, hvilket jeg nok forsat gør.

Efter godt og vel halvandet år på Bindernæs Efterskole, og længere tids brokken og plagen om at stoppe (jeg var virkelig ikke glad det sted), men da min kære moder ikke ville lade mig stoppe, tog jeg sagen i egen hånd (med et par flasker på det gamle diskotek Zone), og blev smidt ud af skolen.
Turen gik så til Århus, hjem til de gamle bedste forældre - min stedfar nægtede at tage mig hjem igen efter mit "Zone-stunt" ...
Et halvt år holdt jeg i det århusianske, og fik samtidig gennemført min folkeskole.
Da jeg kom hjem, fik jeg lov til at bo hjemme i en måneds tid, hvor jeg så fyldte 16 år D. 24/7-2009.
Et par dage senere, stak jeg så af efter flere sammenstød og "situationer" med (og om) min stedfar og mor ...
Jeg var afklaret.
Og jeg så mig ikke tilbage.
Kun lidt.
Efter min bror ...

Jeg havde efterladt min storebror med de folk, vi kaldte forældre.
Følelser af skyld, svigt og opgivelse dominerede mit sind, men fortrydelse, var ikke en af dem.
Paladset der blev til et fængsel.
Mange, både venner og bekendte forstod ikke, hvorfor jeg var stukket af.
Hvilket jeg egentlig godt forstod.
Familien havde kæmpet med næb og klør, for at holde facaden.
Den pæne, nydelige akademisk-uddannede facade.
Men...
Selv et palads kan være et fængsel.
Og det var præstegården for mig ...
Jeg var blevet min mors fortrolige veninde, hun delte tanker og overvejelser med mig, som var langt fra passende, i forhold til min daværende alder.
Men om benægtelse og fastholden af uvidenhed havde været bedre, tør jeg ikke sige, men jeg tvivler nu stærkt ... Uvidenhed og benægtelse af misbrug overfor børnene gavner dem ikke; uanset misbrug.

Tabuet om den alkoholiserede akademiker "Det er specielt de højtuddannede, der har et højt alkoholforbrug, og generelt er det de 65-74 årige, der har nogle af de højeste andele" - Alkoholstatistik 2015 fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
Det var bestemt en nydelig facade, som de gamle havde fået opbygget.
Med stor skov og veltrimmet have, med en lækker Mercedes og hus i Tyrkiet. Sauna, vinkælder og selvfølgelig solarium.
Huset oste af prestige, velstand og ikke mindst, orden.
Min stedfar var medlem af Rotary og havde "pæne venner".
Facaden skulle holdes, passes og plejes. Hvilket den blev, dagligt ...
Det var ulideligt.
Både fordi vi (min bror og jeg) ikke kunne fortælle om dét der foregik bag facaden - ord vandre og spredes, især i en lille by, og vi turde ikke være dem, der spredte de sande ord.
Både fordi vi ikke ville gøre de gamle ondt (hvem vil ikke det bedste for sine forældre?
Hvem ønsker bevidst, at gøre skade på dem?).
Og fordi vi intet kunne bevise (modsat vold, vanrøgt o.l.)
Så vi tiede.
For hvem ville tro på os, hvis vi gik i gang med at fortælle vores sandhed?
Det var jo præsten.
Den veluddannede og vise Helge(n)... Og da jeg, som trodsig og hidsig teenager, begyndte at berette om sandheden i præstegården, var det dén indstilling, som mødte mig.
Ja, selv på kommunen mente de, at jeg måtte overdrive, for de kendte da godt min stedfar ...
Havde han været lavtuddannet.
Eller havde han været arbejdsløs. Ja, så havde det måske været anerledes.
Men manden levede i facaden, dyrkede og passede den dagligt.
Han havde prestige og respekt i sognet. Alle vidste hvem han(s facade) var...
Han var en velfungerende præst, men et dysfunktionelt menneske. "17,6 procent af mænd (...) med lang videregående uddannelse overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i 2013 mod 8,7 procent af mændene (...) med grundskole som længste uddannelse".
Men selvom talene taler for, at det er de højtuddannede ældre, der har det største (mis)brug af alkoholen, er det ikke dem, befolkningen associere ordet "alkoholiker" med - nej, alkoholikere er dem, der sidder på bænken foran Brugsen, det er dem, som vi ser i dagligdagen.
Det er en myte.
Ja, det er en løgn.
Et rodet liv, giver et rodet sind.
Efter længere tid, med konstant flytterod og manglende sindsro, fandt jeg et sted, hvor verden ikke snorrede, og bekymringerne om den efterfølgende dag, blev sat på pause ...
Men jeg holdt fast i hvad jeg havde lært; at skindet bedrager, ja, at skindet lyver - selv autoriteternes.


Signe

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage