Hej alle sammen.

Det her er meget svært for mig, for jeg er ikke den mest åbne person.
Men jeg har dog brug for at komme ud med alt det jeg har på hjertet.

Ja, hvor skal jeg dog starte?
Ved godt at jeg 'kun' er 15 år, men mit liv har været et stort kaos siden min 11 års fødselsdag.
Min far er alkoholiker og han drikker hver eneste dag.
Mine forældre er skilt og blev det dengang jeg blev født.
Jeg forstår udemærket min mors valg og acceptere det fuldt ud!

Vi har ikke så mange penge, men har til dagen og vejen.
Det hele starter nok fra sådan ca. 2 år siden, hvor jeg havde den her fantastiske veninde, eks kalder vi hende.
Hendes familie var meget rig og det var jo perfekt for mig, for hver gang jeg var sammen med hende, forsvandt alt det fattige og dårlige.
Jeg følte mig værdsat og bedst af alt ... jeg var velkommen i deres familie.
Nå men her for 1½ år siden begyndte der at komme lidt 'knas' i 'forholdet' mellem mig og hende her.
Vi blev tit uvenner, og hver gang vi blev det, så styrtede min verden sammen.
Hun var faktisk lyspunktet i mit liv og jeg gjorde alt for at fortælle hende det.
Nå men en dag syns hun det blev for meget og vi brugte en hel aften på at diskutere over sms.
Jeg havde fortalt min mor alt sammen og hun var med i samtalen, for på det tidspunkt havde vi et tæt forhold.
Nå men et par dage efter var vi så ikke bedste veninder mere.
Det tog MEGET hårdt på mig, så prøv at forestil jer en pige som i forvejen er meget følsom og nærtagende, forestil jer, at miste jeres aller bedste veninde + at have en alkoholiseret far i baglommen.
Det var sgu ikke nemt!
Og den dag idag tænker jeg stadig på, hvordan det ville være at ha hende til bedste veninde.
Nå men vi var ikke bedste veninder mere, men ind i mellem havde jeg 'genforenet' mig selv med en veninde fra børnehaven.
Så hende tænke jeg at jeg ku bruge lidt.
Det gjorde jeg, men hende kom jeg selvfølgelig til at elske rigtig meget.
Hun blev min nye bedste veninde.
Hende holdte jeg meget af og det venskab holdte i et halvt år (det skal lige siges at mit venskab med 'eks' holdte i 2 år).

Så i sommerferien 2007, var jeg stadig veninder med hende her min nye.
Hende kalder vi for Signe.
Nå men mig og Signe syns vi levede livet & drak os skide stive hver weekend, prøvede forskellige stoffer, for når min far ku tage dem så ku vi da os ... det var motto'et.
Vi havde også stjålet for flere 1000 kroner, så vi var sådan lidt lost og sammentidig med alt det her sgu jeg klare 117 skænderier med min fordrukne far i vær weekend.
Og på det her tidspunkt var kontakten til ham næsten cutted, for det var meningen jeg sgu besøge ham hver anden weekend, det gjorde jeg ikke for sprut og stoffer og stjæleri var vigtigere.
Nå men der var den her dag, hvor hendes forældre skulle i sommerhus og hun havde fået lov at blive hjemme.
Så jeg skulle jo selvfølgelig sove hos hende, så vi ku blive fulde (tanken om at det problem min far havde med alkohol, skulle være smittende havde strejfet mig).
Nå, men Signes forældre tog i sommerhus og så skulle vi jo i City2 og stjæle tøj og sprut og indtil videre var alt jo gået fint nok.
Jeg havde på det tidspunkt ikke haft min menstraution i 2 måneder & havde lidt inden været sammen med en dreng til en fest.
Jeg var for fuld til at ku huske noget, så vidste ikke om vi brugte kondom.
Nå men vi stjal både chips og tøj osv..
Lige indtil vi blev opdaget i Fakta.
De fandt selvfølgelig graviditetstest og sprut og smøger i min taske, og eftersom det var mig der holdte tasken og mig der var 14 år og derfor ikke kunne blive anholdt så skulle jeg have skylden synes hun, for hun var nemlig 15 og ville få det hele på sin straffeattest.
Det fik hun og det fik jeg selvom jeg kun var 14.
Så min mor flippede skråt op da vi blev fulgt hjem af politiet.
5 politimænd skulle der til, for under hele det her forløb havde jeg røget lidt hash, og hash gør mig meget aggresiv.
Så jeg flippede fuldstændig ud på de her to politimænd der var i starten.
Så der kom 5 politimænd gående med 2 piger gennem City2.
Fuck det må ha set mærkeligt ud, men sådan var det.

