Det hele startede da min biologiske far skred ved min fødsel så begyndte min mor og drikke en del over gennemsnittet.
Det resulterede i at jeg fik en ret ustabil opvækst hvor jeg aldrig vidste om min mor var der eller ikke var der og jeg kunne ikke rigtigt fortælle mine venner og veninder om det.
Så jeg havde meget svært ved at vise mine følelser for da jeg fik mine små brødre skulle jeg jo være den \"stærke\".
Det vil sige at jeg tænkte at hvis jeg ikk begyndte og græde eller flippe ud så ville mine små brødre tage det mere med ro selv om hele min familie vidste om det men de så bare på min mor som det \"sorte\" får som de ikke ville have noget at gøre med og de var også ligeglade med mig og mine 2 små brødre.
Det er de stadig.
Den første person jeg fortalte det til, sagde det til hele min klasse og det gjorde bare at jeg har endnu sværere ved at stole på folk nu om dage.
Jeg har også mange problemer med at vise hvad jeg føler.
Den eneste følelse jeg kan vise uden problemer er vrede.