Jae, hvor skal jeg starte?
Altså mine forældre var gift i 18 år & min far havde altid drukket, mere eller mindre i smug, selv om min mor vidste det.
Så her for 6 år siden blev de så skilt.
Jeg, mine to søskende & min mor flyttede til en anden by. ca 1.3o time væk.
Så var det at det hele begyndte at går op for mig (på en måde). Jeg havde aldrig vidst at min far drak før for 2-3 år siden.
Jeg havde altid set op til ham, & at han var mit forbillede.
Jeg elskede ham virkelig, men som jeg er blevet ældre& begyndt at se tingene fra en anden vinkel, kan jeg se at der er noget rigtigt galt.
Jeg skulle som regel komme op til ham hver anden weekend.
Men det er meget sjældent jeg kommer nu, fordi jeg har ikke lyst når han drikker.
Når han drikker mister han tidssans, & han vil diskutere alt, gentager sig selv, & Bliver meget ked af det.
Mine veninder elsker min far, & de ser ham ikke som jeg gør.
De har ondt af ham, & det er jeg rigtigt træt af.
Jeg er meget flov over ham, & han er virkelig træls.
Det ender altid med at vi skændes, hver dag når jeg er der.
Men midt i alt det her har jeg verdens bedste mor.
Hun hjælper mig virkeligt & hun har sagt at jeg må selv styre hvornår jeg tager derop & mine ældre søskende & jeg har tit prøvet at forklare ham, at vi er sure & kede af at han drikker, men han vil ikke forstå det.
Han har tit truet med selvmord, når det har været slemmest, & så jeg har været rigtigt ked af det.
Men jeg har hørt at dem der truer med selvmord, gør det sjældent.
Jeg har opgivet.