Alkoholiker far drak med vennerne

Tilbage

Da jeg "kun" er 16 er min livsfortælling ikke ret lang, og der mangler jo nok en slutning på det hele ... men here goes.

Jeg prøver at komme i tanke om mine tidligste erindringer og er kommet frem til at det må være denne: jeg er ude og køre med min far, en typisk (for os) køre tur.
Vi stopper hos forskellige venner og bekendte under vejs hvor min far får et par øl, hvert sted.
Turen stopper hos en købmand der har tilladt at man kan gå ud på lagret og drikke et par øl (mod betaling af øllene).
Vi går ud i bagbutikken som den blev kaldt og der stod min far så og drak sammen med hans alkoholiker venner.
Jeg tror nok jeg var omkring 5 år gammel, men allerede der fik jeg grove tilnærmelser, der lød nogenlunde sådan: ja min lille tøs, når du engang får patter så skal du se hvad onkel ... kan gøre.
Og bare vent til du bliver 10 år ældre, så.. osv. osv.
I den alder viste jeg selvfølgelig ikk,e hvad de mente og da jeg gang på gang så at min far stod og smålo af det, troede jeg da at det var sjovt.
Denne episode satte standarden mange år frem og gjorde, at efter min mor flyttede fra min far var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle bo hos hende.
Og jeg har aldrig været ked af det over mine forældres skilsmisse.

I starten af skoleåret droppede jeg ud af gymnasiet og startede på HF.
Jeg var så bange for at fotælle far det, at jeg fik min onkel til at sige det til ham.
Og da jeg så senere droppede ud af HF og startede på produktionsskole, fandt han kun ud af det fordi den lokale avis havde været inde og tage billeder ved et arrangement.
Nu var jeg så kommet til det punkt, hvor jeg var træt af at være bange for ham, træt af at leve op til hans forventninger.
Havde fået nok af ikke at kunne forvente noget af ham og til sidst, men ikke mindst, havde jeg fået nok af altid at skulle være den der tog ansvaret.
Så for ca. 1 måned siden skrev jeg et brev til ham, fortalte at jeg var klar til at hjælpe ham, når han kunne indse at han havde et problem og at han ikke skulle kontakte mig får det skete.
Har ikke hørt fra ham.
Er stadig lidt bekymret, men føler at en kæmpe byrde er blevet taget af mine skuldre.
Nu savner jeg bare en rigtig far.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage