Ændrer det sig nogensinde?

Tilbage

Jeg er 14 år.
Min mor har drukket siden, jeg var 4-5 år gammel.
Da jeg var 5 1/2 år gammel blev min mor sendt til et sted for misbruger.
Jeg skulle bo hos min far og hans kurdiske familie, som jeg ikke kendte ellers skulle jeg bo hos min moster som jeg først lærte at kende som 5 årig.
Jeg måtte kun besøge min mor 1 dag om ugen og det var meget hårdt, især fordi hun skulle sendes derop to gange.

Da jeg startede i skole fik jeg en dagplejemor, som jeg skulle flytte til hver gang min mor bliver syg og det skal jeg stadig.
Så jeg føler mig som en slags flyttekasse.

Igennem årene har hun og jeg prøvet en masse forskellige ting fx. Antabus, AA møder, psykologer og kommunen.
Men det bliver bare værre..
Jeg har oplevet mange forskellige ting med min mor fx. hun har været syg under skolehjemsamtaler, når jeg skulle ud på ferie med min pleje mor.

Den værste oplevelse skete i 2016..
Vi skulle flytte fra Frederiksberg til Sydhavnen og en uge før var min mor syg.
Jeg tænkte at hun ville nå at blive rask før, men vi kommer tættere og tættere på datoen og hun er stadig syg.
To dage før vi skal flytte, er næsten ingenting pakket og jeg begynder at gå i panik.
Da der er en dag tilbage, skal jeg i skole, men... jeg kunne ikke gå udenfor døren.
Jeg fik stress og grædeanfald.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, skulle jeg selv håndtere hele flytningen?
Nej, heldigvis ikke.
Min plejemor sagde at jeg skulle ringe til min moster og spørge om hun ville komme og hjælpe mig.
Hun sagde at hun selfølgelig gerne hjælpe mig.
Problemet var bare det at jeg ikke havde så meget forstand på flytning og de blev ved med at spørge mig om en masse ting jeg ikke havde forstand på.
Så der stod jeg næsten alene som 14 årig om en flytning.
Nu er jeg flyttet og intet har ændret sig.
Jeg har bare et spørgsmål.
Ændrer det sig nogensinde?

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage