Det
hele startede da jeg var helt lille.
Var
måske lige fyldt 5 :( kan huske min storebror
passede mig. Ventede på mor.
Kunne ikke
forstå hun aldrig var hjemme.
Ventede og
ventede ... ville ikke sove før hun kom
hjem .... klokken blev 03.00 ... og den blev
04.00 ... og ak, hun kom bare ikke?
Gik ind og vækkede min storebror, han blev
bare sur over jeg vækkede ham så sent.
Han sagde at mor snart kom.
Og at hun nok skulle
være der når jeg vågnede.
Jeg
skulle bare gå ind og sove ...
...
Årene gik, og jeg blev ældre.
Min mor
kom og gik som det passede hende.
Og hun havde tit
nye kærester
med hjem, jeg var bange for dem, kan jeg huske.
Det var uhyggeligt at være barn og aldrig kunne
føle sig tryk der hjemme. :( Jeg begyndte
at skære i mig selv da jeg lige var fyldt 11.
Havde
ar op og ned af begge arme, på lårene
og ned af under benene ....
Gemte dem, dækkede mig altid godt til.
En
dag sad vi og spiste morgenmad , min mor kom ind
i køkkenet, og spurgte hvad der var sket med
mig.
Hun kunne se mine arme.
Sagde at det var en
kat jeg havde mødt på vej i skole.
Det fortsatte på den måde med hun kom
og gik.
Hun blev gravid og var lidt mere hjemme
end hun plejede, men hendes nye kæreste slog
hende.
Mange gange stod jeg lige bag ved og så det
hele .. det var slet ikke sjovt.. jeg troede hver
gang at min mor skulle dø.
Min lillesøster blev født den 25
december.
Jeg kom ud til min onkel og tante at bo, for måtte
ikke være der hjemme alene
med min \"stedfar\" ....
Troede alt blev
godt da jeg kom hjem igen, men nej.
Alt var
som før, bare med en skrigende baby ved
siden af nu.
Nu stod jeg for at passe min søster.
Det var
jo sygt.
11 år gammel og så skulle
jeg stå til ansvar for så bette en pige.
Men kunne intet se galt i det den gang.
Min mor
havde ret i alt. elskede hende jo.
Blev bare vandt til det.
Blev vandt til det hele
var mig.
Hver gang der var noget. skulle jeg passe
hende.
Da hun blev større hentede jeg hende
fra børnehave, dagpleje, og så videre.
Kommunen blev blandet ind i det, men det hjalp
ikke.
Jeg løj og sagde at alt var som det skulle
.. :)
Der skete en masse ubehagelige ting, når
min mor var fuld.
Hun sagde jeg var grim, hun sagde
at jeg aldrig blev en rigtig pige, hun sagde jeg
ikke var god nok, hun sagde at jeg aldrig skulle
være blevet født.
Nu er årene gået og jeg er blevet
18.
I dag har jeg en kontaktperson og har samtaler
hos min læge en gang om måneden,
for bare lige at kunne komme igennem hverdagen,
med alle minderne.
Jeg flyttede for 3 måneder
siden ud til min onkel og tante, og fik adresse
der.
Det har aldrig gået bedre end det
gør nu.
Jeg får al den kærlighed
jeg skal have der ude og får alt hvad
jeg har brug for.
Min mor og min søster bor alene, og har
et godt forhold til hinanden.
Hun drikker stadigvæk,
men slet ikke på samme måde.
Hun
tager ansvar og gør det hun skal gøre
og hygger sig bag efter.
