Jeg
hedder Luna, er femten år gammel, mine
forældre er skilt, men drikker begge to.
Mine forældre blev skilt da jeg var fem-seks år
gammel, jeg skulle bo ved min far og min lillebror
hos min mor. Min far drak, hver dag, men det
var ikke oget jeg tænkte yderligere over
for det var altid sammen med \"gutterne\" ude
i laden eller garagen. Det er der jo intet unormalt,
altså en øl eller to i venners nærvær?
Jeg havde en god barndom, var altid sammen med min far og hans kammerater,
godt nok ingen venner udover det. Men jeg havde det godt.
Godt nok har han glemt mig et par gange, kommet alt fra en 30 minutter til
en time for sent til at hente mig, det er hårdt at tænke på,
alle de andre gik glade hjem eller blev hentet af deres forældre som
også gerne kom ind efter dem, mens jeg måtte trave op og ned af
den lange gade fordi jeg ikke turde gå ud af byen, ud i mørket.
Senere flyttede min mor tilbage på landet, godt nok til en lille landsby
lidt fra hvor vi boede, efter et par år i landsbyen begyndte hun også at
drikke, hun skjulte det godt, og havde maks to tomme dåser på sofabordet
af gangen.
Jeg gik i skole i samme lille by som min mor boede i, jeg blev undgået
af alle i min klasse, og drengne i de større klasse mobbede, det startede
stille og roligt, men blev efterhånden værrer.
Min far havde fået en kæreste som
var flyttet ind hos os, og hun fik mig til at åbne øjnene
\"alkoholiker\" det kaldte hun min
far, det gjorde ondt, det gjorderigtig ondt.
Jeg brød mig ikke om at være en
del af denne \"familie\", så jeg
meldte mig ligesom ud, fik et liv bag skærmen,
og spiste hurtigt og næsten intet ved aftensmaden.
Mobningen blev værrer, men jeg fik en
veninde i klassen under min, og selvom vi måske
ikke passede helt så godt sammen som vi
troede dengang, men vi var dem der var tilbage.
Min mor sprang ud som alkoholiker, det var et
chok for mig. Men jeg reagerde med vrede.
Senere på året, til sankt hans aften, som ellers altid har væree
min ynglings højtid, fortalte en halv fuld onkel mig at min far var
alkoholiker, der reagerde jeg med tåre og græd mig selv i søvn
denne aften, siden dengang har jeg ikke holdt sankt hans med fammilien, men
drukket og røget den væk med venner. Jeg elsker stadig stemningen
og bålet, og sangen...
I skolen gik det bedre vi var blevet størrer og efterhånden begyndte
\"mobberne at lade mig være, vi taler sjette klasse, og jeg jeg
mig endnu en ven. Og vi var de farlige, to af os gik i sort tøj og den
sidtse var anbragt, det var unormalt, ihvertfald så langt ude på landet.
Året efter skiftede vi skole, frdi der ikke var til længere en sjette
klasse. På den nye skole fik jeg det godt, her fik jeg min første
rigtige veninde, det holdte godt nok ikke længe, ikke fordi at vi blev
uvenner eller noget, men jeg fandt vej ind i en anden gruppe.
I denne periode voksende jeg alvorligt fra
mine forældre, min fars kæreste var
flyttet, og jeg var blevet vred.Begge mine forældre
så jeg nu som dranker. Min mor drak mere
og mere åbenlyst, sov ofte på sofaen.
Det værste var min lille bror, han kredser
altid i mine tanker når folk snakker om
alkoholiserede forældre.
Jeg begyndte at drikke, og året efter
boede jeg på gaden sammen med hash, pot
og skunk. Jeg sov rundt omkring og alle steder
blev der røget, og jeg røg med.
Det er dejlige sommerminder med en trist bagrund
Inde dette havde jeg været et kort ophold
på efterskole, og derefter havde mine forældre
i fællesskab besluttet at jeg ikke måtte
tage ind til byen hvor alle mine venner befandt
sig. Mit internet havde min far taget fordi jeg
tidligere havde trodste hvad han havde sagt.
Men hele dette efetrskole halloj endte med at jeg stank f og gik i flere timer
langs vandkaten for at slippe fra mine forældre.
Jeg boede på gaden i to perioder først 2 måneder cirka,
og derefter cirka 4. Derefter var jeg træt af dette hasher liv.
Og jeg flyttede hjem til min mor i tre måneder,
det kede mig og så flyttede jeg hjem til
min far hvor jeg har boet siden cirka tre-seks
måneder. han havde fået en kæreste
som enlig er meget flink.
Vi har haft det hårdt, min lillebror
og jeg, men vi har aldrig talt sammen, eltså vi
har et rigtig tæt forhold men, vi har aldrig
talt om drikkerig eller mobning. Det er noget
der gør rigtig ondt, jeg overvejer at
kopier dette og sende det til ham, men tja, får
det nok ikke gjort, er bange for at han ednu
ikke har indset sandheden, o jeg vil ikke tage
barndommen fra ham før det er allermest
nødvendig!
Jeg taler rigtigt åbent om alt dette her nu. Og jeg tror enlig stadig
jeg ignorer de hårde fakta.
For det er jo normalt med en øl med
gutterne, et glas vin til maden, og irsk kaffe
til hygge foran fjernsynet korrekt?
