Min mor er fanget af sygdommen alkoholisme

Tilbage

Jeg har været en af de heldigeste ofre af alkohol.
Jeg har nået at få en ''normal'' barndom til jeg var 10 år gammel, ikke som mange andre der blev født med alkohol i blodet.
Dette er min historie.

Mit liv startede helt almindeligt i 1998 på Hillerød Hospital.
Jeg havde en normal opvækst med mine søskende, en mor og en far.
Jeg er den yngste i flokken ude i stand til at tage stilling til voksen problemer, i en alder af 10.

Min mor var altid en underlig en.
Hun sagde altid en masse underlige ting, men jeg elskede hende af hele mit hjerte.
Jeg husker mine forældre der råbte og skreg af hinanden.
Jeg kan stadig høre min opgivende far og min grædende mor.
Kort efter en lang række skænderier kom mine forældre til min bror, søster og jeg og sagde at de skulle skilles.
Vi fik valget om at flytte med mor eller blive hos far.
Det valg har ødelagt rigtig meget i mit liv...
Jeg valgte at tage med min mor i en mindre lejlighed i den samme by.

Vi havde det altid hyggeligt, jeg fik tit 100 kr til slik, jeg måtte være ude så længe jeg ville, jeg måtte blive hjemme fra skole.
Min mor var bare den bedste forældre.
Jeg husker ikke min mor som fuld, men jeg kan huske de 2-3 øl og vinen på bordet i stuen.
Det var hyggeligt at se film med min mor kl. sent-om-natten en hverdag til hun pludselig faldt i søvn.
Jeg var nødt til at trække gardinerne for, låse døren, rydde op i stuen og lade min mor ligge der på sofaen.
Der kom mere og mere alkohol på bordet og min mor var mindre og mindre psykisk til stede.
Hun faldt tit i søvn flere gange om dagen.

Hun trak forskellige mænd med hjem, som efter kort tid var ude igen.
Jeg tænkte ikke rigtig over det dengang, men det gør jeg i hvertfald i dag.
Jeg kan huske min mor, bror og jeg sad hos min mor og spiste da det bankede på døren og en kvinde råbte igennem at hun skulle tale med min mor.
Det var en eller anden fra kommunen.
Min mor sagde vi skulle være helt stille og lade som om vi ikke var der, til kvinden råbte igennem, at hun havde en nøgle.
Min mor gik derud og snakkede med damen.
Kort efter kom hun igen og drak sin vin, pakkede sammen, kørte os hjem til vores far og så måtte jeg komme igen dagen efter.

Jeg kunne ikke lide min far da jeg var 11 år gammel.
Han satte så mange regler og virkede så sur hele tiden.
For min mor måtte jeg alt!
Det forstod jeg heller ikke.
Som 11 årig havde jeg min veninde på besøg og min mor var ikke hjemme.
Jeg tog en øl fra køleskabet og drak den med min veninde, for så var jeg rigtig sej.
Min veninde fortalte det til sin mor og ringede til min mor og jeg endte med at indrømme hvad jeg havde gjort.
Min mor blev ikke sur, hun blev kun glad over at jeg fortalte sandheden.
En aften da jeg havde min veninde på besøg der skulle sove hos mig.
Min mor havde en mand med hjem og sad og snakkede rigtig højr fordi hun havde fået en masse at drikke.
Jeg spurgte hende lidt for sjov om hun lige kunne dæmpe sig lidt altså, vi skulle jo op i skole, men hun blev tosset.
Hun trak mig til side, holdte mig godt fast i armen og råbte af mig, om hvad fanden jeg bildte mig ind og at jeg var en lorte unge og jeg kunne pakke mine ting og skride til min far.
Jeg græd og så slog hun mig.
Jeg gik i seng igen og noget tid efter kom hun ind til mig og undskyldte og hun ville ikke havde at jeg flyttede hjem til min far.

