Hej alle dejlige mennesker på Hope.dk!
Jeg har tidligere skrevet en lille fortælling om min barndom, men den dækker langt fra alt det jeg har set, hørt og oplevet.

Det gør så ondt i mit hjerte at læse alle de triste fortællinger fra alle Hopes brugere.
Det giver så mange flash backs at læse om piger der ivrigt og ihærdigt men forgæves prøver at tage ansvar for både mor og far men sørme også søskende og brødre!

Håber i holder ud, og er bevidste om at en dag bliver I også voksne og kan sige fra!
Det er trist at ingen voksne omkring jer reagere på de ellers så tydelige tegn på omsorgssvigt, og det minder  alt for meget om min historie.

Min mor fortsætter stadig den dag i dag sit alkoholmisbrug, og på trods af jeg ikke har boet hjemme siden jeg var 12 år og at begge hendes piger blev tvangsfjernet i sin tid.
Hun har for 4 år siden fået en datter med sin nye forlovede og det er så hårdt at se dem begge ødelægge min lillesøster allerede fra starten af den stakkels piges liv.
Nogle af de første ord hun lærte er \"mor er fuld\" og hun vidste hvad øl var inden hun overhovedet kunne forestille sig hvad en sodavand var!
Hun lærte også som det første da hun kunne gå, at gemme sig under borde og senge når mor kom hjem.
Min ældste lillesøster gjorde nøjagtig det samme dengang hun var lige så lille, og hun er i dag 11 år og ryster som en lesp når mor begynder at drikke, på trods af alt det er hendes loyalitet over for mor og jeg frygter at lige så snart hun bliver 12 år og lovligt selv må bestemme hvor hun skal bo, så flytter hun nok desværre op til mor.

Jeg har i 2 år prøvet at kontakte alle mulige offentlige instanser, bla. kommunen og politiet om min mors gentagne misbrug og omsorgssvigt.
Men ingen tog mig alvorligt, de ringede blot til min lillesøsters daværende dagpleje og spurgte om hun viste tegn på misrøgt og hun havde selvfølgelig ingen fysiske tegn, men ingen undersøgte hende psykisk.

Enormt frustrerende at se historien gentage sig, at se hvor højt og flot kommunen kan ignorere mine efterhånden mange opkald hvori jeg forklare situationen, udtrykker min bekymring og efterlyser deres indgriben.

Min mors forlovede, ser mig i dag som en såkaldt \"stikkerso\", og når jeg en sjælden gang tager mig sammen til at besøge dem i Jylland skal jeg høre for hvor dum og åndsvag jeg er fordi jeg fosøgte at skaffe hjælp.
Selv min egen mor har ikke tilgivet at jeg har søgt offentlige myndigheder, hun mener jo ligesom mange andre alkoholikere at hun har styr på det, hvilket hun langt fra har!

Jeg savner handling fra regerings side af!
For hver bums der sidder på bænken i jeres by er der et barn der har lidt under hans/hendes handlinger og livsstil og hvis i tænker jer om er der rigtig mange drankere i det her land som langsomt men sikkert ødelægger det hele for sig selv og deres børn!

Forstår bare ikke hvorfor så tydelige tegn kan ignoreres.
Det kan ikke være rigtigt at JEG skal straffes for at gøre det rigtige.
Ingen børn af misbrugere tør at kontakte myndighederne af lige præcis denne grund, ingen har lyst til at \"stikke\" familien og man bliver i fovejen opdraget til at panserne er til at lukke op og skide i og jeg må desværre give dem ret.

Havde jeg haft tiden og overskuddet havde jeg gjort noget ved det!
Men jeg bakser selv med ikke at blive misbruger (dog ikke alkohol men hash) og har mange andre kampe at kæmpe i mit liv.
Er pt både arbejdsløs og hjemløs, og kæmper for ikke at falde tilbage til det jeg kender.

Men bare vent, om nogle år når jeg har styr på det hele igen, vil jeg gøre alt for at kontakte og nå så mange børn som muligt der sidder fast i et misbrugermiljø og har brug for hjælp!
Kan desværre bare ikke hjælpe andre før jeg har hjulpet mig selv.