Så jeg fik stuearrest og forbud mod at se hende her Signe igen.
Det gjorde jeg heller ikke, for jeg var simpelthen så sur på hende.
Jeg kunne nemlig ikke fortså at jeg sku ha hele skylden, når vi var helt enige om at det var os begge.
Men hun ændrede pludselig forklaring overfor sine forældre.
Hun fik dem til at tro det var mig, der var en djævel!

Nå men det her var så det 2. store dyk i mit liv.
Der røg jeg fuldstendig ned, hele min verden brød sammen og jeg fik angst anfald og var bange, men jeg tog ikke stoffer mere.
Jeg var heller ikke afhængig, så det var nemt at stoppe.
Men jeg var bange for at miste alle mennesker (min mor, min søster & af en eller anden mærkelig grund også min far).
Så jeg begyndte at skære i mig selv og mærkeligt nok så syns jeg det hjalp.
Jeg førte smerten et andet sted hen.

Min far var helt ude af billedet nu.
Ham havde jeg helt cutted kontakten med og det var måske også bedst.
Han har aldrig nogensinde slået mig, aldrig, og tror heller ikke han ku finde på det.
Men hvem ved altså.
Nå, men, det skal lige siges at jeg ikke er helt ovre Signe endnu.
Selvom jeg har en meget god veninde lige nu, som jeg ved vil være der 120% for mig.
Jeg føler ikke jeg kan fortælle hende, hvordan jeg har det med min far, for jeg er begyndt at se ham igen og jeg har et lille barberblad med når jeg er ude hos ham, for det gør ondt helt indeni når jeg ser ham, og hans skide øl!

Jeg ved at hvis jeg konfronterer ham med det vil han sige noget i stil med "Amanda ... det jo kun et par øl, og jeg kan jo styre mig?".
Men problemet er bare at han kan ikke styre sig.
Og det gør ondt.
Det gør virkelig ondt dybt indeni.
Jeg prøvede fra sådan ca. 3 måneder siden at begå selvmord, for jeg synes ikke der var noget der var noget værd mere.
Det hele var lige til at lukke op og skide i, også skolen, også min mor, også mine lærere.
Måden jeg prøvede at begå selvmord på var ved at tage for mange piller (hovedpinepiller/smertestillende).
Men en anden veninde talte mig fra det.
Det er jeg glad for den dag idag, selvom jeg da godt kan ha lyst til at gøre det forbi.

Nu er mit størte problem at jeg er afhængig af smertestillende piller + at jeg skal snakke med min far snart om hvordan jeg har det.
Min mor synes jeg bliver nødt til at fortælle ham det.
Jeg skylder hele min omgangskreds et stort UNDSKYLD for alting.
& mest af alt min mor.
For jeg har svigted hende på det punkt der var slemmest.
De tre ting hun ikke ville ha jeg gjorde, gjorde jeg lige præcis.
Jeg overvejer lige nu at holde op med at spise, for er virkelig utilfreds med mig selv og så ved jeg godt at der er mange andre måder man kan tabe sig på, og jeg træner da også & det der, men tænkt hvis nu at jeg holdte op med at spise, så ville jeg jo tabe mig dobbelt så meget.
Det er mit kaotiske liv, i hvert fald ifølge mig selv.

Det fantastisk der er lavet en side, hvor man kan komme ud med sine tanker & livshistorier :)
Det sætter jeg i hvert fald stor pris på.

Tak