En dag da jeg var alene hjemme kom der en ung mand til min mors lejlighed.
Jeg forklarede ham at min mor ikke var hjemme, men at det var mig han ville snakke med.
Han sagde at han var fra en afdeling i kommunen der har med børn og unge at gøre. Han spurgte om nogle forskellige ting, om hvordan det var at bo hos min mor, hvordan jeg havde det, osv.
Jeg svarede at jeg havde det fint.
Han blev ved med at komme igen for at snakke med mig og min mor, men jeg forstod ikke helt hvorfor.
Der var ikke nogen der forklarede mig hvorfor.
Til sidst stoppede han med at komme, som intet var sket.
En dag da jeg kom hjem fra skole, var min mor ikke hjemme, men min mormor var der.
Hun sagde at jeg skulle hjem til min far og hun kørte mig.
Dagen efter får jeg at vide at min mor er flyttet hjem til min mormor, hun var blevet smidt ud af sin lejlighed og fået taget sin bil.
Politiet var kommet den dag og smidt hendes ting ud og sørget for hun ikke kom tilbage til den lejlighed.

Kort efter fik min mor en mindre lejlighed i den anden ende af byen.
Jeg ville selvfølgelig bo der sammen med hende.
Hun fortalte mig at hun nu gik på et alkoholcenter og fik antabus.
På netop det alkoholcenter møder hun en lidt skummel mand, der lignede en rocker.
Han viste sig at være den dejligeste og rareste mand, med en søn der var lidt yngre end jeg.
Min mor flyttede ud til ham i Tisvilde og jeg blev en del af den lille familie.

Min far og mor havde aftalt at jeg skulle være et dele barn.
Jeg skulle være 9 dage hos far og 7 dage hos mor.
Det føltes som et fængsel hos min far.
Han snakkede altid om faste, trygge rammer og at jeg skulle passe min skole, men hos min mor fik jeg slik, sodavand, røg cigaretter med min mor og hendes kæreste, gik sent ud, underholdte mig selv og sov længe.
Det var rigtig svært at følge med i skolen og de andre drillede mig for min størrelse.
Jeg var ikke lige den tyndeste i 6.klasse.
Det svingede om min mor og hendes kæreste drak eller ej, men de var dejlige mennesker.

Jeg fik en kæreste da jeg var 13.
Han var en rigtig sej cool fyr fra Nivå der kendte alle.
Han var 2 år ældre end jeg og var jo klar på det hele.
Han holdte mig dog i kort snor.
Der var ikke meget jeg måtte..
Jeg skulle ikke snakke med andre drenge og slet ikke hans venner.
Det irriterede mig, men jeg blev hos ham.
Han begyndte at blive voldelig og kunne ikke styre sig selv.
Jeg blev bange, men var ikke stærk nok til at sige fra. Han kørte psykisk terror på mig og jeg fik aldrig et ord indført.

Min mors kæreste begyndte at ramme en dårlig tid.
Han drak rigtig meget og tog ikke sin medicin.
Jeg husker jeg kom hjem og så ham sidde i sofaen og var helt umulig at komme i kontakt med.
Han stirrede ud i luften.
Han så ødelagt ud.
Han blev mere og mere underlig.
Faldt rundt og var så fuld.
Jeg kom hjem til min far og bo der og måtte kun komme til min mor hver anden weekend.
En aften jeg kom hjem til min mor for at være hos hende kom vi hjem til en smadret lejlighed.
Han havde smidt rundt med køkkenting og kastet dem udenfor.
Til alt held var han ikke hjemme og min mor ringede straks til sin veninde. Vi skulle derhjem og sove.
Jeg gik i seng og min mor sad til sent om natten og drak vin med sin veninde.
Min far fik det af vide og jeg skulle nu kun bo hos ham.

Kort tid efter denne hændelse inden jeg tog i skole, hørte jeg min bror og far snakke sammen om, at min mor, natten før, var blevet tæsket af sin kæreste og var kommet på hospitalet.
Først reagerede jeg ikke og gik bare i skole, men efter første modul brød jeg sammen.
Jeg grad og grad og ringede til min mor, men kunne ikke få fat på hende.
Jeg var så bange og min lærer sagde at jeg skulle tage hjem.
Jeg husker ikke at jeg gik fra skolen, jeg husker kun at jeg lå på sofaen derhjemme hos min far.
Endelig fik jeg fat i min mor og vi mødtes for at snakke.
Hun var helt smadret.
Hun kunne ikke stå, hun havde et blåt øje og en blå kæbe, hun sagde hun havde ondt i ribbene.
Hun forklarede ned til mindste detalje til sin 14 årige datter om hvordan hun var gennemtævet.
At han havde smidt hende i gulvet og sparket hende i maven og ribbene og slåede hende utallelige gange i ansigtet.
Det var forfærdeligt at høre på.
Hun kørte mig hjem igen og jeg var traumatiseret.

Kort tid efter havde hun fået en lejlighed i Helsingør på en hemmelig adresse.
Hun havde anmeldt sin tidligere kæreste og han blev varetægtsfængslet.
Det startede godt i min mors endnu midrere lejlighed, men lykken varede ikke ved.
Jeg kunne komme hjem til hende efter skole ved en 4 tiden om eftermiddagen, uden at kunne kontakte hende over telefonen for at fortælle at jeg ville komme forbi.
Da jeg endelig kom ind i lejligheden var der rod og sprut over det hele.
Der lugtede klamt og der var klistret og der var aske over det hele.
Hun lå og sov på sofaen med tømmermænd og guderne må vide hvad der er sket natten før.
Det var ikke til at se hvor mange mennesker der havde været der eller om hun havde været der alene.
Jeg begyndte at rydde op og hun vågnede.
Om aftenen da lejlighedheden lignede sig selv, sad jeg med min mor.
Jeg tog mig hårdt sammen og spurgte hende om hun ville stoppe med at drikke. Hun fortalte mig at hun havde kontrol over det og det ikke var nødvendigt at stoppe.
Denne episode gentog sig et par gange.
Hun spurgte mig om jeg ikke kunne købe øl til hende fordi hun ikke magtede at gå.
Hun lod min 16 årige kæreste parkere bilen.
Hun blev mere og mere underlig og sagde at hun var syg.

En aften kom jeg hjem til hende for at spise med hende, men hun sad og græd på sofaen.
Jeg satte mig ved hende og hun sagde at hun havde kræft i livmoderen og hun ikke ville dø.
Det fortalte hun sin 14 årige datter! jeg græd og græd og troede hun skulle dø.
Min verden brød sammen.
Jeg fortalte det til min far, men han rystede på hovedet.
Mor havde sagt før at hun havde ''kræft'' i halsen og en anden gang i lungerne og at jeg ikke skulle tro på hende.
Jeg spurgte hende igen om hun ikke nok ville stoppe med at drikke, men igen sagde hun nej og sagde hun havde kontrol over det.
Men det havde hun ikke.

Efter 3 måneder i Helsingør finder hun sammen med hendes ekskæreste der havde slået hende.
Der blev jeg sur.
Der kom en side af mig selv jeg aldrig har set før.
Jeg kunne ikke styre min vrede.
Jeg begyndte at slås og råbte af de voksne og kom ud af min daglige rytme.
Jeg havde så meget had i mig at det gik galt.
Jeg fik blackouts, jeg sov næsten ikke.
Og det fortsatte i lang tid.
Min far blev mere og mere ked af min sitatuion og tog mig til lægen.
Han introducerede mig til en helt ny verden; AA og Alateen.
Et alkohol samfund for både alkoholikere og pårørende.
Der var andre der havde det ligesom mig.
Unge på min alder.
Den gruppe lærte mig så meget.
Jeg fandt sindsro, jeg fik forståelse.
Jeg forstod at min mor er syg.
Hun er fanget af sygdommen alkoholisme.
Jeg fik mod og gik endelig fra min irriterende kæreste.
Det er en helt anden historie.
Endelig gik det op af bakke. for at jeg kunne få et liv uden ødelæggelse valgte jeg det sværeste valg, at ikke se min mor længere.
Det hele sluttede.
Jeg gjorde det min søskende gjorde for flere år siden.
Nu er det gået 2 år med terapigruppen, psykolog, skolegang og stabilitet.
Jeg har ikke snakket eller set min mor i 2 år.
Jeg er så langt væk fra hende at intet vil blive det samme igen.
Og jeg er glad.
Jeg har endelig ro.
Al den bekrymring om min fulde mor er væk.
For at leve med det hele siger jeg til mig selv: ''Jeg har ikke nogen mor.
Der er en kvinde der har født mig, men det er ikke min mor.''
Jeg bor lykkeligt hos min far og har undskyldt for min had til ham.
Han har kun prøvet at beskytte mig hele tiden og det forstår jeg nu

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage